Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61999CJ0075

    Sammendrag af dom

    Nøgleord
    Sammendrag

    Nøgleord

    Social sikring af vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende - fællesskabsbestemmelser - reglen om, at disse træder i stedet for overenskomster om social sikring, der er afsluttet mellem medlemsstater - begrænsning - opretholdelse af bestemmelser i en mellemstatslig overenskomst om arbejdsløshedsforsikring, som er indgået tidligere, og som er fordelagtigere for de forsikrede, til fordel for arbejdstagere, der har udøvet retten til fri bevægelighed før ikrafttrædelsen af forordning nr. 1408/71

    (EF-traktaten, art. 48, stk. 2, og art. 51 (efter ændring nu art. 39, stk. 2, EF og art. 42 EF); Rådets forordning nr. 1408/71, art. 6 og 7)

    Sammendrag

    $$Artikel 6 og 7 i forordning nr. 1408/71, som ændret og ajourført ved forordning nr. 2001/83, og som ændret ved forordning nr. 2332/89, er ikke til hinder for anvendelsen af bestemmelserne i en mellemstatslig overenskomst om arbejdsløshedsforsikring, som er mere fordelagtige for den forsikrede, når denne har udøvet sin ret til fri bevægelighed før tidspunktet for forordningens ikrafttræden, selv om der som følge af den i national ret fastsatte referenceperiode, som skal anvendes ved fastsættelsen af den forsikredes rettigheder, ikke længere består en ret til ydelser, som fuldt ud støttes på tiden før dette tidspunkt.

    Traktatens artikel 48, stk. 2, og artikel 51 (efter ændring nu artikel 39, stk. 2, EF, og artikel 42 EF) er til hinder for, at sociale rettigheder fortabes som følge af, at overenskomster mellem to eller flere medlemsstater, der er inkorporeret i national lovgivning, ikke finder anvendelse som følge af, at forordning nr. 1408/71 er trådt i kraft.

    ( jf. præmis 15 og 23 samt domskonkl. )

    Top