Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – særordning for rejsebureauer – anvendelsesområde – andre erhvervsdrivende end rejsebureauer, der tilbyder ydelser, der består i organisering af sprog- og studierejser i udlandet – omfattet

(Rådets direktiv 77/388, art. 26)

Sammendrag

Ifølge fast retspraksis gør de grunde, der ligger bag den særordning, som gælder for rejsebureauer og for personer, der organiserer turistrejser, og som er fastsat i artikel 26 i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, sig også gældende i det tilfælde, hvor den erhvervsdrivende ikke er et rejsebureau eller en person, der organiserer turistrejser, i disse udtryks sædvanlige betydning, men udfører de samme transaktioner i forbindelse med anden virksomhed. Den erhvervsdrivende skal imidlertid ikke pålægges afgift efter denne artikel, når de ydelser, der er købt hos tredjemand med henblik på levering af de ydelser, der i almindelighed er forbundet med disse transaktioner, er rene biydelser i forhold til de egne ydelser.

Når en erhvervsdrivende sædvanligvis ud over ydelser knyttet til sproguddannelse og -undervisning af sine kunder tilbyder sine kunder rejseydelser – som f.eks. transporten til bestemmelsesstaten og/eller opholdet deri – hvis udførelse ikke kan undgå at have mærkbare følger for den pakkepris, der anvendes, kan disse ydelser ikke betragtes som tjenesteydelser, der er rene biydelser. Sådanne ydelser udgør ikke blot en marginal del i forhold til beløbet for den ydelse, der er knyttet til den sproguddannelse og -undervisning, den erhvervsdrivende tilbyder sine kunder.

Sjette direktivs artikel 26 skal under disse omstændigheder fortolkes således, at den finder anvendelse på en erhvervsdrivende, der tilbyder ydelser, der består i organisering af sprog- og studierejser i udlandet, og som mod betaling af en pakkepris i eget navn leverer sine kunder et ophold i udlandet på tre til ti måneder og i den forbindelse anvender tjenesteydelser, der præsteres af andre afgiftspligtige personer.

(jf. præmis 22, 24, 27-29 og 48 samt domskonkl.)