Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Statsstøtte – begreb – differentiering mellem virksomheder med hensyn til byrder – ikke omfattet – betingelse – differentiering, der følger af den pågældende byrdeordnings karakter – bevisbyrden påhviler den pågældende medlemsstat

(Art. 87, stk. 1, EF)

2. Statsstøtte – begreb – fritagelse givet som led i en ordning, som indebærer betaling af afgifter, men som ikke har til formål at skabe skatte- og afgiftsprovenu – ingen betydning for betegnelsen som støtte

(Art. 87, stk. 1, EF)

3. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde

(Art. 253 EF)

Sammendrag

1. Da begrebet statsstøtte ikke omfatter foranstaltninger, der indfører en differentiering mellem virksomheder med hensyn til byrder, når denne differentiering følger af den pågældende byrdeordnings karakter eller forvaltning, påhviler det den medlemsstat, som har indført en sådan differentiering mellem virksomheder med hensyn til byrder, at godtgøre, at dette faktisk er tilfældet.

(jf. præmis 42 og 43)

2. Den omstændighed, at en statslig foranstaltning, hvorefter en kategori af virksomheder skal betale afgifter, ikke har til formål at skabe skatte- og afgiftsprovenu, er ikke tilstrækkeligt til, at den fritagelse, som den indeholder for visse virksomheder, uden videre kan falde uden for begrebet støtte i artikel 87 EF. I denne artikels stk. 1 sondres der nemlig ikke efter grundene til eller hensigten med de statslige interventioner, men bestemmelsen definerer dem alene efter deres virkninger.

(jf. præmis 51)

3. Begrundelsespligten er et væsentligt formkrav, som må holdes adskilt fra spørgsmålet om begrundelsens rigtighed, idet dette henhører under den omtvistede retsakts materielle lovlighed. Den begrundelse, som kræves i henhold til artikel 253 EF, skal tilpasses karakteren af den pågældende retsakt og klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret.

(jf. præmis 65)