Sag T-643/20

Ryanair DAC

mod

Europa-Kommissionen

Rettens dom (Tiende Udvidede Afdeling) af 19. maj 2021

»Statsstøtte – Nederlandene – statsgaranti for lån og efterstillede lån fra staten til fordel for KLM i forbindelse med covid-19-pandemien – midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte – afgørelse om ikke at gøre indsigelser – afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked – tidligere ydet støtte til et andet selskab i den samme virksomhedskoncern – begrundelsespligt – opretholdelse af afgørelsens virkninger«

1. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – Kommissionens afgørelse, der fastslår en statsstøttes forenelighed med fællesmarkedet uden indledning af den formelle undersøgelsesprocedure – søgsmål anlagt af de interesserede parter som omhandlet i artikel 108, stk. 2, TEUF – antagelse til realitetsbehandling – betingelser

   [Art. 108, stk. 2 og 3, TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 2015/1589, art. 1, litra h)]

   (jf. præmis 23-29)

2. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – Kommissionens afgørelse, der fastslår en statsstøttes forenelighed med det indre marked uden indledning af den formelle undersøgelsesprocedure – søgsmål anlagt af de interesserede parter som omhandlet i artikel 108, stk. 2, TEUF – fastlæggelse af sagens genstand – søgsmål med henblik på at beskytte de interesserede parters proceduremæssige rettigheder – anbringender, som kan påberåbes

   [Art. 108, stk. 2, TEUF og art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 2015/1589, art. 1, litra h)]

   (jf. præmis 30 og 31)

3. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – kommissionsafgørelse vedrørende statsstøtte – afgørelse om ikke at indlede den formelle undersøgelsesprocedure – kort fremstilling af de grunde, der har foranlediget Kommissionen til at konkludere, at bedømmelsen af, om den pågældende støtte er forenelig med det indre marked, ikke giver anledning til alvorlige vanskeligheder – manglende hensyntagen til virkningen af den støtte, der tidligere er blevet ydet til et andet selskab, som er en del af samme virksomhedskoncern som støttemodtageren – utilstrækkelig begrundelse

   (Art. 107, stk. 1, TEUF, art. 108, stk. 2, TEUF og art. 296 TEUF)

   (jf. præmis 36, 38-43, 71 og 72)

4. Støtte, som medlemsstaterne yder – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – Kommissionens skøn – identifikation af modtageren af to støttetildelinger til to selskaber, der er en del af samme virksomhedskoncern – begrebet økonomisk enhed

   (Art. 107, stk. 1, TEUF, art. 108, stk. 2, TEUF, Kommissionens meddelelse 2016/C 262/01, punkt 11)

   (jf. præmis 43-67)

5. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – kommissionsafgørelse vedrørende statsstøtte – afhjælpning af begrundelsesmangel under retssagen – ikke tilladt

   (Art. 107, stk. 1, TEUF, art. 108, stk. 2, TEUF og art. 296 TEUF)

   (jf. præmis 66)

6. Annullationssøgsmål – dom om annullation – retsvirkninger – Unionens retsinstansers begrænsning deraf – opretholdelse af den anfægtede retsakts virkninger indtil erstatningen af denne – begrundet i hensynet til retssikkerhed

   (Art. 264, stk. 2, TEUF)

   (jf. præmis 79-84)

Resumé

Retten annullerede Europa-Kommissionens afgørelse om godkendelse af Nederlandenes finansielle støtte til luftfartsselskabet KLM i forbindelse med covid-19-pandemien på grund af en utilstrækkelig begrundelse. På baggrund af pandemiens særligt skadelige virkninger på den nederlandske økonomi suspenderede Retten imidlertid retsvirkningerne af annullationen, indtil Kommissionen vedtager en ny afgørelse

I juni 2020 anmeldte Nederlandene til Europa-Kommissionen en statsstøtte til fordel for luftfartsselskabet KLM, der er datterselskab af holdingselskabet Air France-KLM. Den anmeldte støtte, hvis totale beløb androg 3,4 mia. EUR, bestod dels i en statsgaranti for et lån, der skulle ydes af et konsortium af banker, dels et statslån. Nederlandene ønskede med denne foranstaltning midlertidigt at skaffe den likviditet, som KLM behøvede for at imødegå de negative virkninger af covid-19-pandemien. I betragtning af KLM’s betydning for medlemsstatens økonomi og beflyvningen af landet var Nederlandene af den opfattelse, at selskabets konkurs yderligere ville have forværret den alvorlige forstyrrelse af medlemsstatens økonomi, som pandemien har forårsaget.

Den 4. maj 2020 havde Kommissionen allerede erklæret en individuel støtte, der var blevet tildelt Air France, som er et andet datterselskab af holdingselskabet Air France-KLM, af Frankrig i form af en statsstøtte og et aktionærlån til et samlet beløb på 7 mia. EUR, forenelig med det indre marked ( 1 ). Denne støtteforanstaltning havde til formål at finansiere Air France’ umiddelbare likviditetsbehov.

Idet Kommissionen fandt, at den anmeldte støtte til fordel for KLM udgjorde statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, vurderede den støtten i lyset af sin meddelelse af 19. marts 2020 med overskriften »Midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det nuværende covid-19-udbrud« ( 2 ). Ved afgørelse af 13. juli 2020 erklærede Kommissionen denne støtte forenelig med det indre marked i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF ( 3 ). I henhold til denne bestemmelse kan støtte, der kan afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi, under visse betingelser betragtes som forenelig med det indre marked.

Luftfartsselskabet Ryanair anlagde sag med påstand om annullation af denne afgørelse og fik medhold af Tiende Udvidede Afdeling ved Den Europæiske Unions Ret efter en fremskyndet procedure, idet Retten dog suspenderede retsvirkningerne af annullationen, indtil Kommissionen vedtager en ny afgørelse. Retten foretog i sin dom nogle præciseringer med hensyn til rækkevidden af Kommissionens begrundelsespligt, når Kommissionen erklærer en støtte, der tildeles et datterselskab af et holdingselskab, forenelig med det indre marked, når et andet datterselskab af samme holdingselskab allerede har modtaget en tilsvarende støtte.

Rettens bemærkninger

Til støtte for sit annullationssøgsmål påberåbte Ryanair sig bl.a. Kommissionens tilsidesættelse af begrundelsespligten, for så vidt som denne institution undlod at anføre grundene til, at den støtte, der tidligere var blevet ydet Air France, ikke havde indvirkning på vurderingen af, om den støtte, der var blevet vedtaget til fordel for KLM, var forenelig med det indre marked, selv om Air France og KLM er to datterselskaber af det samme holdingselskab.

I denne forbindelse præciserede Retten først, at den tidligere vedtagne afgørelse vedrørende støtten til Air France udgjorde en del af den sammenhæng, som skulle tages i betragtning ved undersøgelsen af, om begrundelsen for den anfægtede afgørelse opfyldte kravene i artikel 296 TEUF. Når der er grund til at frygte en indvirkning på konkurrencen af kumulering af statsstøtte inden for samme koncern, påhviler det Kommissionen med særlig årvågenhed at foretage en undersøgelse af forbindelserne mellem de selskaber, der hører til den samme koncern, med henblik på at efterprøve, om disse sidstnævnte kan betragtes som én økonomisk enhed og dermed én modtager i forbindelse med anvendelsen af statsstøttereglerne ( 4 ).

På baggrund af disse præciseringer anførte Retten, at den anfægtede afgørelse hverken indeholdt oplysninger om sammensætningen af aktionærerne i Air France og KLM eller om de funktionelle, økonomiske og organisatoriske forbindelser mellem holdingselskabet Air France-KLM og dets datterselskaber, selv om det fremgik, at holdingselskabet Air France-KLM var involveret i tildelingen og forvaltningen af såvel den støtte, der var fastsat for KLM, som den støtte, der var fastsat for Air France. I den anfægtede afgørelse var der heller ikke redegjort for, at der eventuelt fandtes en ordning af kontraktmæssig eller ikke-kontraktmæssig karakter, som forhindrede, at den støtte, der var blevet ydet til Air France gennem holdingselskabet Air France-KLM, netop via dette holdingselskab Air France-KLM, kunne komme KLM til gode og omvendt.

I denne sammenhæng afviste Retten Kommissionens forklaringer, der blev afgivet for første gang i retsmødet, med henblik på at godtgøre, at KLM ikke kunne modtage den støtte, der tidligere var blevet tildelt Air France. Dertil kommer, at selv om Kommissionen råder over en vid skønsbeføjelse ved afgørelsen af, om selskaber i samme koncern skal anses for at være en økonomisk enhed for så vidt angår anvendelsen af statsstøtteordningen, undlod den imidlertid i den anfægtede afgørelse tilstrækkeligt klart og præcist at angive alle de relevante faktiske og retlige omstændigheder, der skal tages i betragtning ved bedømmelsen af en kompliceret situation, der er karakteriseret ved en parallel tildeling af to former for statsstøtte til to datterselskaber af samme holdingselskab, som desuden er involveret i tildelingen og forvaltningen af den nævnte støtte.

Henset til den utilstrækkelige begrundelse af den anfægtede afgørelse var Retten endvidere hverken i stand til at efterprøve, om støtten var nødvendig og forholdsmæssig, eller om de betingelser for kumulering og lofter, der er fastsat i de midlertidige rammebestemmelsers punkt 25, litra d), og punkt 27, litra d) ( 5 ), var overholdt. Af de samme grunde var det ikke muligt for Retten at efterprøve, om Kommissionen stod over for alvorlige vanskeligheder ved bedømmelsen af, om den omhandlede støtte var forenelig med det indre marked.

Følgelig fastslog Retten, at Kommissionen ved at begrænse sig til at konstatere dels, at KLM var modtager af den omhandlede foranstaltning dels, at de nederlandske myndigheder havde bekræftet, at den finansiering, der blev ydet KLM, ikke ville blive udnyttet af Air France, undlod at give en tilstrækkelig begrundelse af den anfægtede afgørelse, og at denne utilstrækkelige begrundelse medførte, at afgørelsen blev annulleret.

Henset til den omstændighed, at denne annullation følger af, at den anfægtede afgørelse var utilstrækkeligt begrundet, og at en øjeblikkelig anfægtelse af opkrævningen af de pengebeløb, der var fastsat i den omhandlede støtteforanstaltning, ville have særligt skadelige konsekvenser for økonomien i og beflyvningen af Nederlandene i en økonomisk og social sammenhæng, der allerede var kendetegnet ved den alvorlige forstyrrelse i økonomien, som var forårsaget af covid-19-pandemien, besluttede Retten at suspendere virkningerne af annullationen, indtil Kommissionen vedtager en ny afgørelse.

( 1 ) – Kommissionens afgørelse C(2020)2983 final af 4.5.2020 om statsstøtte SA.57082 (2020/N) – Frankrig – covid-19: midlertidige rammebestemmelser [artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF] – garanti og aktionærlån til fordel for Air France (herefter »Air France-afgørelsen«).

( 2 ) – Kommissionens meddelelse om midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det nuværende covid-19-udbrud (EUT 2020, C 91 I, s. 1), som ændret den 3.4.2020 (EUT 2020, C 112 I, s. 1), den 13.5.2020 (EUT 2020, C 164, s. 3) og den 29.6.2020 (EUT 2020, C 218, s. 3) (herefter »de midlertidige rammebestemmelser«).

( 3 ) – Kommissionens afgørelse C(2020) 4871 final af 13.7.2020 om statsstøtte SA. 57116 (2020/N) – Nederlandene – covid-19: statsgaranti og statslån til fordel for KLM (EUT 2020, C 355, s. 1; herefter »den anfægtede afgørelse«).

( 4 ) – . I overensstemmelse med punkt 11 i Kommissionens meddelelse om begrebet »statsstøtte« i artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2016, C 262, s. 1) kan flere retligt adskilte enheder betragtes som én økonomisk enhed i forbindelse med anvendelsen af statsstøttereglerne. I denne henseende skal der tages hensyn til, om der foreligger kontrollerende kapitalandele eller andre funktionelle, økonomiske og organisatoriske forbindelser.

( 5 ) – I overensstemmelse med de midlertidige rammebestemmelsers punkt 25, litra d), nr. i), anses statsstøtte i form af nye offentlige lånegarantier for at være forenelig med det indre marked på grundlag af artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF, for så vidt som det samlede lånebeløb pr. støttemodtager i forbindelse med lån med en løbetid ud over den 31. december 2020 ikke overstiger det dobbelte af støttemodtagerens årlige lønsum for 2019 eller for det senest tilgængelige år. Den samme tærskel finder anvendelse på statsstøtte i form af tilskud til offentlige lån i overensstemmelse med nævnte rammebestemmelsers punkt 27, litra d), nr. i).