Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. EKSF — bestemmelser vedrørende forskelsbehandling med hensyn til pris og andre købsvilkår — Kommissionens beføjelser — [EKSF-traktaten, art. 4, litra b), og art. 63, stk. 1]

2. EKSF — bestemmelser vedrørende aftaler og misbrug af en dominerende stilling — Kommissionens beføjelser — [EKSF-traktaten, art. 4, litra d), og art. 66, stk. 7]

3. EKSF — bestemmelser vedrørende forskelsbehandling med hensyn til pris og andre købsvilkår — bestemmelser vedrørende aftaler og misbrug af en dominerende stilling — ingen regel, der fastsætter en forældelsesfrist for Kommissionens udøvelse af sin kompetence — overholdelse af kravene til retssikkerheden og den berettigede forventning — afgørelse af en klage, der vedrører en overtrædelse, der blev begået flere år forud for klagens indgivelse, og som tidligere har været genstand for en anden klage, som Kommissionen afviste at behandle — tilsidesættelse af de nævnte krav — udelukket — betingelser — (EKSF-traktaten, art. 63, stk. 1, og art. 66, stk. 7)

4. Appel — anbringender — en doms præmisser i strid med fællesskabsretten — domskonklusion baseret på andre retlige grunde — forkastelse

5. Annullationssøgsmål — anbringender — manglende eller utilstrækkelig begrundelse — åbenbart urigtigt skøn — dommen, der annullerer, indeholder ikke den nødvendige sondring mellem de to anbringender — dom behæftet med en urigtig retsanvendelse — (EKSF-traktaten, art. 33)

Sammendrag

1. De beføjelser, der i medfør af denne traktats artikel 63, stk. 1, tillægges Kommissionen, gør det muligt for denne at pålægge medlemsstaterne ikke blot for fremtiden at bringe den systematiske forskelsbehandling til ophør, som den har konstateret, men tillige at drage samtlige konsekvenser på grundlag af denne konstatering for så vidt angår de virkninger, som forskelsbehandlingen har kunnet forårsage i forholdet mellem købere og producenter i henhold til den sidstnævnte bestemmelse, også i tidsrummet forud for Kommissionens indgriben. Selv om det er korrekt, at henstillinger, der vedtages i henhold til denne bestemmelse, kun kan foreskrive en bestemt adfærd for en medlemsstat for fremtiden, kan en sådan adfærd bestå i at fjerne virkningerne af en tidligere udøvet forskelsbehandling.

Denne kompetence for Kommissionen kan heller ikke begrænses til tilfælde, hvor den kan forpligte disse myndigheder til at bringe de nævnte tilfælde af forskelsbehandling til ophør for fremtiden. Dette ville således indebære anvendelse af en betingelse om, at overtrædelsen og Kommissionens udøvelse af sin kompetence skal foreligge samtidigt, hvilket vil resultere i vilkårlige sondringer mellem virksomheder, der har bragt en overtrædelse til ophør efter indgivelsen af en klage, og som vil skulle påtage sig samtlige konsekvenser af deres adfærd, herunder i givet fald pligten til at betale erstatning, og virksomheder, der har standset den påtalte adfærd inden indgivelsen af en klage, og som ikke vil skulle påtage sig nogen konsekvenser.

(jf. præmis 78, 81, 84 og 85)

2. EKSF-traktatens artikel 66, stk. 7, giver Kommissionen kompetence til at vedtage henstillinger vedrørende adfærd, der allerede er afsluttet, inden vedtagelsen heraf, hvilken kompetence er indrømmet med henblik på at sikre den effektive virkning af denne traktats artikel 4, litra d). Dels kan borgerne ikke direkte påberåbe sig denne artikel ved de nationale domstole, hvis ikke Kommissionen har grebet ind i forhold til den samme overtrædelse, dels fastsætter denne bestemmelse ikke nogen sanktion for overtrædelser, der allerede er afsluttet. I den sammenhæng er den mulighed for at vedtage beslutninger, som også er fastsat for Kommissionen i den nævnte artikel 66, stk. 7, ikke tilstrækkelig, idet den er betinget af en forudgående vedtagelse af en henstilling.

(jf. præmis 90)

3. En forældelsesfrist skal for at opfylde sit formål være fastsat forud, og fastsættelsen af denne frist samt bestemmelserne for dens anvendelse henhører under fællesskabslovgivers kompetence. Fællesskabslovgiver har ikke fastsat en forældelsesfrist i relation til Kommissionens mulighed for at vedtage henstillinger i henhold til EKSF-traktatens artikel 63, stk. 1, og artikel 66, stk. 7. Imidlertid er det grundlæggende krav om retssikkerhed til hinder for, at Kommissionen i det uendelige kan udsætte udøvelsen af sine beføjelser.

I den sammenhæng kan hverken retssikkerheden eller den berettigede forventning anses for at have lidt skade som følge af Kommissionens undersøgelse af en klage vedrørende en overtrædelse af bestemmelser vedrørende aftaler og misbrug af en dominerende stilling, der blev begået flere år tidligere, og som allerede har været genstand for en tidligere klage, som den samme institution afviste at behandle, når den anden klage er blevet indgivet efter Domstolens dom i en præjudiciel sag, der fastslår, at den fortolkning af fællesskabsbestemmelserne, der er indeholdt i afgørelsen af den første klage, er ukorrekt.

(jf. præmis 105-109)

4. Selv om præmisserne i en dom afsagt af Retten er udtryk for en fejlagtig anvendelse af fællesskabsretten, må appellen imidlertid forkastes, hvis det fremgår, at dommens konklusion er berettiget af andre retlige grunde.

(jf. præmis 137)

5. Når Retten annullerer en beslutning som følge af en påstået manglende begrundelse, kritiserer den i realiteten den sagsøgte institution for at have udøvet et åbenbart urigtigt skøn, men Retten foretager ikke den nødvendige sondring mellem begrundelseskravet og lovligheden af beslutningens indhold, hvorved der således sker en urigtig retsanvendelse. Denne urigtige retsanvendelse er imidlertid uden indflydelse på den appellerede doms konklusion, hvis beslutningen faktisk var behæftet med et åbenbart urigtigt skøn.

(jf. præmis 144-146)