Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61998CJ0369

Sammendrag af dom

Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Landbrug - fælles landbrugspolitik - integreret system for forvaltning og kontrol af visse støtteordninger - en medlemsstats database - den kompetente myndigheds udlevering af oplysninger til en ny landbruger vedrørende de oplysninger, som en tidligere ansøger om godtgørelse har afgivet - betingelser

(Rådets forordning nr. 3508/92, art. 3, stk. 1, og art. 9)

2. Landbrug - fælles landbrugspolitik - integreret system for forvaltning og kontrol af visse støtteordninger - den kompetente myndigheds afslag på at udlevere de oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at en støtteansøgning er forskriftsmæssig - sanktioner på grundlag af oplysninger, der ikke er meddelt - ulovligt

(Kommissionens forordning nr. 3887/92, art. 9)

Sammendrag

1. I henhold til artikel 3, stk. 1, og artikel 9 i forordning nr. 3508/92 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger, sammenholdt med fællesskabsrettens almindelige principper, kan de kompetente myndigheder - efter at have foretaget en afvejning af de berørte personers respektive interesser - udlevere oplysninger om markafgrøder dyrket i de foregående år, som er afgivet af eller på vegne af en tidligere ansøger i henhold til hektarstøtteordningen, til en ny landbruger, som har brug for disse oplysninger for at kunne ansøge om hektarstøtte for de samme arealer og ikke kan opnå oplysningerne på anden vis.

( jf. præmis 39 og domskonkl. 1 )

2. I tilfælde af afslag på at udlevere de oplysninger, som er nødvendige for at sikre, at støtteansøgningen er forskriftsmæssig, kan den kompetente myndighed ikke pålægge ansøgeren sanktioner i henhold til artikel 9 i forordning nr. 3887/92 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger på grundlag af oplysninger, som den ikke har meddelt ansøgeren i forbindelse med hans ansøgning om oplysninger.

( jf. præmis 47 og domskonkl. 2 )

Top