Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CO0787

    Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 17. maj 2022.
    Estaleiros Navais de Peniche SA mod Município de Aveiro m.fl.
    Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter – direktiv 89/665/EØF – artikel 1, stk. 3 – søgsmålsinteresse – adgang til retsmidler – tilbudsgiver udelukket ved den ordregivende myndigheds afgørelse, der er blevet endelig, idet tilbudsgiveren ikke har anfægtet hele begrundelsen for afvisningen af dennes tilbud – manglende søgsmålsinteresse.
    Sag C-787/21.

    ECLI identifier: ECLI:EU:C:2022:414

     Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 17. maj 2022 –
    Estaleiros Navais de Peniche

    (Sag C-787/21)

    »Præjudiciel forelæggelse – artikel 99 i Domstolens procesreglement – klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter – direktiv 89/665/EØF – artikel 1, stk. 3 – søgsmålsinteresse – adgang til retsmidler – tilbudsgiver udelukket ved den ordregivende myndigheds afgørelse, der er blevet endelig, idet tilbudsgiveren ikke har anfægtet hele begrundelsen for afvisningen af dennes tilbud – manglende søgsmålsinteresse«

    Tilnærmelse af lovgivningerne – klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter – direktiv 89/665 – forpligtelse for medlemsstaterne til at sikre retsmidler – adgang til retsmidler – ingen mulighed for en tilbudsgiver, der er blevet udelukket ved en afgørelse fra den ordregivende myndighed, som er blevet endelig, for at indgive en klage med henblik på at gøre gældende, at beslutningen om tildeling af kontrakten er ulovlig – manglende søgsmålsinteresse – lovlighed

    (Rådets direktiv 89/665, som ændret ved direktiv 2007/66, art. 1, stk. 3)

    (jf. præmis 21-27 og 30 samt konkl.)

    Konklusion

    Artikel 1, stk. 3, i Rådets direktiv 89/665/EØF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/66/EF af 11. december 2007, skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for, at en tilbudsgiver, der er blevet udelukket fra en udbudsprocedure for indgåelse af en offentlig kontrakt på grundlag af en afgørelse truffet af den ordregivende myndighed, som er blevet endelig, kan anfægte beslutningen om tildeling af kontrakten. I denne henseende er det uden betydning, at den udelukkede tilbudsgiver har gjort gældende, at denne eventuelt kunne få tildelt kontrakten, såfremt den ordregivende myndighed – efter annullation af denne afgørelse – besluttede at iværksætte en ny udbudsprocedure.

    Top