EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 61969CJ0047

Sammendrag af dom

DOMSTOLENS DOM

AF 25. JUNI 1970 ( 1 )

Regeringen for Den franske Republik

mod Kommissionen for De europæiske Fællesskaber

Sag 47/69

   

   

Sammendrag

  1. EØF's politik – statsstøtte eller støtte ved hjalp af statsmidler – Kommissionens samlede skøn

    (EØF-traktaten, artikel 92, artikel 93)

  2. EØF's politik – statsstøtte eller støtte ved hjælp af statsmidler – finansieringsmetode – afgiftspalæggelse traktatens artikel 95, – traktatens artikler 92 og 93.

  3. EØF's politik – statsstøtte eller støtte ved hjælp af statsmidler – direkte og indirekte støtte – finansieringsmetode – forbindelse mellem finansieringsmetode og støtte.

  4. EØF's politik – statsstøtte eller støtte, der ydes ved hjælp af statsmidler – finansieringsmetode parafiskal afgift.

  1.  Ved bedømmelsen af, om en statsstøtte eller støtte ved hjælp af statsmidler er uforenelig med fællesmarkedet i betydningen af artikel 92, stk. 1 og 3, eller misbruges, er det nødvendigt at tage hensyn til alle retlige og faktiske omstændigheder ved denne støtte, især om der er et misforhold mellem på den ene side de afgifter, der er pålagt vedkommende virksomheder eller produkter, og på den anden side de fordele, der opnås ved ydelsen af den pågældende støtte.

  2.  Da artiklerne 92 og 93 på den ene side og artikel 95 på den anden side forfølger forskellige mål, indebærer den omstændighed, at en national forholdsregel opfylder kravene i artikel 95, ikke, at den er lovlig i forhold til andre bestemmelser, såsom de i artiklerne 92 og 93 inde holdte. Når en støtte finansieres gennem en afgift, der pålægges visse virksomheder eller produktioner, skal Kommissionen ikke alene undersøge, om dens finansieringsmetode er i overensstemmelse med traktatens artikel 95, men tillige, om den, sammen med den støtte, som herved gøres mulig, kan forenes med kravene i artiklerne 92 og 93.

  3.  Kommissionen skal ved sin skønsudøvelse tage alle de direkte eller indirekte forhold i betragtning, som karakteriserer en støtte, dvs. ikke blot den støtte i egentlig forstand, som ydes til de begunstigede nationale aktiviteter, men tillige den indirekte støtte, der også kan følge, såvel af finansieringsmetoden som af, hvor snævert den førstnævntes størrelse afhænger af de beløb, som den sidstnævnte indbringer.

    En støtte i egentlig forstand kan tænkes at være tilladelig, men at blive udsat for, at dens forstyrrende virkning forøges gennem en finansieringsmetode, der gør hele ordningen uforenelig med et enhedsmarked og den fælles interesse.

  4.  Et system, hvorefter en støtte betales gennem en hertil indført afgift, fører henimod et system med permanent støtte, hvis beløb er umuligt at forudberegne og vanskeligt at kontrollere. Hvis et sådant system blev gjort generelt, ville det gennemhulle traktatens artikel 92 og reducere Kommissionens muligheder for at udøve vedvarende kontrol .


( 1 ) – Processprog: Fransk.

Top