Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

1. Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - omsætningsafgifter - det fælles merværdiafgiftssystem - levering af tjenesteydelser mod vederlag - begreb - vejanlæg, der stilles til rådighed mod betaling af vejafgift - omfattet

(Rådets direktiv 77/388, art. 2, nr. 1)

2. Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - omsætningsafgifter - det fælles merværdiafgiftssystem - afgiftspligtige - offentligretlige organer - ingen afgiftspligt for virksomhed, der er udøvet i egenskab af offentlig myndighed - begreb

(Rådets direktiv 77/388, art. 4, stk. 5)

3. Fiskale bestemmelser - harmonisering af lovgivningerne - omsætningsafgifter - det fælles merværdiafgiftssystem - fritagelser i henhold til sjette direktiv - fritagelse for udlejning af fast ejendom - begreb - vejanlæg, der stilles til rådighed mod betaling af vejafgift - ikke omfattet

[Rådets direktiv 77/388, art. 13, punkt B, litra b)]

4. De Europæiske Fællesskabers egne indtægter - indtægter hidrørende fra merværdiafgift - opkrævningsordning - berigtigelse af årsoversigt - frist for udelukkelse af berigtigelse - Kommissionens anlæggelse af traktatbrudssøgsmål med henblik på at opnå efterfølgende betaling af sådanne indtægter - analog anvendelse - begrundet i retssikkerhedskrav

(Rådets forordning nr. 1553/89, art. 9, stk. 2)

Sammendrag

1. Det forhold, at vejanlæg stilles til rådighed mod betaling af en vejafgift, udgør levering af en tjenesteydelse mod vederlag i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, nr. 1, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter. Benyttelsen af vejanlægget er betinget af betaling af en vejafgift, som er fastsat på grundlag af det benyttede køretøj og den tilbagelagte strækning. Der består således en direkte og nødvendig sammenhæng mellem den leverede tjenesteydelse og den modtagne modværdi erlagt i penge.

( jf. præmis 33 og 34 )

2. To kumulative betingelser skal være opfyldt, for at den regel om offentligretlige organers fritagelse for merværdiafgift - der er fastsat i artikel 4, stk. 5, første afsnit, i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - finder anvendelse med hensyn til virksomhed eller transaktioner, som de varetager i egenskab af offentlig myndighed, nemlig et offentligretligt organs udøvelse af virksomhed og udøvelse af virksomhed, der varetages i egenskab af offentlig myndighed. Hvad angår sidstnævnte betingelse er den virksomhed, der varetages i egenskab af offentlig myndighed, den, som varetages af offentligretlige organer på grundlag af deres særlige retlige status, hvilket dog ikke omfatter den virksomhed, som de pågældende organer udøver på samme retlige vilkår som private erhvervsdrivende.

( jf. præmis 37 og 38 )

3. Ud over de særlige tilfælde, der udtrykkeligt er omhandlet i artikel 13, punkt B, litra b), i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, skal begrebet »udlejning af fast ejendom« fortolkes indskrænkende, fordi det udgør en undtagelse fra den almindelige merværdiafgiftsordning, som er fastsat i dette direktiv. Følgelig kan aftaler om, at vejanlæg stilles til rådighed mod betaling af vejafgift, der er karakteriseret ved, at der ikke er taget hensyn til varigheden af benyttelsen af den faste ejendom, som er det afgørende for forhold i den mellem parterne indgåede lejeaftale, ikke være omfattet af dette aftalebegreb.

( jf. præmis 55 og 56 )

4. På trods af, at der hverken er foreskrevet en forældelsesfrist for inddrivning af merværdiafgift i sjette direktiv 77/388 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter eller i bestemmelserne vedrørende Fællesskabernes egne indtægter, kan grundlæggende retssikkerhedskrav imidlertid være til hinder for, at Kommissionen i forbindelse med et traktatbrudssøgsmål om efterfølgende betaling af egne indtægter på ubestemt tid kan udskyde afgørelsen om at anlægge søgsmål i forbindelse hermed. Selv om artikel 9, stk. 2, i forordning nr. 1553/89 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften ganske vist ikke omhandler den situation, hvor der er blevet anlagt et traktatbrudssøgsmål i medfør af traktatens artikel 169 (nu artikel 226 EF), vidner denne bestemmelse dog om retssikkerhedskrav på budgetområdet, for så vidt som den udelukker enhver berigtigelse af årsoversigten efter fire regnskabsår. Det må erkendes, at de samme retssikkerhedskrav begrunder en analog anvendelse af den regel, der er indeholdt i nævnte bestemmelse, når Kommissionen beslutter at anlægge traktatbrudssøgsmål med henblik på at opnå efterfølgende betaling af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften.

( jf. præmis 71, 72, 75 og 76 )