Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Præjudicielle spørgsmål – forelæggelse for Domstolen – forelæggelsesafgørelsens forenelighed med de nationale bestemmelser vedrørende retternes sammensætning og virkemåde, herunder vedrørende international kompetence – vurdering tilkommer ikke Domstolen

(Art. 234 EF; konventionen af 27.9.1968)

2. Frie kapitalbevægelser – begrænsninger for erhvervelse af fast ejendom – ordning med erklæring om erhvervelse af fast ejendom – transaktionen ugyldig med tilbagevirkende kraft i tilfælde af forsinkelse med afgivelse af erklæringen – ulovlighed – begrundelse – foreligger ikke – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet

(Art. 56, stk. 1, EF)

Sammendrag

1. Det tilkommer ikke Domstolen inden for rammerne af proceduren i medfør af artikel 234 EF at undersøge, om forelæggelsesafgørelsen er afsagt i overensstemmelse med de nationale bestemmelser vedrørende retternes sammensætning og virkemåde.

Domstolen har heller ikke kompetence til at vurdere, om sagen er anlagt ved den forelæggende ret i overensstemmelse med kompetencereglerne i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, medmindre betingelserne for anvendelse af disse bestemmelser netop er genstanden for den præjudicielle anmodning.

Domstolen er bundet af en forelæggelsesafgørelse, der er afsagt af en ret i en medlemsstat, så længe den ikke er blevet omgjort under en eventuel anke efter national ret.

(jf. præmis 30-32)

2. Artikel 56, stk. 1, EF er til hinder for anvendelsen af nationale bestemmelser på området for erhvervelse af fast ejendom, hvorefter en transaktions gyldighed er betinget af, at køber afgiver en erklæring, og hvorefter en simpel forsinkelse med afgivelse af den påkrævede erklæring om erhvervelse medfører, at den pågældende ejendomshandel bliver ugyldig med tilbagevirkende kraft.

Det er korrekt, at en ordning med forudgående erklæring, når den er ledsaget af passende retsmidler, faktisk kan være en foranstaltning, der er proportional i forhold til det formål af almen interesse, der forfølges, og som er hensynet til den fysiske planlægning for at opretholde en fast bosiddende befolkning og en økonomisk virksomhed, der er uafhængig af turisterhvervet, ved at indføre begrænsninger i oprettelsen af sekundærboliger i et bestemt geografisk område. Imidlertid er ugyldighed med tilbagevirkende kraft af ejendomshandelen ikke en forholdsmæssig sanktion, når den indtræder automatisk efter en simpel overskridelse af fristen for afgivelse af den krævede erklæring, uanset årsagerne til forsinkelsen med afgivelsen, og radikalt griber ind i en aftale, der er udtryk for parternes hensigt, uden at det er begrundet i, at der er sket en tilsidesættelse af de relevante materielle bestemmelser, og sanktionen kan af denne grund ikke anses for at imødekomme kravene om retssikkerhed, der er særligt afgørende på området for ejendomshandel.

(jf. præmis 46, 52-56 og 62 samt domskonkl.)