This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62001CJ0230
Sammendrag af dom
Sammendrag af dom
Landbrug — fælles markedsordning — mælk og mejeriprodukter — tillægsafgift på mælk — leverancer fra en producent til en opkøber — opkøberens tilsidesættelse af sine forpligtelser til opkrævning af det beløb, der skal betales, hos producenten — direkte inddrivelse hos sidstnævnte — lovlig — betingelser — (Art. 10 EF; Rådets forordning nr. 3950/92, art. 1 og 2; Kommissionens forordning nr. 536/93, art. 7)
Artikel 1 og 2 i forordning nr. 3950/92 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter bemyndiger ikke det kompetente organ til, i andre tilfælde end ved direkte salg, at iværksætte direkte retsskridt mod en producent med henblik på at inddrive det beløb, der skal betales af denne i form af tillægsafgift på mælk. Imidlertid indebærer den i artikel 10 EF indeholdte forpligtelse for medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, som sikrer inddrivelse af afgiften i tilfælde af, at den i forordningens artikel 2, stk. 2, fastsatte ordning er dømt til at mislykkes, mulighed for at iværksætte direkte retsskridt mod producenten med henblik på inddrivelse af det beløb, der skal betales, når det er godtgjort, at producenten ikke har betalt beløbet til opkøberen, og at sidstnævnte ikke bestræber sig på at opkræve beløbet hos producenten. Omvendt er tilsidesættelse af de i artikel 7 i forordning nr. 536/93 om gennemførelsesbestemmelser for tillægsafgiften på mælk og mejeriprodukter fastsatte betingelser, og navnlig manglende godkendelse som opkøber, ikke i sig selv relevant.
(jf. præmis 41 og domskonkl.)