Sag C-155/07

Europa-Parlamentet

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Annullationssøgsmål — afgørelse 2006/1016/EF — fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet — valg af retsgrundlag — artikel 179 EF — artikel 181 A EF — forenelighed«

Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 26. juni 2008   I ‐ 8107

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. november 2008   I ‐ 8130

Sammendrag af dom

1. Udviklingssamarbejde – økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande – artikel 179 EF og 181 A EF

   (Art. 177 EF, 179 EF og 181 A EF)

2. Institutionernes retsakter – valg af hjemmel – fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet – afgørelse 2006/1016

   (Art. 177 EF, 179 EF og 181 A EF; Rådets afgørelse 2006/1016)

3. Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – begrænset af Domstolen

   (Art. 231, stk. 2, EF; Rådets afgørelse 2006/1016)

1.  Det er korrekt, at ordet »tredjelande« i artikel 181 A EF om økonomisk, finansielt og teknisk samarbejde med tredjelande i bogstavelig forstand er tilstrækkelig bredt til at omfatte såvel udviklingslande som andre tredjelande. Det kan imidlertid ikke, uden at indskrænke anvendelsesområdet for artikel 179 EF i EF-traktatens afsnit XX om udviklingssamarbejdet, udledes heraf, at enhver økonomisk, finansiel eller teknisk samarbejdsaktion med udviklingslande i henhold til artikel 177 EF kan iværksættes alene på grundlag af artikel 181 A EF. Selv om det alene er artikel 181 A EF, der åbenlyst vedrører »samarbejdsaktioner […] på det økonomiske, finansielle og tekniske område«, hvor artikel 179 EF generelt alene henviser til »foranstaltninger«, forholder det sig ikke desto mindre således, at et sådant samarbejde — afhængigt af dets vilkår — kan udgøre en typisk form for udviklingssamarbejde.

   Desuden indledes artikel 181 A EF med ordene »[m]ed forbehold af de øvrige bestemmelser i denne traktat, især bestemmelserne i afsnit XX«. Dermed angives det klart, at afsnit XX er specifikt for udviklingssamarbejdet.

   Artikel 179 EF begyndes ganske vist også med ordene »[m]ed forbehold af de øvrige bestemmelser i denne traktat«. Ikke desto mindre skal det for det første bemærkes, at artikel 179 EF blev formuleret på et tidspunkt, hvor artikel 181 A EF endnu ikke fandtes. For det andet er forbeholdet i artikel 179 EF mindre specifikt end forbeholdet i artikel 181 A EF, der eksplicit er rettet mod traktatens afsnit XX. Under disse omstændigheder har forbeholdet i artikel 181 A EF en anvendelse, der har forrang i forhold til artikel 179 EF.

   Det følger heraf, at i det omfang artikel 181 A EF finder anvendelse med forbehold af EF-traktatens afsnit XX, kan denne artikel ikke være hjemmel for foranstaltninger, der forfølger de i artikel 177 EF angivne formål for udviklingssamarbejdet i nævnte afsnit XX’s forstand.

   (jf. præmis 39-45 og 47)

2.  Afgørelse 2006/1016 om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank (EIB) mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet er, for så vidt som den vedrører udviklingslande som omhandlet i traktatens afsnit XX, omfattet af dette afsnit og således af artikel 179 EF, i det omfang det finansielle samarbejde, som afgørelsen baner vejen for ved hjælp af fællesskabsgarantien til EIB, også forfølger, for så vidt der er tale om udviklingslande, de i artikel 177 EF nævnte socioøkonomiske mål, navnlig en bæredygtig økonomisk og social udvikling i sådanne lande.

   Derfor har afgørelse 2006/1016 to led, ét, der vedrører udviklingssamarbejdet omfattet af artikel 179 EF, og ét vedrørende det økonomiske, finansielle og tekniske samarbejde med tredjelande, der ikke er udviklingslande, omfattet af artikel 181 A EF. Disse to led er uadskilleligt forbundne, uden at det er muligt at identificere et formål eller et led, der er primært eller fremherskende.

   Anvendelsen af dobbelthjemmel er imidlertid udelukket, når de procedurer, der er fastlagt i de respektive hjemmelsbestemmelser, er uforenelige. I denne forbindelse træffer Rådet afgørelse ved kvalificeret flertal i såvel proceduren efter artikel 179 EF som i proceduren efter artikel 181 A EF. Endvidere fører anvendelsen af dobbelthjemmel i artikel 179 EF og 181 A EF ikke til en tilsidesættelse af Europa-Parlamentets rettigheder. Anvendelsen af artikel 179 EF indebærer således en mere betydningsfuld deltagelse fra Parlamentets side, i det omfang den foreskriver, at en akt skal vedtages efter den såkaldte »fælles beslutningsprocedure«, idet artikel 181 A EF — som er den eneste hjemmel, der er anvendt for vedtagelsen af afgørelse 2006/1016 — alene kræver, at Rådet skal høre Parlamentet. Tages der derudover hensyn til det komplementaritetsforhold, der er mellem traktatens afsnit XX og XXI, samt det praktisk talt indbyrdes afhængige forhold mellem artikel 179 EF og 181 A EF, kan procedurerne i artikel 179 EF og 181 A EF ikke betegnes som værende uforenelige.

   Det følger heraf, at afgørelse 2006/1016 undtagelsesvis burde have haft hjemmel i både artikel 179 EF og 181 A EF. Den skal derfor annulleres, for så vidt som den alene er udstedt i henhold til artikel 181 A EF.

   (jf. præmis 37, 66, 67, 72, 75-77, 79 og 83-85 samt domskonkl. 1)

3.  Artikel 231, stk. 2, EF, hvorefter Domstolen, dersom den skønner det nødvendigt, kan angive, hvilke af en annulleret forordnings virkninger der skal betragtes som bestående, kan også analogt finde anvendelse på en beslutning, når der foreligger vigtige retssikkerhedsmæssige hensyn, der kan sammenlignes med dem, der gælder, når visse forordninger annulleres, der kan begrunde, at Domstolen udøver den kompetence, der i denne forbindelse er tildelt den ved denne artikel.

   I denne forbindelse vil annullation af afgørelse 2006/1016 om fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med lån til og lånegarantier for projekter uden for Fællesskabet uden opretholdelse af dens virkninger kunne få negative konsekvenser for så vidt angår Den Europæiske Investeringsbanks (EIB’s) kreditværdighed og vil kunne medføre skadelig usikkerhed for igangværende og kommende finansieringstransaktioner.

   Under disse omstændigheder skal Domstolen opretholde virkningerne af afgørelse 2006/1016 for de af EIB’s finansieringstransaktioner, der aftales, indtil en ny afgørelse, der er vedtaget med rette hjemmel, dvs. både artikel 179 EF og 181 A EF, træder i kraft inden for en frist på 12 måneder fra datoen for dommens afsigelse.

   (jf. præmis 87-89 og domskonkl. 2)