Sag C-518/22

J.M.P.

mod

AP Assistenzprofis GmbH

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht)

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. december 2023

»Præjudiciel forelæggelse – socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78/EF – artikel 2, stk. 5 – forbud mod forskelsbehandling på grundlag af alder – De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap – artikel 19 – retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundslivet – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – artikel 26 – social og erhvervsmæssig integration af mennesker med handicap – personlige assistanceydelser til mennesker med handicap – stillingsannonce, hvori der er angivet en minimumsalder og en maksimumsalder for den person, som skal ansættes – hensyntagen til den handicappede persons ønsker og behov – berettigelse«

Socialpolitik – ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv – direktiv 2000/78 – forbud mod forskelsbehandling på grund af alder – ydelse af personlige assistanceydelser – ansættelse undergivet et alderskrav – hensyntagen til den handicappede persons ønsker og behov – forskellig behandling, der følger af den nationale lovgivning, som beskytter personer med handicaps selvbestemmelse – lovlighed – betingelse

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 26; Rådets direktiv 2000/78, art. 2, stk. 5; Rådets afgørelse 2010/48)

(jf. præmis 54-66 og 68 samt domskonkl.)

Resumé

I juli 2018 opslog AP Assistenzprofis GmbH – et selskab, der tilbyder assistanceydelser og rådgivning til personer med handicap – en stillingsannonce, hvoraf det fremgik, at den 28-årige kvindelige studerende A. søgte kvindelige personlige hjælpere, som skulle hjælpe hende i alle aspekter af dagligdagen, og som »helst [skulle] være mellem 18 og 30 år gamle«.

Sagsøgeren i hovedsagen, J.M.P., der er født i 1968, søgte denne stilling og modtog et afslag fra AP Assistenzprofis.

J.M.P. anlagde sag mod AP Assistenzprofis ved Arbeitsgericht Köln (arbejdsretten i Köln, Tyskland) med påstand om godtgørelse for en skade, der skyldtes forskelsbehandling på grund af alder. Denne ret gav medhold i søgsmålet.

Efter at dommen fra Landesarbeitsgericht Köln (den regionale appeldomstol i arbejdsretlige sager i Köln, Tyskland), som AP Assistenzprofis havde indanket, blev taget til følge, iværksatte J.M.P. derefter revisionsanke til prøvelse af denne dom ved Bundesarbeitsgericht (forbundsdomstol i arbejdsretlige sager, Tyskland).

Da den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt den direkte forskelsbehandling på grundlag af alder, som J.M.P. angiveligt havde været udsat for, var berettiget i henhold til direktiv 2000/78 ( 1 ), og ønskede at få afklaret, om retten til en effektiv beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af alder er forenelig med en handicappet persons ret til en effektiv beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af handicap i henhold til samme direktiv, har denne ret besluttet at forelægge sagen for Domstolen med henblik på en præjudiciel afgørelse.

I dommen fastslog Domstolen, at direktiv 2000/78, set i lyset af artikel 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder om integration af personer med handicap, samt artikel 19 i De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder ( 2 ) med overskriften »Ret til en selvstændig tilværelse og deltagelse i samfundslivet«, ikke er til hinder for, at ansættelsen af en person, der yder personlig assistance, undergives et alderskrav i henhold til national lovgivning som i det foreliggende tilfælde, hvis en sådan foranstaltning er nødvendig for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Domstolens bemærkninger

Domstolen undersøgte den i hovedsagen omhandlede forskellige behandling på grund af alder for at fastslå, hvorvidt den kunne begrundes i henhold til artikel 2, stk. 5, i direktiv 2000/78 ( 3 ).

Den konstaterede først, at denne forskellige behandling på grund af alder udgjorde en foranstaltning fastsat i den nationale lovgivning ( 4 ) i overensstemmelse med nævnte artikel 2, stk. 5.

Domstolen undersøgte efterfølgende, om denne foranstaltning forfulgte formålet om »beskyttelse af andres rettigheder og friheder«, som fremgår af denne bestemmelse.

I denne henseende fastslog Domstolen, at den pågældende nationale lovgivning forfølger et formål om at beskytte handicappedes selvbestemmelse, ved at sikre de nævnte personers ret til at udtrykke deres ønsker og til frit at vælge de nævnte personer i forbindelse med beslutningstagningen vedrørende ydelser til alle livets områder og udfolder sig dybt i disse personers privatsfære og intime sfære, et formål, som fremgår af artikel 2, stk. 5, i direktiv 2000/78.

Denne ret til at give udtryk for ønsker og til frit valg konkretiserer nemlig retten til integration af handicappede i artikel 26 i chartret om grundlæggende rettigheder. Desuden er respekten for handicappedes selvbestemmelsesret et mål i henhold til artikel 19 i FN-konventionen, hvis bestemmelser kan påberåbes til fortolkning af bestemmelserne i direktiv 2000/78.

Endelig undersøgte Domstolen, om den i hovedsagen omhandlede forskelsbehandling skyldes en foranstaltning, der er nødvendig for at beskytte retten til selvbestemmelse.

Domstolen bemærkede i denne forbindelse, at i en situation som den i hovedsagen omhandlede kan en hensyntagen til præference for en bestemt aldersgruppe, som er udtrykt af en menneske med handicap, der modtager ydelser vedrørende personlig assistance, følgelig fremme respekten for denne pågældendes ret til selvbestemmelse ved leveringen af disse ydelser til personlig assistance, for så vidt som det forekommer rimeligt at forvente, at en person, der tilhører samme aldersgruppe som den handicappede person, lettere bliver integreret i den pågældendes personlige, sociale og akademiske miljø.

Domstolen konkluderede således, at med forbehold af den efterprøvelse, som den forelæggende ret skal foretage, henset til samtlige omstændigheder i hovedsagen, syntes en forskellig behandling på grund af alder som den i hovedsagen omhandlede således at være resultatet af en foranstaltning, der er nødvendig for at beskytte andres rettigheder og friheder som omhandlet i artikel 2, stk. 5, i direktiv 2000/78, og som følge heraf kunne begrundes i henhold til denne bestemmelse.

( 1 ) – Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.11.2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT 2000, L 303, s. 16).

( 2 ) – Denne konvention blev godkendt på Den Europæiske Unions vegne ved Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26.11.2009 (EUT 2010, L 23, s. 35, herefter »FN-konventionen«).

( 3 ) – Det følger af denne bestemmelses ordlyd, at direktivet ikke berører foranstaltninger fastsat ved national lovgivning, som i et demokratisk samfund er nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

( 4 ) – Det fremgår af § 8, stk. 1, i Sozialgesetzbuch, Neuntes Buch (IX) (socialloven, niende bog) af 23.12.2016 (BGBl. 2016 I, s. 3234, herefter »SGB IX«), sammenholdt med § 33 i Sozialgesetzbuch, Erstes Buch (I) (socialloven, første bog), af 11.12.1975 (BGBl. 1975 I, s. 3015, herefter »SGB I«), at ydelsesmodtagernes berettigede ønsker skal efterkommes, såfremt de er rimelige, når der træffes afgørelse om personlige assistanceydelser, og at der bl.a. skal tages hensyn til disse modtageres personlige forhold, alder, køn, familie samt religiøse og filosofiske behov.