Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

++++

1. Faellesskabsret ° rettigheder tillagt borgerne ° en medlemsstats overtraedelse ° pligt til at erstatte tab, som er forvoldt borgerne ° den overtraadte bestemmelse direkte anvendelig ° ingen betydning

2. Faellesskabsret ° medlemsstaternes overtraedelser ° foelger ° ingen udtrykkelige og praecise bestemmelser i traktaten ° Domstolen traeffer afgoerelse ° betingelser

(EOEF-traktaten, art. 164)

3. Faellesskabsret ° rettigheder tillagt borgerne ° en medlemsstats overtraedelse ° pligt til at erstatte tab, som er forvoldt borgerne ° overtraedelsen maa tilregnes den nationale lovgiver ° ingen betydning

4. Faellesskabsret ° rettigheder tillagt borgerne ° en medlemsstats overtraedelse ° overtraedelsen maa tilregnes den nationale lovgiver, der har en vid skoensbefoejelse, naar der skal traeffes valg af normativ karakter ° pligt til at erstatte tab, som er forvoldt borgerne ° betingelser ° naermere regler for erstatningen ° anvendelse af national ret ° graenser

(EOEF-traktaten, art. 5 og art. 215, stk. 2)

5. Faellesskabsret ° rettigheder tillagt borgerne ° en medlemsstats overtraedelse ° pligt til at erstatte tab, som er forvoldt borgerne ° fastlaeggelse af det tab, der skal erstattes ° anvendelse af national ret ° graenser

6. Faellesskabsret ° rettigheder tillagt borgerne ° en medlemsstats overtraedelse ° pligt til at erstatte tab, som er forvoldt borgerne ° betingelser ° begraensning af erstatningen til kun at omfatte skader, der er lidt, efter at Domstolen har afsagt en dom, hvori den paagaeldende overtraedelse er blevet fastslaaet ° ikke tilladt

Sammendrag

1. Princippet om, at medlemsstaterne er forpligtet til at erstatte tab, der er forvoldt borgerne ved overtraedelser af faellesskabsretten, som maa tilregnes medlemsstaterne, kan ikke undlades anvendt, naar overtraedelsen vedroerer en bestemmelse i faellesskabsretten, der er direkte anvendelig.

Borgernes adgang til ved de nationale retsinstanser at paaberaabe sig traktatens direkte anvendelige bestemmelser er nemlig alene et udtryk for, hvad der er retssikkerhedsgarantiens mindstemaal, og ikke i sig selv tilstraekkelig til at sikre en fuldstaendig gennemfoerelse af faellesskabsretten. Denne adgang, som skal sikre, at faellesskabsrettens bestemmelser anvendes frem for nationale bestemmelser, kan ikke i alle tilfaelde sikre borgeren de rettigheder, faellesskabsretten tillaegger ham, og kan navnlig ikke forhindre, at han lider tab som foelge af en overtraedelse af faellesskabsretten, som maa tilregnes en medlemsstat.

2. Da traktaten ikke indeholder bestemmelser, der udtrykkeligt og praecist regulerer foelgerne af medlemsstaternes overtraedelser af faellesskabsretten, tilkommer det Domstolen ° ved udfoerelsen af den opgave, traktatens artikel 164 tillaegger den, at vaerne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af traktaten ° at traeffe afgoerelse om et saadant spoergsmaal i overensstemmelse med almindeligt anerkendte fortolkningsmetoder, bl.a. under hensyntagen til faellesskabsrettens grundlaeggende principper og i givet fald til de almindelige retsgrundsaetninger, der er faelles for medlemsstaternes retssystemer.

3. Princippet om, at medlemsstaterne er forpligtet til at erstatte tab, der er forvoldt borgerne ved overtraedelser af faellesskabsretten, som maa tilregnes medlemsstaterne, finder anvendelse, naar det skyldes den nationale lovgiver, at overtraedelserne har fundet sted.

Dette princip, som foelger af selve traktatens system, gaelder nemlig i alle tilfaelde, hvor en medlemsstat har overtraadt faellesskabsretten, uanset hvilket statsligt organ der ved sin handling eller undladelse har vaeret aarsag hertil, og erstatningspligten kan ikke vaere afhaengig af interne regler om fordelingen af kompetencen mellem de forfatningsretlige organer, naar henses til, at den ensartede anvendelse af faellesskabsretten er et grundlaeggende krav i Faellesskabets retsorden.

4. Ved fastlaeggelsen af betingelserne for, at en medlemsstats overtraedelse af faellesskabsretten giver de borgere, der har lidt skade, ret til erstatning, maa der foerst og fremmest tages hensyn til de saerlige principper i faellesskabsretsordenen, der danner grundlag for statens ansvar, nemlig dels faellesskabsrettens fulde virkning og den effektive beskyttelse af de heri anerkendte rettigheder, dels den forpligtelse til samarbejde, der paahviler medlemsstaterne i medfoer af traktatens artikel 5. Desuden maa der tages hensyn til den ordning, der er fastlagt vedroerende Faellesskabets ansvar uden for kontraktforhold, for saa vidt som denne paa den ene side ifoelge traktatens artikel 215, stk. 2, bygger paa de almindelige retsgrundsaetninger, der er faelles for medlemsstaternes retssystemer, og der paa den anden side ikke ° medmindre der er en saerlig grund hertil ° boer fastsaettes forskellige ordninger med hensyn til Faellesskabets ansvar og medlemsstaternes ansvar under lignende omstaendigheder, da beskyttelsen af borgernes rettigheder i henhold til faellesskabsretten ikke kan variere, alt efter om den myndighed, der har foraarsaget skaden, er en national myndighed eller en faellesskabsmyndighed.

Naar en medlemsstats overtraedelse af faellesskabsretten maa tilregnes den nationale lovgiver, der handler paa et omraade, hvor denne har en vid skoensbefoejelse, naar der skal traeffes valg af normativ karakter, har de borgere, der har lidt skade, derfor ret til erstatning, naar den bestemmelse i faellesskabsretten, der er overtraadt, har til formaal at tillaegge dem rettigheder, naar overtraedelsen er tilstraekkelig kvalificeret, og naar der er en direkte aarsagsforbindelse mellem overtraedelsen og de skadelidtes tab.

Med dette forbehold gennemfoeres statens erstatningsansvar for det tab, der er forvoldt ved overtraedelsen af faellesskabsretten, som maa tilregnes staten, efter nationale erstatningsregler, dog saaledes at betingelserne i den nationale lovgivning, der finder anvendelse, ikke maa vaere mindre gunstige end de betingelser, der gaelder for tilsvarende soegsmaal paa grundlag af national ret, og heller ikke maa vaere udformet saaledes, at de i praksis goer det umuligt eller urimeligt vanskeligt at opnaa erstatning.

Den nationale retsinstans kan navnlig ikke inden for rammerne af den nationale lovgivning, den anvender, goere erstatningen af tabet betinget af, at der hos det statslige organ, overtraedelsen maa tilregnes, foreligger culpa (forsaet eller uagtsomhed), som gaar videre end den tilstraekkelig kvalificerede overtraedelse af faellesskabsretten.

Det afgoerende kriterium for, om en overtraedelse af faellesskabsretten kan anses for tilstraekkelig kvalificeret, er, om en medlemsstat aabenbart og groft har overskredet graenserne for sine skoensbefoejelser. Som eksempler paa de momenter, den kompetente retsinstans i den forbindelse kan tage i betragtning, skal naevnes foelgende: hvor klar og praecis den tilsidesatte bestemmelse er, hvor vidt et skoen, den tilsidesatte bestemmelse overlader de nationale myndigheder eller faellesskabsmyndighederne, om overtraedelsen er begaaet eller tabet er forvoldt forsaetligt eller uagtsomt, om en eventuel retsvildfarelse er undskyldelig eller uundskyldelig, den omstaendighed, at en faellesskabsinstitutions holdning kan have vaeret medvirkende til undladelsen, vedtagelsen eller opretholdelsen af nationale foranstaltninger eller praksis i strid med faellesskabsretten. En overtraedelse af faellesskabsretten er under alle omstaendigheder aabenbart kvalificeret, naar den har varet ved til trods for, at der er afsagt en dom, der fastslaar traktatbruddet, en dom i en praejudiciel sag, eller der foreligger en fast praksis ved Domstolen paa det paagaeldende omraade, hvoraf det fremgaar, at den omtvistede adfaerd har karakter af en overtraedelse.

5. Den erstatning, medlemsstaterne skal betale for skader, de har forvoldt borgerne ved overtraedelser af faellesskabsretten, skal staa i passende forhold til det lidte tab. Da der ikke findes faellesskabsbestemmelser paa dette omraade, tilkommer det den nationale retsorden i hver enkelt medlemsstat at fastsaette kriterier, der goer det muligt at fastlaegge erstatningens omfang, dog saaledes at kriterierne ikke maa vaere mindre gunstige end dem, der gaelder for tilsvarende soegsmaal paa grundlag af national ret, og at de under ingen omstaendigheder maa vaere udformet saaledes, at de i praksis goer det umuligt eller urimeligt vanskeligt at opnaa erstatning. Nationale bestemmelser, hvorefter den skade, der kan erstattes, generelt begraenses til kun at omfatte skader paa bestemte saerligt beskyttede individuelle retsgoder, med udelukkelse af borgernes tabte fortjeneste, er ikke i overensstemmelse med faellesskabsretten. Endvidere skal saerlige former for erstatning, saasom "exemplary damages" i henhold til engelsk ret, kunne tilkendes under et soegsmaal paa grundlag af faellesskabsretten, hvis de kan tilkendes under et tilsvarende soegsmaal paa grundlag af national ret.

6. En medlemsstats forpligtelse til at erstatte skader, der er forvoldt borgerne ved overtraedelser af faellesskabsretten, der maa tilregnes medlemsstaten, kan ikke begraenses til kun at omfatte skader, der er lidt, efter at Domstolen har afsagt en dom, hvori den paagaeldende overtraedelse er blevet fastslaaet.

Da retten til erstatning foelger af faellesskabsretten, naar de noedvendige betingelser er opfyldt, kan man nemlig ikke uden at rejse tvivl om den ret til erstatning, der anerkendes af faellesskabsretsordenen, anerkende, at vedkommende medlemsstats erstatningspligt kan begraenses til kun at omfatte skader, der er lidt, efter at Domstolen har afsagt en dom, hvori overtraedelsen er blevet fastslaaet. Desuden ville det vaere i strid med princippet om faellesskabsrettens effektive virkning at goere erstatning af skaden betinget af, at Domstolen forinden har fastslaaet, at der foreligger en overtraedelse af faellesskabsretten, der maa tilregnes en medlemsstat, eftersom enhver ret til erstatning saa ville vaere udelukket, saa laenge den formodede overtraedelse ikke har vaeret genstand for et soegsmaal anlagt af Kommissionen i medfoer af traktatens artikel 169 og en faeldende dom afsagt af Domstolen. Imidlertid kan rettigheder, der tilkommer borgerne, og som foelger af faellesskabsbestemmelser, der har direkte virkning i medlemsstaternes interne retsorden, ikke afhaenge af Kommissionens vurdering af, om det er hensigtsmaessigt at anlaegge sag mod en medlemsstat i henhold til traktatens artikel 169, eller af, om Domstolen eventuelt har afsagt en dom, hvori overtraedelsen fastslaas.