Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Traktatbrudssøgsmål - objektiv karakter - traktatbruddets oprindelse - uden betydning

(Art. 226 EF)

2. Traktatbrudssøgsmål - Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget - ingen skadelige virkninger af det påståede traktatbrud - irrelevant

(Art. 226 EF)

3. Fiskeri - bevarelse af havets ressourcer - kvoteordning for fiskeriet - medlemsstaternes kontrolforpligtelser - foreløbigt forbud mod fiskeri i rimelig tid for at undgå, at kvoterne overskrides - praktiske vanskeligheder - uden betydning

(Rådets forordning nr. 2241/87, art. 11, stk. 2)

4. Fiskeri - bevarelse af havets ressourcer - overtrædelser, der skal sanktioneres af landings- eller omladningsmedlemsstaten - medlemsstaternes fastsættelse af reglerne vedrørende udnyttelsen af kvoter

(Rådets forordning nr. 170/83, art. 5, stk. 2, og nr. 2241/87, art. 1)

Sammendrag

1. Kommissionen kan efter artikel 226 EF indlede en traktatbrudsprocedure, når den finder, at en medlemsstat ikke har overholdt en fællesskabsforpligtelse, og overtrædelsens art eller grovhed er herved uden betydning.

Proceduren i henhold til artikel 226 EF er baseret på en objektiv konstatering af, at en medlemsstat har tilsidesat sine forpligtelser efter traktaten eller efter bestemmelser i den afledte ret. Det er uden betydning, om traktatbruddet er forsætligt forvoldt af den medlemsstat, som traktatbruddet kan tilregnes, eller skyldes dennes forsømmelighed eller tekniske vanskeligheder, som medlemsstaten er stødt på.

( jf. præmis 32, 33 og 36 )

2. Undladelsen af at opfylde en ved en fællesskabsretlig bestemmelse pålagt forpligtelse udgør i sig selv et traktatbrud, og et anbringende om, at den manglende opfyldelse ikke har haft skadelige virkninger, er uden enhver relevans.

( jf. præmis 37 )

3. Artikel 11, stk. 2, i forordning nr. 2241/87 om fastsættelse af visse foranstaltninger til kontrol af fiskeri forpligter medlemsstaterne til at træffe bindende foranstaltninger med henblik på et foreløbigt forbud mod enhver fiskeriaktivitet, allerede inden kvoterne er opbrugt. En medlemsstat kan ikke henvise til praktiske vanskeligheder som begrundelse for en manglende gennemførelse af passende kontrolforanstaltninger. Tværtimod påhviler det medlemsstaterne, som skal gennemføre fællesskabsbestemmelserne på området for fiskerivarer, at løse disse vanskeligheder ved at træffe passende foranstaltninger. Artikel 11 i forordning nr. 2241/87 skal overholdes af medlemsstaterne som en generel bestemmelse, der er nødvendig for at sikre, at enhver ordning til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne er effektiv. Denne ordning er grundlag for fordelingen af de fangstmængder, som er til rådighed for Fællesskabet, og som fordeles i form af kvoter til medlemsstaterne.

( jf. præmis 39, 44 og 45 )

4. Den kvoteoverskridelse med hensyn til fiskeri, som søges undgået ved kontrolsystemet, realiseres ikke ved fangsten af bestemte fisk, men ved landing eller omladning af fangster ud over kvoterne. Det følger heraf, at de overtrædelser af kvoteordningen, for hvilke der skal pålægges sanktioner af landings- eller omladningsmedlemsstaten, er overtrædelser, der har fundet sted ved landing eller omladning af fangster i en havn i den pågældende medlemsstat eller i de farvande, der henhører under dens højhedsområde eller jurisdiktion. Det er medlemsstaterne, som fastsætter de nærmere regler for udnyttelsen af de tildelte kvoter, herunder betingelserne for deres anvendelse.

( jf. præmis 52 og 54 )