Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Konkurrence - fællesskabsregler - virksomhed - begreb - sanitetsorganisationer, der udfører udrykningskørsel og sygetransport - omfattet - offentlige serviceforpligtelser, der bevirker en forringet konkurrenceevne - ingen betydning

(EF-traktaten, art. 85, 86 og 90 (nu art. 81 EF, 82 EF og 86 EF))

2. Konkurrence - virksomheder, som medlemsstaterne indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder - begreb - sanitetsorganisationer, der udfører udrykningskørsel og er tillagt eneret til sygetransport - omfattet

(EF-traktaten, art. 90, stk. 1 (nu art. 86, stk. 1, EF))

3. Konkurrence - offentlige virksomheder og virksomheder, som medlemsstaterne indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder - sanitetsorganisationer, der udfører udrykningskørsel og er tillagt eneret til sygetransport - dominerende stilling - misbrug - bedømmelseskriterier

(EF-traktaten, art. 86 og 90 (nu art. 82 EF og 86 EF))

4. Konkurrence - dominerende stilling - sanitetsorganisationer, der udfører udrykningskørsel og er tillagt eneret til sygetransport - påvirkning af samhandelen mellem medlemsstater - bedømmelseskriterier

(EF-traktaten, art. 86 (nu art. 82 EF))

5. Konkurrence - virksomheder, som medlemsstaterne indrømmer særlige eller eksklusive rettigheder - virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse - eneret på sygetransport indrømmet de sanitetsorganisationer, der allerede udfører udrykningskørsel - lovlighed - grænse, når der er tale om særlige tjenesteydelser, der kan udskilles fra tjenesteydelsen af almen økonomisk interesse, og som ikke bringer dens økonomiske ligevægt i fare - overskridelse - foreligger ikke - grænse, der bygger på manglende kapacitet til at dække efterspørgslen

(EF-traktaten, art. 90, stk. 1 og 2 (nu art. 86, stk. 1 og 2, EF))

Sammendrag

1. Inden for konkurrenceretten omfatter begrebet virksomhed enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status og dens finansieringsmåde, og al virksomhed, der består i at udbyde varer og tjenesteydelser på markedet, er erhvervsmæssig virksomhed.

Enheder som sanitetsorganisationer, der sikrer udførelse af udrykningskørsel og sygetransport, skal kvalificeres som virksomheder som omhandlet i traktatens konkurrenceregler. Ganske vist kan de offentlige serviceforpligtelser bevirke, at de tjenesteydelser, en given sanitetsorganisation udfører, er mindre konkurrencedygtige end tilsvarende ydelser udført af andre erhvervsdrivende, der ikke er bundet af sådanne forpligtelser; den omhandlede virksomhed skal dog ikke desto mindre anses for økonomisk virksomhed.

( jf. præmis 19, 21 og 22 )

2. En national bestemmelse, hvorefter den tilladelse, der er nødvendig for at udføre sygetransport, afslås af den kompetente myndighed, når anvendelsen af tilladelsen kan skade funktionsdygtigheden og lønsomheden af den redningstjeneste, hvis drift er blevet overdraget til sanitetsorganisationer, er egnet til at indrømme de sidstnævnte en særlig eller eksklusiv rettighed som omhandlet i traktatens artikel 90, stk. 1 (nu artikel 86, stk. 1, EF).

Det forhold, at sygetransport således forbeholdes de sanitetsorganisationer, der er ansvarlige for redningstjenesten, er tilstrækkeligt til at kvalificere denne foranstaltning som en særlig eller eksklusiv rettighed som omhandlet i traktatens artikel 90, stk. 1. Der indrømmes således ved en lovbestemmelse et begrænset antal virksomheder en beskyttelse, og denne er egnet til på afgørende vis at påvirke andre virksomheders mulighed for at udøve den pågældende økonomiske virksomhed inden for samme område på i det væsentlige tilsvarende vilkår.

( jf. præmis 23-25 og 66 samt domskonkl. )

3. Der foreligger misbrug af en dominerende stilling efter traktatens artikel 86 (nu artikel 82 EF), når en virksomhed, som har en dominerende stilling på et bestemt marked, uden at det er objektivt nødvendigt, forbeholder sig dermed forbundne arbejdsopgaver, som kunne udføres af en anden virksomhed som led i dennes virksomhed på et beslægtet, men selvstændigt marked, med fare for, at enhver konkurrence fra den anden virksomheds side bliver udelukket. Såfremt den virksomhed, som medlemsstaten har indrømmet særlige eller eksklusive rettigheder, udvider sin dominerende stilling i kraft af en statslig foranstaltning, vil en sådan foranstaltning stride mod traktatens artikel 90 (nu artikel 86 EF), sammenholdt med dennes artikel 86.

I den forbindelse favoriserer vedtagelsen af en lovbestemmelse, hvis anvendelse indebærer, at der skal foretages en forudgående høring af de sanitetsorganisationer, der er indehavere af en eksklusiv ret på markedet for udrykningskørsel, angående alle ansøgninger fra selvstændige erhvervsdrivende om tilladelse til at udføre sygetransport uden udrykning, disse organisationer ved også at give dem tilladelse til med eneret at udføre sådanne tjenesteydelser. Derfor medfører anvendelsen af denne bestemmelse en begrænsning af afsætningen til skade for forbrugerne, som omhandlet i traktatens artikel 86 stk. 2, litra b) [nu artikel 82, stk. 2, litra b), EF], ved at forbeholde en dermed forbunden transportopgave, der kunne udføres af en selvstændig erhvervsdrivende, for de nævnte sanitetsorganisationer.

( jf. præmis 40 og 43 )

4. En vedtagelse, aftale eller samordnet praksis kan påvirke handelen mellem medlemsstaterne, når det på grundlag af alle retlige og faktiske omstændigheder med tilstrækkelig sandsynlighed kan forudses, at den kan have en direkte eller indirekte, aktuel eller potentiel indflydelse på samhandelen mellem medlemsstaterne på en måde, der kan være til skade for virkeliggørelsen af målene for et indre marked i medlemsstaterne. Desuden må denne indflydelse ikke være ubetydelig.

For så vidt angår tjenesteydelser kan denne påvirkning bestå i, at den omhandlede virksomhed er tilrettelagt på en sådan måde, at fællesmarkedet bliver opdelt, og den frie udveksling af tjenesteydelser, som er et af traktatens mål, bliver hindret. Samhandelen mellem medlemsstater kan endvidere påvirkes af en foranstaltning, der er til hinder for, at en virksomhed etablerer sig i en anden medlemsstat for at udføre tjenesteydelser på det omhandlede marked.

Det er i den forbindelse nødvendigt at efterprøve, om der i betragtning af de særlige erhvervsmæssige forhold på markedet for udrykningskørsel og markedet for sygetransport er tilstrækkelig sandsynlighed for, at en national bestemmelse, hvis anvendelse indebærer, at der skal foretages en forudgående høring af de sanitetsorganisationer, der er indehavere af en eksklusiv ret på markedet for udrykningskørsel, angående alle ansøgninger fra selvstændige erhvervsdrivende om tilladelse til at udføre sygetransport uden udrykning, er til hinder for, at virksomheder, der er etableret i andre medlemsstater end den omhandlede medlemsstat, enten kan udføre sygetransportydelser i denne medlemsstat eller endog etablere sig i denne stat.

( jf. præmis 48-50 og 66 samt domskonkl. )

5. Traktatens artikel 90, stk. 2 (nu artikel 86, stk. 2, EF), sammenholdt med denne bestemmelses stk. 1, gør det muligt for medlemsstaterne at indrømme virksomheder, som de overdrager udførelsen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, eksklusive rettigheder, der kan hindre anvendelsen af traktatens konkurrenceregler, i det omfang en begrænsning af konkurrencen - eller en udelukkelse af al konkurrence - fra andre erhvervsdrivende er nødvendig for, at de virksomheder, som har fået tillagt eksklusive rettigheder, kan udføre de særlige opgaver, som er betroet dem.

Med henblik på at efterprøve, om konkurrencebegrænsningen er nødvendig for, at indehaveren af en eksklusiv ret kan udføre sin opgave af almen interesse på økonomisk acceptable vilkår, må der tages udgangspunkt i, at den, der påtager sig denne opgave, er forpligtet til at sikre tjenesteydelser på rimelige økonomiske vilkår, og at det forudsætter, at vedkommende kan foretage en udligning mellem rentable og mindre rentable aktivitetsområder. En begrænsning af konkurrencen fra private erhvervsdrivende er således berettiget på rentable aktivitetsområder.

Selv om udelukkelse af konkurrence ikke er berettiget i visse tilfælde af særlige tjenesteydelser, der ikke står i forbindelse med de i sagen omhandlede tjenesteydelser af almen interesse, når disse tjenesteydelser ikke bringer den økonomiske ligevægt i de tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, der udføres af indehaveren af den eksklusive ret, i fare, er dette dog ikke tilfældet, når de omhandlede tjenesteydelser i en medlemsstat er udrykningskørsel og sygetransport, der traditionelt varetages af sanitetsorganisationer. For det første er disse to tjenesteydelser så tæt forbundne, at sygetransport uden udrykning kun vanskeligt kan udskilles fra den opgave af almindelig økonomisk interesse, som udrykningskørsel udgør, og med hvilken sygetransport i øvrigt har fælles kendetegn. For det andet gør udvidelsen af sanitetsorganisationernes eksklusive rettigheder til området for sygetransport uden udrykning det netop muligt for dem at varetage deres opgave af almen interesse, nemlig udrykningskørsel, på rimelige økonomiske vilkår. Den mulighed, som de private virksomheder vil have for på området for transport uden udrykning at koncentrere sig om de økonomisk mest fordelagtige strækninger, kunne skade lønsomheden af den tjenesteydelse, der udføres af sanitetsorganisationerne, og derfor skabe usikkerhed om den nævnte ydelses kvalitet og pålidelighed.

Det er dog kun, hvis det blev godtgjort, at det var åbenbart, at de sanitetsorganisationer, der har fået overdraget at udføre redningstjenesten, ikke var i stand til døgnet rundt at dække efterspørgslen efter udrykningskørsel og sygetransport, at det ikke kunne anses for berettiget at udvide deres eksklusive rettigheder, der bygger på opgaven af almen interesse.

Det er i den forbindelse nødvendigt at efterprøve, om de sanitetsorganisationer, der indtager en dominerende stilling på de omhandlede markeder, faktisk er i stand til at dække efterspørgslen og til ikke kun at opfylde deres retlige forpligtelse til udføre redningstjenesteydelser i alle situationer hele døgnet rundt, men også effektivt at udføre sygetransportydelser.

( jf. præmis 56, 57, 59-62, 64 og 66 samt domskonkl. )