Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Medlemsstater – forpligtelser – gennemførelse af fællesskabsretten – anvendelse af de formelle og materielle bestemmelser i national ret – betingelser

(EF-traktaten, art. 5 (nu art. 10 EF))

2. Landbrug – fælles landbrugspolitik – mål – rationel udvikling af mælkeproduktionen og sikring af rimelige indkomster for producenterne – indførelse af en tillægsafgift på mælk – lovlig

(Rådets forordning nr. 3950/92, art. 10; Kommissionens forordning nr. 536/93, art. 3 og 4)

3. Landbrug – fælles markedsordning – mælk og mejeriprodukter – tillægsafgift på mælk – forordning nr. 3950/92 og nr. 536/93 – referencemængder – efterfølgende korrektion og genberegning af de skyldige tillægsafgifter efter udløbet af fristen for betaling af disse afgifter – lovlig – tilsidesættelse af den berettigede forventning – foreligger ikke

(Rådets forordning nr. 3950/92, art. 1, 4, 6 og 7; Kommissionens forordning nr. 536/93, art. 3 og 4)

Sammendrag

1. I overensstemmelse med de almindelige principper, som ligger til grund for Fællesskabet, og som finder anvendelse på forbindelserne mellem dette og medlemsstaterne, påhviler det i henhold til traktatens artikel 5 (nu artikel 10 EF) medlemsstaterne at sikre gennemførelsen af fællesskabsbestemmelserne på deres område. For så vidt som fællesskabsretten, herunder dens almindelige principper, ikke indeholder fælles forskrifter herom, følger de nationale myndigheder i forbindelse med gennemførelsen af fællesskabsbestemmelserne de formelle og materielle bestemmelser i deres nationale ret.

Når medlemsstaterne vedtager foranstaltninger til gennemførelse af en fællesskabsretlig bestemmelse, er de nationale myndigheder ved udøvelsen af deres skønsbeføjelse forpligtet til at iagttage de almindelige principper i fællesskabsretten, herunder proportionalitetsprincippet, retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

(jf. præmis 56 og 57)

2. Formålet med ordningen med tillægsafgift på mælk er at genoprette ligevægten mellem udbud og efterspørgsel i mejerisektoren, der er præget af strukturelle overskud, ved hjælp af en begrænsning af mælkeproduktionen. Denne foranstaltning omfattes således af målsætningen vedrørende en rationel udvikling af mælkeproduktionen samt opretholdelse af en rimelig levestandard for landbrugsbefolkningen, idet den bidrager til at stabilisere indkomsterne for den berørte gruppe inden for landbrugsbefolkningen.

Herefter kan tillægsafgiften ikke betragtes som en sanktion svarende til den straf, der er omhandlet i artikel 3 og 4 i forordning nr. 536/93 om gennemførelsesbestemmelser for tillægsafgiften på mælk og mejeriprodukter. Tillægsafgiften på mælk udgør således en indskrænkning, der følger af markedspolitiske eller strukturpolitiske bestemmelser.

Som det endvidere klart fremgår af artikel 10 i forordning nr. 3950/92 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter, udgør tillægsafgiften en del af de interventioner, der er bestemt til regulering af landbrugsmarkederne, og den anvendes til finansiering af udgifter i mejerisektoren. Det følger heraf, at tillægsafgiften ud over det åbenbare formål at forpligte mælkeproducenterne til at overholde de referencemængder, der er tildelt dem, også har et økonomisk formål, for så vidt som den skal tilvejebringe de nødvendige midler for Fællesskabet til afsætning af den produktion, producenterne har skabt ud over deres kvoter.

(jf. præmis 73-75)

3. Artikel 1, 4, 6 og 7 i forordning nr. 3950/92 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter og artikel 3 og 4 i forordning nr. 536/93 om gennemførelsesbestemmelser for tillægsafgiften på mælk og mejeriprodukter skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstat efter gennemførte kontroller korrigerer de individuelle referencemængder, der er tildelt hver producent, og følgelig efter genuddeling af uudnyttede referencemængder genberegner de skyldige tillægsafgifter efter udløbet af fristen for betaling af disse afgifter for det pågældende mælkeproduktionsår.

For så vidt som en producents individuelle referencemængde faktisk svarer til den mælkemængde, der er afsat af denne producent i løbet af referenceåret, kan den pågældende producent – som i princippet har kendskab til den mængde, han producerer – ikke have en berettiget forventning om opretholdelse af en urigtig referencemængde.

Der kan endvidere ikke eksistere en berettiget forventning om opretholdelse af en situation, som er åbenbart ulovlig i forhold til fællesskabsretten, nemlig en manglende anvendelse af ordningen med tillægsafgift på mælk. Medlemsstaternes mælkeproducenter kan således ikke med føje forvente, at de 11 år efter indførelsen af denne ordning kan fortsætte med at producere mælk uden begrænsninger.

(jf. præmis 82, 83 og 85 samt domskonkl.)