Sag C-234/21

Défense Active des Amateurs d’Armes ASBL m.fl.

mod

Conseil des ministres

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol, Belgien))

Domstolens dom (Store Afdeling) af 5. marts 2024

»Præjudiciel forelæggelse – tilnærmelse af lovgivningerne – direktiv 91/477/EØF – erhvervelse og besiddelse af våben – skydevåben, der er forbudt, eller som kræver tilladelse – halvautomatiske skydevåben – direktiv 91/477, som ændret ved direktiv (EU) 2017/853 – artikel 7, stk. 4a – medlemsstaternes mulighed for at bekræfte, forny eller forlænge tilladelser – formodning om, at det er umuligt at anvende denne mulighed med hensyn til halvautomatiske skydevåben, der er ombygget til at affyre løse skud eller til salutvåben, teater- og filmvåben samt specialeffektvåben – gyldighed – artikel 17, stk. 1, og artikel 20 og 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – princippet om beskyttelse af den berettigede forventning«

Tilnærmelse af lovgivningerne – erhvervelse og besiddelse af våben – direktiv 91/477 – medlemsstaternes mulighed for at bekræfte, forny eller forlænge tilladelser – anvendelsesområde – overgangsordning – halvautomatiske skydevåben, der er ombygget til at affyre løse skud, eller som ikke er ombygget, hvilke er blevet lovligt erhvervet og registreret inden ikrafttrædelsen af direktiv 2017/853 – omfattet – gyldighed i lyset af ejendomsretten samt princippet om lighed for loven, princippet om forbud mod forskelsbehandling og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 17, stk. 1, art. 20 og art. 21; Rådets direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853, art. 7, stk. 4a)

(jf. præmis 42-54 og 57-68 samt domskonkl.)

Resumé

I forbindelse med en præjudiciel forelæggelse fra Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol, Belgien) bekræftede Domstolen (Store Afdeling) gyldigheden af artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477 om erhvervelse og besiddelse af våben ( 1 ), som ændret ved direktiv 2017/853, i lyset af ejendomsretten ( 2 ) samt princippet om lighed for loven ( 3 ), princippet om forbud mod forskelsbehandling ( 4 ) og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning. Ifølge Domstolen tillader denne bestemmelse, i modsætning til den fortolkningsmæssige forudsætning, som den forelæggende ret lagde til grund, medlemsstaterne at anvende muligheden for at fastsætte en overgangsordning, der omfatter alle halvautomatiske skydevåben, som blev lovligt erhvervet og registreret inden ikrafttrædelsen af direktiv 2017/853 den 13. juni 2017, hvad enten der er tale om halvautomatiske skydevåben, der er i stand til at affyre kugler ( 5 ), eller om sådanne våben, der er blevet ombygget til affyring af løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition eller til et salutvåben, teater- og filmvåben eller specialeffektvåben (herefter »ombyggede halvautomatiske skydevåben«) ( 6 ).

Défense Active des Amateurs d’Armes ASBL, NG og WL havde anlagt annullationssøgsmål ved forfatningsdomstolen til prøvelse af en bestemmelse i en belgisk lov, der, i modsætning til hvad der gælder for halvautomatiske våben, der er i stand til at affyre kugler, ikke fastsætter en mulighed for som overgangsforanstaltning fortsat at besidde ombyggede halvautomatiske skydevåben, der blev erhvervet inden den 13. juni 2017 ( 7 ). Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) var af den opfattelse, at artikel 153, nr. 5, i lov af 5. maj 2019, sammenholdt med denne lovs artikel 163, i denne henseende indfører en forskelsbehandling mellem på den ene side de personer, som inden den 13. juni 2017 lovligt havde erhvervet og registreret et halvautomatisk våben, der var i stand til at affyre kugler, og på den anden side de personer, som inden denne dato lovligt havde erhvervet og registreret et halvautomatisk skydevåben, der var ombygget til udelukkende at affyre løse skud, idet det kun er de førstnævnte, der drager fordel af en overgangsordning, som gør det muligt for dem fortsat at have det halvautomatiske skydevåben i deres besiddelse, som nu er forbudt. Ifølge den forelæggende ret udsprang denne forskelsbehandling af artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477, eftersom denne bestemmelse ikke giver en medlemsstat mulighed for at udvide en sådan overgangsordning til denne anden kategori af halvautomatiske våben. Den forelæggende ret besluttede derfor at forelægge Domstolen et spørgsmål om gyldigheden af denne artikel.

Domstolens bemærkninger

Indledningsvis efterprøvede Domstolen rigtigheden af den forudsætning, som det spørgsmål, der var forelagt den, hvilede på, og hvorefter artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477 giver medlemsstaterne mulighed for udelukkende at fastsætte en overgangsordning for halvautomatiske skydevåben, der er i stand til at affyre kugler, og som henhører under kategori A.6 – A.8, og ikke for ombyggede halvautomatiske skydevåben, som henhører under kategori A.9.

I denne henseende konstaterede Domstolen i første række, at i lyset af ordlyden af denne bestemmelse finder den mulighed, som medlemsstaterne har for at bekræfte, forny eller forlænge tilladelser, kun anvendelse på halvautomatiske skydevåben omfattet af kategori A.6 – A.8, som inden ikrafttrædelsen af direktiv 2017/853 var klassificeret i kategori B for »skydevåben, for hvilke der kræves tilladelse« ( 8 ), og som var blevet lovligt erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017 ( 9 ), forudsat at de øvrige betingelser i direktiv 91/477 er opfyldt.

Hvad i anden række angår den sammenhæng, hvori artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477 indgår, undersøgte Domstolen for det første, om de ombyggede halvautomatiske skydevåben omfattet af kategori A.9, som lovligt var blevet erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017, var klassificeret i »Kategori B – Skydevåben, for hvilke der kræves tilladelse«. I denne forbindelse bemærkede Domstolen, at disse våben, til trods for deres ombygning opfylder de kriterier, der definerer begrebet »skydevåben«, og som er fastsat i direktiv 91/477 ( 10 ). Som det fremgår af 20. betragtning til direktiv 2017/853 ( 11 ), er der desuden en betydelig risiko for, at sådanne halvautomatiske våben, der er blevet ombygget til affyring af løse skud, kan genfinde deres tidligere risikoniveau ved på ny at blive ombygget til at kunne udsende et hagl, en kugle eller et projektil ved hjælp af et brændbart drivmiddel.

Hvad angår disse ombyggede halvautomatiske skydevåben bemærkede Domstolen således dels, at EU-lovgiver ikke udtrykkeligt har udelukket dem fra definitionen af skydevåben. Dels bemærkede Domstolen, at præciseringen i direktiv 2017/853, hvorefter det er væsentligt at løse problemet med sådanne våben ved at lade dem være omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 91/477 ( 12 ), ikke kan forstås således, at disse våben først er blevet omfattet af dette direktivs anvendelsesområde efter ikrafttrædelsen af nævnte direktiv 2017/853. Denne præcisering tilsigter snarere at bekræfte, at ombyggede halvautomatiske skydevåben er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853. Halvautomatiske skydevåben henhørende under kategori A.9, som lovligt blev erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017, skal følgelig anses for at have været klassificeret i kategori B i direktiv 91/477, der fandt anvendelse før ikrafttrædelsen af direktiv 2017/853.

For det andet undersøgte Domstolen, om ombyggede skydevåben kan henhøre under både kategori A.9 og en af kategorierne A.6 – A.8. Herved bemærkede Domstolen, at ifølge ordlyden af kategori A.9 omfatter denne »[e]thvert skydevåben i denne kategori«, der er blevet ombygget. For at et skydevåben kan henhøre under denne kategori, skal det derfor ikke blot være blevet ombygget til affyring af løse skud, lokalirriterende midler, andre aktive stoffer eller pyroteknisk ammunition eller til et salutvåben, teater- og filmvåben eller specialeffektvåben, men også opfylde kriterierne i punkt 2, 3, 6, 7 eller 8 i »Kategori A – Forbudte skydevåben« ( 13 ). Denne ordlyd synes således at indikere, at den omstændighed, at der er blevet foretaget en sådan ombygning af et våben, at det indebærer, at det er omfattet af kategori A.9, ikke bevirker, at det unddrages klassificering i kategorierne A.2, A.3, A.6, A.7 eller A.8. Dels opfylder våbnene i kategori A.9 nemlig de kriterier, der definerer begrebet »skydevåben«, dels sondres der i disse kategorier A.2, A.3, A.6, A.7 eller A.8 ikke mellem, om de skydevåben, som de vedrører, er blevet ombygget.

Hvad i tredje række angår de formål, der forfølges med direktiv 91/477 og 2017/853, konstaterede Domstolen for det første, at tilføjelsen af kategori A.9 under den lovgivningsprocedure, der førte til vedtagelsen af direktiv 2017/853, havde til formål at gøre det klart, at de ombyggede skydevåben var omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 91/477. Der er derimod ingen oplysninger, der tyder på, at EU-lovgiver med denne tilføjelse ønskede at undtage ombyggede skydevåben fra kategori A.2, A.3, A.6, A.7 eller A.8 eller fra anvendelsesområdet for artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477.

Eftersom direktiv 2017/853 respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som navnlig anerkendes i chartret ( 14 ), konstaterede Domstolen for det andet, at artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477 har til formål at sikre overholdelsen af erhvervede rettigheder og navnlig af ejendomsretten ( 15 ). I så henseende giver denne artikel i det væsentlige medlemsstaterne mulighed for at opretholde tilladelser, der allerede er meddelt til halvautomatiske skydevåben i kategori A.6 – A.8, som før dette direktivs ikrafttræden var klassificeret i kategori B, og som lovligt blev erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017. Direktiv 91/477 kan følgelig ikke forstås således, at det pålægger ekspropriation af sådanne våben over for deres indehavere. Henset til formålet om at sikre overholdelsen af erhvervede ejendomsrettigheder kan artikel 7, stk. 4a, der fastsætter en undtagelse til princippet om forbud mod besiddelse af skydevåben i kategori A.6 – A.8, således ikke gøres til genstand for en fortolkning, der medfører, at sådanne våben udelukkes fra dennes anvendelsesområde, når de ligeledes opfylder de yderligere kriterier, der er fastsat i kategori A.9.

For det tredje bemærkede Domstolen, at direktiv 91/477 har til formål at øge den gensidige tillid mellem medlemsstaterne inden for overvågning af borgernes sikkerhed og at sikre unionsborgernes offentlige sikkerhed. Ingen af disse mål er imidlertid til hinder for, at indehavere af skydevåben, der både henhører under en af kategorierne A.6 – A.8 og under kategori A.9, kan drage fordel af den overgangsordning, der er fastsat i artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477.

For det første er en sådan fortolkning nemlig egnet til at bidrage til at nå formålet om at lette det indre markeds funktion. Hvad for det andet angår formålet om at sikre unionsborgernes offentlige sikkerhed, bemærkede Domstolen først, at de skydevåben, der opfylder kriterierne i kategori A.9, synes at udgøre en mindre umiddelbar fare end de skydevåben, der udelukkende henhører under kategori A.6 – A.8. Dernæst fremgår det af ordlyden af artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477, at den mulighed, der er fastsat i denne bestemmelse, kun finder anvendelse på skydevåben, der lovligt blev erhvervet og registreret inden den 13. juni 2017. Dette indebærer bl.a., at de krav, navnlig vedrørende sikkerheden, der i denne henseende er fastsat i direktiv 91/477 i den affattelse, der var gældende, før direktiv 2017/853 trådte i kraft, er blevet overholdt. Endelig indebærer denne ordlyd, at på det tidspunkt, hvor en medlemsstat i henhold til den nævnte bestemmelse påtænker at bekræfte, forny eller forlænge en tilladelse til et halvautomatisk skydevåben, der er omfattet af kategori A.6 – A.8, skal de øvrige betingelser, navnlig vedrørende sikkerheden, der er fastsat i direktiv 91/477, være opfyldt.

Domstolen konkluderede på denne baggrund, at formålet om at sikre unionsborgernes offentlige sikkerhed ikke kan undergraves af den omstændighed, at indehavere af skydevåben, der både henhører under kategori A.6 – A.8 og kategori A.9, kan drage fordel af opretholdelsen i medfør af artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477 af de tilladelser, der allerede er meddelt for våben, der henhører under disse kategorier A.6 – A.8.

I fjerde række bemærkede Domstolen, at sådan en fortolkning af artikel 7, stk. 4a, der, således som det fremgår af ovenstående betragtninger, er i overensstemmelse med denne bestemmelses ordlyd og den sammenhæng, hvori den indgår, samt med opbygningen af og formålene med den lovgivning, som den er en del af, heller ikke har den konsekvens, at den nævnte bestemmelse fratages enhver effektiv virkning, eller at kategori A.9 er blevet tilføjet ved direktiv 2017/853.

Denne fortolkning sikrer derimod den effektive virkning af artikel 7, stk. 4a, idet den har til formål at sikre overholdelsen af erhvervede rettigheder og navnlig af ejendomsretten. Endvidere påvirker den nævnte fortolkning på ingen måde det formål om afklaring, som EU-lovgiver har søgt at opnå ved at tilføje kategori A.9. Desuden omfatter denne kategori ikke alene skydevåben, der både henhører under kategori A.6 – A.8 og kategori A.9, men ligeledes skydevåben i kategori A.2 og A.3, der har undergået sådanne ombygninger, hvilke ikke var omfattet af den mulighed, som medlemsstaterne er tillagt ved artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477.

Henset til den således anlagte fortolkning af artikel 7, stk. 4a, i direktiv 91/477 konkluderede Domstolen, at den forudsætning, som forfatningsdomstolens spørgsmål var baseret på, ikke var korrekt, og at gennemgangen af dette spørgsmål under disse omstændigheder intet havde frembragt, der kunne rejse tvivl om gyldigheden af den nævnte artikel i lyset af ejendomsretten samt princippet om lighed for loven, princippet om forbud mod forskelsbehandling og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

---

( 1 ) – I henhold til artikel 7, stk. 4a, i Rådets direktiv 91/477/EØF af 18.6.1991 om erhvervelse og besiddelse af våben (EFT 1991, L 256, s. 51), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/853 af 17.5.2017 (EUT 2017, L 137, s. 22) (herefter »direktiv 91/477«), kan »[m]edlemsstaterne [...] beslutte at bekræfte, forny eller forlænge tilladelser til halvautomatiske skydevåben, der er klassificeret i kategori A, punkt 6, 7 eller 8, for så vidt angår et skydevåben, der var klassificeret i kategori B, og som på lovlig vis blev erhvervet og registreret inden den 13.6.2017, på betingelse af, at de øvrige betingelser i dette direktiv er opfyldt. Medlemsstaterne kan endvidere tillade, at sådanne skydevåben erhverves af andre personer, som har opnået en tilladelse fra medlemsstaterne i overensstemmelse med dette direktiv [...]«.

( 2 ) – Jf. artikel 17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«).

( 3 ) – Jf. chartrets artikel 20.

( 4 ) – Jf. chartrets artikel 21.

( 5 ) – Omhandlet i punkt 6-8 i »Kategori A – Forbudte skydevåben«, der er indeholdt i bilag I, afsnit II, punkt A, til direktiv 91/477 (herefter »kategori A.6 – A.8«).

( 6 ) – Omhandlet i punkt 9 i »Kategori A – Forbudte skydevåben«, der er indeholdt i bilag I, afsnit II, punkt A, til direktiv 91/477 (herefter »kategori A.9«).

( 7 ) – Lov af 5.5.2019 om forskellige bestemmelser på det strafferetlige og det religiøse område (Moniteur belge af 24.5.2019, s. 50023) (herefter »lov af 5. maj 2019«). Denne lovs artikel 151-163 gennemfører delvist direktiv 2017/853 i den belgiske retsorden.

( 8 ) – Indeholdt i bilag I, afsnit II, punkt A, til direktiv 91/477 i den affattelse, der var gældende før ikrafttrædelsen af direktiv 2017/853.

( 9 ) – Indeholdt i bilag I, afsnit II, punkt A, til direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2008/51, under »Kategori B – Skydevåben, for hvilke der kræves tilladelse« (herefter »kategori B«).

( 10 ) – Jf. artikel 1, stk. 1, i direktiv 91/477 i den affattelse, der var gældende før ikrafttrædelsen af direktiv 2017/853, og artikel 1, stk. 1, nr. 1), i direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2017/853.

( 11 ) – Jf. bl.a. 20. betragtning til direktiv 2017/853.

( 12 ) – Jf. 20. betragtning til direktiv 2017/853.

( 13 ) – Indeholdt i bilag I, afsnit II, punkt A, til direktiv 91/477 (herefter »kategori A.2, A.3, A.6, A.7 eller A.8«).

( 14 ) – Jf. 31. betragtning til direktiv 2017/853.

( 15 ) – Fastsat i chartrets artikel 17, stk. 1.