Sag T-222/22

Engineering – Ingegneria Informatica SpA

mod

Europa-Kommissionen
og
Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning

Rettens dom (Syvende Afdeling) af 26. juli 2023

»Voldgiftsbestemmelse – rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) (»Horisont 2020«) – projektet »aDvanced sOcial enGineering And vulNerability Assessment Framework (Dogana)« – tilskudsaftale – annullationssøgsmål – endelig revisionsrapport – debetnota – retsakter, der ikke kan gøres til genstand for søgsmål – akt, som indgår som del af en kontrakt, og som ikke kan udskilles herfra – afvisning – rette sagsøgte – manglende kompetence – personaleudgifter – præmier beregnet på grundlag af forretningsformål – ikke støtteberettigede – berettiget forventning«

1. Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – Kommissionens endelige revisionsrapport – debetnota udstedt af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning (REA) – ikke omfattet – akt, som indgår som del af en kontrakt, og som ikke kan udskilles herfra – afvisning

   (Art. 263 TEUF og 272 TEUF)

   (jf. præmis 38-48)

2. Retslig procedure – indbringelse af sag for Retten på grundlag af en voldgiftsklausul – Unionens retsinstanser inkompetente i mangel af et samtykke fra parterne om at tildele dem kompetence til at afgøre en kontraktretlig tvist – kontrakt indgået mellem et selskab og Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning (REA) – søgsmål anlagt af medkontrahenten mod Kommissionen – afvisning af søgsmålet

   (Art. 272 TEUF)

   (jf. præmis 52, 54 og 56)

3. Industri – aktioner, der er nødvendige for at sikre industriens konkurrencedygtighed – forskning og teknisk udvikling – rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020) (»Horisont 2020«) – tilskudsaftale – støtteberettigede omkostninger – begreb – personaleudgifter – præmier til en støttemodtagers ansatte beregnet på grundlag af forretningsformål – ikke omfattet

   (jf. præmis 63-66, 77-84, 86-92, 104 og 105)

Resumé

Sagsøgeren, Engineering – Ingegneria Informatica, er et selskab, der beskæftiger sig med forskning og udvikling inden for teknologisektoren. Inden for rammerne af »Horisont 2020« – rammeprogram for forskning og innovation ( 1 ) indgik Engineering International Belgium SA og andre støttemodtagere på den ene side og Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning (REA) på den anden side i 2015 en tilskudsaftale vedrørende projektet med titlen »Evalueringsramme for avanceret social ingeniørvirksomhed og sårbarhed«. Sagsøgeren blev i 2017 tildelt støtte til dette projekt.

Europa-Kommissionen gennemførte i 2021 en revision af udførelsen af tilskudsaftalen. Institutionen foretog ved denne revision flere justeringer vedrørende de støtteberettigede omkostninger og nærmere bestemt en nedsættelse af disse omkostninger i henhold til tilskudsaftalen. Kommissionen fandt navnlig, at de omkostninger, der svarede til visse præmier og provisioner (herefter »de omtvistede præmier«), og som blev udbetalt til to af sagsøgerens ansatte, og som sagsøgeren havde anmeldt som personaleudgifter, hverken var afholdt eller nødvendige for gennemførelsen af projektet og derfor ikke opfyldte de betingelser for støtteberettigelse, der var fastsat i tilskudsaftalen ( 2 ).

REA meddelte i januar 2022 appellanten om, at det i henhold til Kommissionens revision havde til hensigt at inddrive et beløb på 9049,14 EUR. Efterfølgende bekræftede REA i februar 2022 inddrivelsen af dette beløb.

Sagsøgeren anfægtede for Retten i henhold til artikel 263 TEUF lovligheden af de retsakter, som Kommissionen og REA havde vedtaget i forhold til sagsøgeren. Endvidere anmodede sagsøgeren i henhold til artikel 272 TEUF om, at det blev fastslået, at de omtvistede præmier var støtteberettigede.

Retten præciserede i sin dom rækkevidden af begrebet »støtteberettigede omkostninger« som omhandlet i standardbestemmelserne i de tilskudsaftaler, som Unionens institutioner og agenturer har indgået inden for rammerne af rammeprogrammerne for forskning og innovation, for så vidt angår personaleomkostninger, og nærmere bestemt præmier beregnet på grundlag af forretningsmæssige mål.

Rettens bemærkninger

I forbindelse med undersøgelsen af anbringenderne om tilsidesættelse af tilskudsaftalen bemærkede Retten indledningsvis, at det fremgår af bestemmelserne i denne aftale ( 3 ), at de reelle og indirekte personaleudgifter er støtteberettigede, bl.a. på betingelse af, at de er »afholdt i forbindelse med [projektet]« og er »nødvendige for dets gennemførelse«.

Retten bemærkede dernæst, at der skal foretages en fortolkning af tilskudsaftalen under hensyntagen til forklaringerne, som fremgår af den kommenterede tilskudsaftale ( 4 ). Sidstnævnte dokument er nemlig, selv om det ikke er bindende, offentliggjort og tilgængeligt for alle kontrahenterne og falder således ind under den kontekst, som tilskudsaftalen blev indgået. I det foreliggende tilfælde udelukkede denne model to forskellige omkostningskategorier, dvs. dels udbyttet og overskud til de ansatte, dels tillæg beregnet på grundlag af forretningsmæssige mål eller fundraising. Disse to kategorier af omkostninger kan ikke betegnes som »omkostninger, der er afholdt i forbindelse med [det pågældende projekt], og som er nødvendige for dets gennemførelse« ( 5 ).

Hvad for det første angår udbytte og overskud udbetalt til de ansatte fremgår det af den kommenterede model til tilskudsaftalen, at variable eller faste løntillæg baseret på organisationens samlede finansielle resultater ikke desto mindre på visse betingelser kan være støtteberettigede. En første betingelse vedrører således beregningsmetoden for disse tillæg, idet den nævnte model præciserer, at de kan have form af et fast beløb eller en procentdel af grundlønnen, men ikke af en vis procentdel af selskabets overskud.

Hvad for det andet angår de løntillæg, der er beregnet på grundlag af forretningsmæssige mål eller fundraisingmål, fremhævede Retten, at i henhold til den anskrevne model til tilskudsaftale er faste eller variable præmier, der tildeles som modydelse for gennemførelsen af sådanne mål, såsom præmier i form af et fast beløb, som er betinget af gennemførelsen af et mål om salg eller indsamling af midler eller af en vis procentdel af det indsamlede salg eller de indsamlede midler, ikke støtteberettigede.

De støtteberettigede løntillæg, der er omhandlet i den kommenterede model til tilskudsaftalen, skal således indledningsvis fastsættes på organisationsniveau i sin helhed, dernæst være baseret på denne organisations samlede finansielle resultater og endelig ikke henvise til forretningsmæssige mål eller fundraisingmål.

Hvad endelig angår spørgsmålet om, hvorvidt de omtvistede præmier var støtteberettigede, konstaterede Retten, at den præmieordning, sagsøgeren havde indført, hvilede på to typer formål. For det første er visse formål, og navnlig dem, der er knyttet til margenen på en given ordre og bidragsmargenen, defineret i forhold til enten en specifik ordre eller en deling af sagsøgerens aktivitet i løbet af året. Sådanne målsætninger er af forretningsmæssig karakter og er ikke knyttet til sagsøgerens samlede økonomiske resultater. Endvidere er de præmier, der ydes på grundlag af de nævnte mål, betingede og direkte proportionale med de realiserede avancer. For det andet er målet vedrørende bruttodriftsoverskuddet knyttet til sagsøgerens og de øvrige koncernselskabers samlede økonomiske resultater, men der tages ikke hensyn hertil ved beregningen af en selvstændig præmie. Beregningen anvendes nemlig udelukkende til at tilpasse størrelsen af de tildelte præmier til de førstnævnte formål, hvilket er et beløb, der afhænger af opfyldelsen af forretningsmæssige formål. Retten fastslog derfor, at de præmier, som sagsøgeren havde betalt til sine ansatte, ikke opfyldte de betingelser for støtteberettigelse, der er fastsat i aftalen om støtte, for så vidt som de i det væsentlige er baseret på forretningsmæssige mål, og for så vidt som de omkostninger, der er forbundet hermed, hverken er afholdt i forbindelse med projektet eller er nødvendige for dets gennemførelse.

( 1 ) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11.12.2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT 2013, L 347, s. 104).

( 2 ) – I henhold til tilskudsaftalens artikel 6, stk. 1, litra a), nr. iv), er de faktiske omkostninger støtteberettigede, bl.a. på betingelse af, at de er »afholdt i forbindelse med [projektet] og nødvendige for dets gennemførelse«.

( 3 ) – Tilskudsaftalens artikel 6, stk. 1, litra a), nr. iv), og artikel 6, stk. 2, del A, punkt 1.

( 4 ) – Formålet med dette dokument er at forklare den generelle standardtilskudsaftale, som Kommissionen har udarbejdet, og at gøre det muligt for brugerne at forstå og fortolke de tilskudsaftaler, der er udarbejdet på grundlag af denne model.

( 5 ) – Som omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra a), nr. iv), i den generelle standardtilskudsaftale.