This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62001CJ0040
Sammendrag af dom
Sammendrag af dom
Tilnærmelse af lovgivningerne - varemærker - direktiv 89/104 - grunde til fortabelse af varemærket - ingen »reel brug« af varemærket - begreb - anvendes af den nationale dommer på det konkrete tilfælde
(Rådets direktiv 89/104, art. 12, stk. 1)
$$Artikel 12, stk. 1, i første direktiv 89/104 om varemærker skal fortolkes således, at der er gjort »reel brug« af et varemærke, når dette er anvendt i overensstemmelse med varemærkets grundlæggende funktion, som er at garantere oprindelsen af de varer eller tjenesteydelser, som det er blevet registreret for, med henblik på at skabe eller bevare en afsætningsmulighed for disse varer og tjenesteydelser. Dette omfatter ikke symbolske former for brug alene med det formål at bevare de til varemærket knyttede rettigheder. Bedømmelsen af, om brugen af varemærket er reel, skal foretages på grundlag af samtlige faktiske omstændigheder, der kan godtgøre, at varemærket virkelig anvendes handelsmæssigt, navnlig de former for brug, der i den pågældende branche anses for begrundet i fastholdelse eller erhvervelse af markedsandele for de varer eller tjenesteydelser, der beskyttes af varemærket, disse varers eller tjenesteydelsers art, de særlige forhold på markedet samt omfanget og hyppigheden af brugen af varemærket. Selv om brugen af mærket ikke vedrører varer, der tilbydes på markedet som nye, men allerede markedsførte varer, er brugen reel, hvis mærket faktisk anvendes af varemærkeindehaveren for løsdele, der indgår i disse varers sammensætning eller struktur, eller for varer eller tjenesteydelser, der har en direkte forbindelse med de allerede markedsførte varer og skal tilfredsstille behov i disses kundekreds.
Det påhviler den forelæggende ret ved pådømmelsen af den tvist, der verserer for den, at drage konsekvenserne af denne fortolkning af det fællesskabsretlige begreb »reel brug« af varemærket.
( jf. præmis 43, 46 samt domskonkl. 1 og 2 )