Sag C-583/22 PPU

MV

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesgerichtshof)

 Domstolens dom (Anden Afdeling) af 12. januar 2023

»Præjudiciel forelæggelse – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager – rammeafgørelse 2008/675/RIA – artikel 3, stk. 1 – princippet om ligestilling af tidligere domme afsagt i en anden medlemsstat – forpligtelse til at tillægge disse domme samme virkninger som tidligere nationale domme – nationale regler om efterfølgende fastsættelse af en samlet straf – flere overtrædelser – fastsættelse af en fælles straf – loft på 15 år for tidsbegrænsede frihedsstraffe – artikel 3, stk. 5 – undtagelse – overtrædelse begået inden afsigelsen eller fuldbyrdelsen af dommene i den anden medlemsstat«

1.        Præjudicielle spørgsmål – præjudiciel hasteprocedure – betingelser – undersøgelse ex officio ved Domstolen – frihedsberøvet person – løsningen på tvisten kan have en indvirkning på denne frihedsberøvelse

(Statutten for Domstolen, art. 23a; Domstolens procesreglement, art. 107)

(jf. præmis 38-48)

2.        Retligt samarbejde i straffesager – hensyntagen til domme afsagt i medlemsstaterne i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag – rammeafgørelse 2008/675 – princippet om ligestilling af tidligere domme, der er afsagt i en anden medlemsstat, med tidligere nationale domme – undtagelse – betingelser – den overtrædelse, for hvilken den nye retssag gennemføres, er begået inden de tidligere domme er afsagt i en anden medlemsstat – en hensyntagen til disse domme forhindrer den nationale retsinstans i at idømme en straf, der kan fuldbyrdes

(Rådets rammeafgørelse 2008/675, tredje og femte til ottende betragtning samt art. 3, stk. 1, 2 og 5)

(jf. præmis 50, 51, 55, 58-64, 66-68, 71 og 72 samt domskonkl. 1)

3.        Retligt samarbejde i straffesager – hensyntagen til domme afsagt i medlemsstaterne i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag – rammeafgørelse 2008/675 – princippet om ligestilling af tidligere domme, der er afsagt i en anden medlemsstat, med tidligere nationale domme – undtagelse – hensyntagen til tidligere domme, der er afsagt i en anden medlemsstat – den nationale retsinstans’ forpligtelse til konkret at godtgøre og begrunde den ulempe, der følger af, at det ikke er muligt at anordne den efterfølgende fastsættelse af en samlet straf, som er fastsat for tidligere nationale domme – foreligger ikke

(Rådets rammeafgørelse 2008/675, art. 3, stk. 5, andet afsnit)

(jf. præmis 74-78 og 81 samt domskonkl. 2)

Resumé

Den 10. oktober 2003 bortførte MV, der var fransk statsborger, en studerende på et universitetsområde i Tyskland og voldtog hende. Mens MV aldrig tidligere havde været genstand for en straffedom i Tyskland, var han derimod flere gange blevet dømt i Frankrig, herunder til en frihedsstraf på 15 år. Alle disse domme blev afsagt af franske domstole efter den nævnte dato og vedrørte forhold begået før oktober 2003.

Efter at have været fængslet i Frankrig i 17 år og 9 måneder blev MV overgivet til de tyske myndigheder i juli 2021. I februar 2022 retsforfulgte Landgericht Freiburg im Breisgau (den regionale ret i første instans i Freiburg im Breisgau, Tyskland) MV for de forhold, der var blevet begået i Tyskland i oktober 2003, kendte ham skyldig i grov voldtægt og idømte ham en frihedsstraf på seks år. Den nævnte ret fandt, at den straf, der »reelt stod i forhold til« de handlinger, som MV havde begået i Tyskland, var en frihedsberøvelse på syv år. Eftersom det imidlertid ikke var muligt at foretage en efterfølgende fastsættelse af en samlet straf med de straffe, der var blevet idømt i Frankrig, nedsatte den nævnte ret denne straf med ét år »som kompensation«.

Den forelæggende ret, for hvilken der var blevet iværksat revisionsappel til prøvelse af den nævnte dom, ønskede nærmere bestemt oplyst, om den sidstnævnte dom var forenelig med bestemmelserne i rammeafgørelse 2008/675 (1), som fastsætter dels princippet om ligestilling af straffedomme afsagt i andre medlemsstater (2), dels en undtagelse fra dette princip (3).

I denne sammenhæng anførte den forelæggende ret, at de domme, der var blevet afsagt mod MV i Frankrig, i princippet ville kunne blive inddraget i en samlet straf, såfremt de blev ligestillet med domme afsagt i Tyskland. I forbindelse med en efterfølgende fastsættelse af en samlet straf skal der imidlertid tages hensyn til det loft på 15 år for tidsbegrænsede fængselsstraffe, der er fastsat i henhold til de tyske retsregler. Såfremt de domme, der var blevet afsagt mod MV i Frankrig, skulle ligestilles, ville dette loft imidlertid allerede have været nået ved, at han var blevet idømt en frihedsstraf på 15 år i denne medlemsstat. Følgelig ville den straf, som han var blevet idømt i Tyskland, i praksis ikke kunne fuldbyrdes.

Den forelæggende ret anmodede derfor Domstolen om oplysninger om, hvorvidt det ovennævnte princip fandt anvendelse i den foreliggende sag. Såfremt dette princip ikke fandt anvendelse, ønskede den forelæggende ret ligeledes oplyst, om den ulempe, der fulgte af, at det ikke var muligt at anordne en efterfølgende fastsættelse af en samlet straf, nødvendigvis skulle godtgøres og begrundes konkret i forbindelse med fastsættelsen af den straf, som skulle idømmes for den overtrædelse, der var blevet begået på det nationale område.

Inden for rammerne af den præjudicielle hasteprocedure præciserede Domstolen rækkevidden af undtagelsen fra princippet om ligestilling af straffedomme afsagt i andre medlemsstater samt medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen af dette princip.

Domstolens bemærkninger

For det første fastslog Domstolen, at i henhold til rammeafgørelse 2008/675 (4) er en medlemsstat i forbindelse med en straffesag mod en person ikke forpligtet til at tillægge tidligere domme, der er blevet afsagt i en anden medlemsstat mod denne person og for andre forhold, samme virkninger som tidligere nationale domme i overensstemmelse med den nationale rets regler om fastsættelse af en samlet straf, når den overtrædelse, for hvilken denne retssag gennemføres, for det første er begået, inden disse tidligere domme er afsagt, og når en hensyntagen til de nævnte tidligere domme i henhold til disse regler for det andet vil forhindre den nationale retsinstans, som behandler retssagen, i at idømme en straf, der kan fuldbyrdes over for den pågældende person.

Med henblik på at nå frem til denne konklusion bemærkede Domstolen indledningsvis, at den nævnte rammeafgørelse (5) som udgangspunkt pålægger medlemsstaterne i forbindelse med en straffesag mod en person at tage hensyn til tidligere domme afsagt i andre medlemsstater mod den pågældende person for andre forhold. I medfør af undtagelsen fra dette princip (6) er medlemsstaterne, hvis den overtrædelse, for hvilken den nye retssag gennemføres, er begået, inden den tidligere dom er afsagt eller fuldstændig fuldbyrdet, imidlertid ikke forpligtede til at anvende nationale bestemmelser om idømmelse af straf, hvis anvendelsen af sådanne bestemmelser på udenlandske domme vil begrænse dommerens mulighed for at idømme en straf i forbindelse med en ny straffesag.

Domstolen anførte dernæst, at eftersom den tidsmæssige betingelse, der er fastsat i denne undtagelse, var opfyldt under omstændighederne i tvisten i hovedsagen, kunne disse omstændigheder være omfattet af denne undtagelse. I denne henseende præciserede Domstolen dels, at de tyske retsregler om fastsættelse af en samlet straf udgør »nationale bestemmelser om idømmelse af straf«, dels, at anvendelsen af disse regler for så vidt angår tidligere domme afsagt i Frankrig var til hinder for, at den nationale retsinstans idømte en straf, der kunne fuldbyrdes. Den omstændighed, at tidligere domme afsagt i Frankrig i det foreliggende tilfælde skulle tillægges samme virkninger som tidligere nationale domme, havde derfor til følge at »begrænse dommerens mulighed for at idømme en straf i forbindelse med en ny straffesag«. Den nævnte undtagelse fandt følgelig anvendelse under omstændighederne i den foreliggende sag og bevirkede, at den nationale retsinstans blev fritaget for forpligtelsen til at tillægge tidligere domme afsagt i Frankrig samme virkninger som nationale domme i overensstemmelse med reglerne om fastsættelse af en samlet straf.

For det andet fastslog Domstolen, at en hensyntagen til tidligere domme afsagt i en anden medlemsstat som omhandlet i nævnte rammeafgørelse 2008/675 (7) ikke kræver af den nationale retsinstans, at denne konkret godtgør og begrunder den ulempe, der følger af, at det ikke er muligt at anordne den efterfølgende fastsættelse af en samlet straf, som er fastsat for tidligere nationale domme.

Domstolen bemærkede herom, at medlemsstaterne i enhver straffesag, der er omfattet af den ovennævnte undtagelse, skal sikre, at »deres domstole [...] på anden måde kan tage hensyn til tidligere domme, der er afsagt i andre medlemsstater«. Der kan imidlertid ikke af den bestemmelse, der fastsætter den nævnte undtagelse, udledes nogen forpligtelse for så vidt angår de konkrete materielle eller processuelle bestemmelser, som de nationale retsinstanser skal overholde i denne henseende. Det kunne således ikke af denne bestemmelse udledes, at den retsinstans, som påkendte sagens realitet, under omstændighederne i den foreliggende sag var forpligtet til at foretage en kvantificeret beregning af den ulempe, der fulgte af, at det var umuligt at anvende de nationale regler, der vedrører fastsættelse af en samlet straf, og som er fastsat for nationale domme, og efterfølgende at indrømme en nedsættelse af straffen på grundlag af denne beregning.

1      Rådets rammeafgørelse 2008/675/RIA af 24.7.2008 om hensyntagen til domme afsagt i medlemsstaterne i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag (EUT 2008, L 220, s. 32).

2      Dette princip er fastsat i artikel 3, stk. 1, i rammeafgørelse 2008/675, hvorefter »[m]edlemsstaterne sikrer, at der i forbindelse med en straffesag mod en person tages hensyn til tidligere domme afsagt mod samme person for andre forhold i andre medlemsstater, om hvilke der er fremskaffet oplysninger i henhold til relevante instrumenter om gensidig retshjælp eller om udveksling af oplysninger fra strafferegistre, i det omfang der tages hensyn til tidligere nationale domme, og at sådanne domme tillægges samme retsvirkninger som tidligere nationale domme i overensstemmelse med national ret«.

3      Denne undtagelse er fastsat i artikel 3, stk. 5, første afsnit, i rammeafgørelse 2008/675, hvoraf det fremgår, at »[h]vis den overtrædelse, for hvilken den nye retssag gennemføres, er begået inden den tidligere dom er afsagt eller fuldstændig fuldbyrdet, medfører stk. 1 og 2 ikke, at medlemsstaterne skal anvende nationale bestemmelser om idømmelse af straf, hvis anvendelsen af sådanne bestemmelser på udenlandske domme vil begrænse dommerens mulighed for at idømme en straf i forbindelse med en ny straffesag«.

4      Der er navnlig tale om artikel 3, stk. 1 og 5, i rammeafgørelse 2008/675.

5      Jf. artikel 3, stk. 1, i rammeafgørelse 2008/675.

6      Jf. artikel 3, stk. 5, i rammeafgørelse 2008/675.

7      Domstolen henviste til artikel 3, stk. 5, andet afsnit, i rammeafgørelse 2008/675, som bestemmer, at »[m]edlemsstaterne [imidlertid sikrer], at deres domstole i sådanne tilfælde på anden måde kan tage hensyn til tidligere domme, der er afsagt i andre medlemsstater«.