Nøgleord
Sammendrag

Nøgleord

++++

1 . Faellesskabsret - principper - retssikkerhed - berettiget forventning - forbud mod kvaegavleres anvendelse af visse stoffer med hormonal virkning da stoffernes skadelighed er omtvistet - tilsidesaettelse - foreligger ikke

( Raadets direktiv 88/146 )

2 . Faellesskabsret - principper - proportionalitet - forbud mod at udoeve en oekonomisk virksomhed - forholdsmaessig karakter - bedoemmelseskriterier - faellesskabslovgivers frie skoen paa landbrugspolitikkens omraade - domstolskontrol - graenser

( EOEF-Traktaten, art . 40 og 43 )

3 . Faellesskabsret - principper - ligebehandling - harmoniseringsforanstaltning anvendt ensartet for alle medlemsstaterne - forskellige virkninger, alt efter hvorledes de nationale lovgivninger tidligere var udformet - forskelsbehandling - forligger ikke

4 . Landbrug - tilnaermelse af lovgivning - forbud mod kvaegavleres anvendelse af visse stoffer med hormonal virkning - formaal der soeges opnaaet - valg af hjemmel - Traktatens artikel 43 - magtfordrejning - foreligger ikke

( EOEF-Traktatens art . 39 og 43; Raadets direktiv 88/146 )

5 . Institutionernes retsakter - tilblivelsesprocedure - forberedende retsakter ikke beroert af procedurefejl begaaet ved Raadets endelige beslutning og fjernet ved en annullationsdom - vedtagelse af en ny retsakt paa grundlag af de tidligere forberedende retsakter - lovlighed

6 . Institutionernes retsakter - tidsmaessig anvendelse - frist for medlemsstaternes gennemfoerelse af et direktiv udloebet foer udstedelsen - tilbagevirkende gyldighed - tilladt under hensyn til det tilstraebte formaal og under overholdelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning - graenser - det principielle forbud mod at tillaegge straffebestemmelser tilbagevirkende gyldighed

( Raadets direktiv 88/146, art . 10 )

Sammendrag

1 . I betragtning af den forskellige bedoemmelse af den mulige fare ved kvaegavleres anvendelse af visse stoffer med hormonal virkning, som medlemsstaternes myndigheder har anlagt, og som afspejles i de divergerende nationale lovgivninger, har Raadet ved sit skoensmaessige valg af den loesning at forbyde dem, ikke, uanset at det ikke raadede over sikre videnskabelige oplysninger, tilsidesat retssikkerhedsprincippet eller beskyttelsen af den berettigede forventing hos de erhvervsdrivende, som var beroert af forbuddet .

2 . I henhold til proportionalitetsprincippet, der hoerer til faellesskabsrettens almindelige grundsaetninger, er lovligheden af foranstaltninger, hvorved de erhvervsdrivende forbydes at udoeve en oekonomisk virksomhed, betinget af, at foranstaltningerne er egnede til og noedvendige for at naa de maal, der lovligt forfoelges med de paagaeldende bestemmelser; saafremt der er mulighed for at vaelge mellem flere egnede foranstaltninger, skal den mindst bebyrdende foranstaltning vaelges, og byrderne maa ikke vaere uforholdsmaessige i forhold til de tilsigtede maal . Ved Domstolens proevelse af, om disse betingelser er overholdt, skal den imidlertid tage hensyn til, at faellesskabslovgiver paa landbrugspolitikkens omraade har en skoensfrihed, der modsvarer det politiske ansvar, som lovgiver tillaegges ved Traktatens artikler 40 og 43 . Det foelger heraf, at kun saafremt en foranstaltning paa dette omraade er aabenbart uhensigtsmaessig i forhold til de maal, som vedkommende institution forfoelger, vil en saadan foranstaltning kunne kendes ulovlig .

3 . Selv om en harmoniseringsforanstaltning, der skal samordne medlemsstaternes tidligere indbyrdes afvigende retsforskrifter, uundgaaeligt affoeder forskellige virkninger alt efter, hvorledes de nationale lovgivninger tidligere var udformet, kan den imidlertid ikke betegnes som diskriminerende, naar den gaelder ensartet for alle medlemsstaterne .

4 . En retsakt er kun behaeftet med magtfordrejning, naar det paa grund af objektive, relevante og samstemmende indicier maa antages, at den er truffet udelukkende eller dog i det mindste overvejende for at forfoelge andre maal end dem, der er angivet, eller for at omgaa en fremgangsmaade, der saerligt er fastsat ved Traktaten for at imoedegaa konkret foreliggende vanskeligheder . Dette er ikke tilfaeldet for direktiv 88/146 - om forbud mod kvaegavleres anvendelse af visse stoffer med hormonal virkning - som Raadet udstedte alene paa grundlag af Traktatens artikel 43 . Direktivet, der regulerer vilkaarene for fremstilling af og handel med koed med henblik paa at forbedre kvaliteten heraf, og som samtidig tager sigte paa at nedbringe overskudsproduktionen, maa anses for en foranstaltning som omhandlet i de faelles markedsordninger for koed, da det bidrager til at virkeliggoere de maalsaetninger, der er fastlagt i Traktatens artikel 39 .

5 . Domstolens annullation af et raadsdirektiv paa grund af en procedurefejl, som udelukkende vedroerte de naermere omstaendigheder ved Raadets endelige udstedelse af det, beroerer ikke de oevrige institutioneres forberedende retsakter . Disse skal derfor ikke indhentes paa ny, naar Raadet vedtager et nyt direktiv, der erstatter det af Domstolen annullerede . De i mellemtiden indtraadte aendringer i sammensaetningen af de paagaeldende institutioner er uden betydning i den henseende, for de beroerer ikke selve institutionernes kontinuitet . Da der er tale om hensyntagen til en aendring af omstaendigheder efter vedtagelsen af de naevnte forberedende retsakter, tilkommer det den enkelte institution at bedoemme noedvendigheden heraf .

6 . Da direktiv 88/146 - om forbud mod kvaegavleres anvendelse af visse stoffer med hormonal virkning - fastsaetter den 1 . januar 1988 som udloeb for fristen til gennemfoerelse, tillaegger artikel 10 direktivet tilbagevirkende gyldighed, for saa vidt som udstedelsen og meddelelsen af direktivet fandt sted i marts maaned 1988 .

Uden for det kriminalretlige omraade maa denne tilbagevirkning accepteres . For det foerste erstatter direktivet et tidligere, paa grund af en formmangel annulleret direktiv, hvorfor det fandtes noedvendigt for tidsrummet mellem annullationen af en retsakt og en ny, lovligt udstedt retsakt, at undgaa, at der ikke fandtes et faellesskabsretligt grundlag for de nationale retsforskrifter, som var blevet vedtaget af medlemsstaterne for at gennemfoere det annullerede direktiv . For det andet kunne de beroerte erhvervsdrivende ikke vaere kraenket i deres berettigede forventning, naar henses dels til, at de to direktiver hurtigt fulgte efter hinanden, dels til aarsagen til, at det foerste blev annulleret .

Artikel 10 kan derimod ikke inden for det kriminalretlige omraade fortolkes saaledes, at medlemsstaterne skulle have pligt til at traeffe foranstaltninger i strid med faellesskabsretten, navnlig mod det principielle forbud mod at tillaegge straffebestemmelser tilbagevirkende gyldighed, som ifoelge faellesskabsretten indgaar i de almindelige EF-retlige grundsaetninger som en grundlaeggende rettighed . Artikel 10 kan heller ikke vaere grundlag for straffesager, der indledes med hjemmel i nationale bestemmelser, som maatte vaere truffet til gennemfoerelse af det annullerede direktiv, og hvis eneste grundlag er direktivet .