Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62001CJ0266

    Sammendrag af dom

    Nøgleord
    Sammendrag

    Nøgleord

    Konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser - anvendelsesområde - borgerlige sager, herunder handelssager - begrebet »borgerlige sager, herunder handelssager« - søgsmål iværksat af staten under henvisning til en kautionsaftale indgået med henblik på at opfylde en betingelse, der påhviler en sikret tredjemand - omfattet - betingelser - begrebet »sager [...] om told« - søgsmål iværksat af staten med henblik på at sikre betaling af en toldskyld - ikke omfattet - kriterier

    (Bruxelles-konventionen af 27.9.1968, art. 1, stk. 1)

    Sammendrag

    $$Artikel 1, stk. 1, i konventionen af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, som ændret ved konventionen af 9. oktober 1978 om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse, ved konventionen af 25. oktober 1982 om Den Hellenske Republiks tiltrædelse og ved konventionen af 26. maj 1989 om Kongeriget Spaniens og Den Portugisiske Republiks tiltrædelse, skal fortolkes på følgende måde:

    - En sag, der anlægges af en kontraherende stat mod et privatretligt retssubjekt om opfyldelsen af en privatretlig aftale om kaution, som er indgået med henblik på at gøre det muligt for en anden at stille en af staten krævet og defineret sikkerhed, er omfattet af begrebet »borgerlige sager, herunder handelssager« som omhandlet i bestemmelsens første punktum under forudsætning af, at retsforholdet mellem kreditor og kautionisten, således som det følger af kautionsaftalen, ikke indebærer, at staten udøver beføjelser, der rækker ud over, hvad der gælder efter de retsregler, som finder anvendelse i forholdet mellem borgerne.

    - En af en kontraherende stat anlagt sag om opfyldelse af en kautionsaftale, som er indgået for at garantere betalingen af toldskyld, skal ikke betragtes som en »sag [...] om told« som omhandlet i bestemmelsens andet punktum, når retsforholdet mellem staten og kautionisten, således som det følger af kautionsaftalen, ikke indebærer, at staten udøver beføjelser, der rækker ud over, hvad der gælder efter de retsregler, som finder anvendelse i forholdet mellem borgerne, og dette gælder også, selv om kautionisten kan gøre indsigelser gældende til sit forsvar, som gør det nødvendigt at undersøge, om den toldskyld, som denne aftale vedrører, består, og hvilket indhold den har.

    ( jf. præmis 36, 44 og domskonkl. )

    Top