Sag T-377/20

KN

mod

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Rettens dom (Ottende Afdeling) af 1. september 2021

»Regler for institutionerne – medlem af EØSU – OLAF’s undersøgelse af beskyldninger om psykisk chikane – afgørelse om fratagelse af et medlems ledelsesmæssige og personaleadministrative funktioner – annullationssøgsmål – anfægtelig retsakt – formalitet – foranstaltning, der er truffet i tjenestens interesse – retsgrundlag – ret til forsvar – afslag på aktindsigt i bilagene til OLAF’s rapport – videregivelse af det væsentligste indhold af vidneudsagn i form af et resumé – ansvar«

1. Annullationssøgsmål – retsakter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – retsakter, der har bindende retsvirkninger – opfordring til at fratræde eller opgive et kandidatur til formandskabet for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg – udelukket

   (Art. 263 TEUF)

   (jf. præmis 62, 63 og 68)

2. Annullationssøgsmål – retsakter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – retsakter, der har bindende retsvirkninger – afgørelse om at inddrage ledelsesmæssige og personaleadministrative funktioner for et medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg – omfattet

   (Art. 263 TEUF; Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs forretningsorden, art. 80)

   (jf. præmis 74 og 77-79)

3. Annullationssøgsmål – retsakter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – retsakter, der har bindende retsvirkninger – EU-organs eller ‑agenturs afgørelse om at indtræde som civil part for en national ret – udelukket

   (Art. 263 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47)

   (jf. præmis 82 og 83)

4. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg – medlemmer – psykisk chikane – tjenestens interesse – afgørelse om at fratage et medlems overordnede myndighed – kvalificering som disciplinær sanktion – foreligger ikke

   (Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs forretningsorden, art. 9, stk. 8, og bilag, art. 8, stk. 3, andet afsnit)

   (jf. præmis 99-102, 104 og 105)

5. EU-ret – principper – ret til forsvar – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) – medlemmer – Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF) undersøgelse af formodet psykisk chikane – afgørelse om at fratage et medlems overordnede myndighed – ret til aktindsigt i høringsreferater – begrænsning – forvaltningens mulighed for at anonymisere eller udarbejde et resumé af teksten

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2013, art. 11, stk. 4)

   (jf. præmis 112-115, 123-125, 187 og 191)

6. EU-ret – principper – ret til forsvar – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) – medlemmer – Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF) undersøgelse af formodet psykisk chikane – afgørelse om at fratage et medlems overordnede myndighed – ret til aktindsigt i høringsreferater – begrænsning – aktindsigt i den fortrolige udgave alene for medlemmets repræsentanter – det væsentligste indhold af den fortrolige udgave, som er gengivet i den ikke-fortrolige udgave – lovlighed

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2; Rettens procesreglement, art. 103, stk. 3; praktiske gennemførelsesbestemmelser til Rettens procesreglement, punkt 191; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2013, art. 11, stk. 4)

   (jf. præmis 164-166)

Resumé

Sagsøgeren, KN, har været medlem af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) siden den 1. maj 2004 og var formand for »gruppe I«, Arbejdsgivergruppen i EØSU, fra april 2013 til den 27. oktober 2020.

Efter at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) var blevet underrettet om beskyldninger om sagsøgerens adfærd over for andre medlemmer af EØSU og medarbejdere ved EØSU, indledte det en undersøgelse, hvor sagsøgeren samt vidner og whistleblowere blev hørt. Den 16. januar 2020 fremlagde OLAF en rapport, hvori det opfordrede EØSU til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forebygge enhver yderligere chikane på arbejdspladsen fra sagsøgerens side. Transskriptionerne af afhøringer af vidner og whistleblowere blev af hensyn til deres beskyttelse ikke forelagt for sagsøgeren, som modtog en ikke-fortrolig udgave af OLAF’s rapport, der ikke var ledsaget af bilag.

Den 13. maj 2020 nægtede Europa-Parlamentet at meddele EØSU decharge for budgettet, indtil der blev truffet foranstaltninger til at følge op på OLAF’s henstillinger ( 1 ).

Ved afgørelse af 9. juni 2020 opfordrede EØSU’s præsidium sagsøgeren til at fratræde sit hverv som formand for gruppe I og til at opgive sit kandidatur til formandskabet for EØSU, samtidig med at det fratog sagsøgeren alle ledelsesmæssige og personaleadministrative funktioner (herefter »den anfægtede afgørelse«). Efter vedtagelsen af denne afgørelse blev sagsøgeren siddende som formand for gruppe I, indtil hans mandat udløb, men han opgav sit kandidatur. Han blev beskikket som medlem af EØSU for perioden fra den 21. september 2020 til den 20. september 2025.

I det søgsmål, der blev anlagt med påstand om annullation af den anfægtede afgørelse og om tildeling af erstatning, frifandt Retten sagsøgte og præciserede, i hvilket omfang en person, der beskyldes for chikane, har ret til aktindsigt i udtalelser fra vidner, der er blevet afhørt i forbindelse med en undersøgelse iværksat af OLAF.

Rettens bemærkninger

Retten tog indledningsvis stilling til, om søgsmålet kunne antages til realitetsbehandling. Den bemærkede for det første, at søgsmålet skulle afvises, for så vidt som det var rettet mod opfordringerne til sagsøgeren om at fratræde hvervet som formand for gruppe I og om at opgive sit kandidatur til formandskabet for EØSU, idet disse opfordringer ikke har bindende retsvirkninger. For det andet skulle søgsmålet antages til realitetsbehandling, for så vidt som det var anlagt til prøvelse af afgørelsen om at inddrage sagsøgerens ledelsesmæssige og personaleadministrative funktioner. Denne afgørelse, der forhindrede sagsøgeren i at udøve overordnet myndighed, havde nemlig bindende retsvirkninger og var bebyrdende for ham.

Retten konstaterede dernæst, at den ikke-fortrolige udgave af OLAF’s rapport indeholdt et resumé af udtalelserne fra de afhørte vidner og whistleblowere. Denne udgave indeholdt nemlig et detaljeret resumé af alle de handlinger, som sagsøgeren blev foreholdt, og en beskrivelse af, hvilke virkninger disse handlinger havde haft for de pågældende personers helbred.

Eftersom det nævnte resumé afspejlede de indhentede vidneudsagns væsentligste indhold, konkluderede Retten, at den manglende meddelelse af bilagene til OLAF’s rapport ikke påvirkede den anfægtede afgørelses lovlighed.

Under retsforhandlingerne for Retten var sagsøgerens advokater endelig blevet anmodet om at underskrive en fortrolighedserklæring, før de modtog en kopi af bilagene til OLAF’s rapport ( 2 ). Sagsøgerens advokater havde imidlertid gjort gældende, at deres bemærkninger ikke kunne erstatte dem, som sagsøgeren kunne have fremsat, hvis han selv havde fået aktindsigt i de nævnte bilag. Retten konstaterede herved, at sagsøgerens advokater ikke havde peget på noget forhold i bilagene til OLAF’s rapport, hvis væsentligste indhold ikke allerede var gengivet i den ikke-fortrolige udgave af den nævnte rapport. Da denne fremgangsmåde kunne anvendes uden at videregive den fortrolige udgave af udtalelserne fra de vidner, der var blevet afhørt i forbindelse med undersøgelsen, konkluderede Retten, at det ikke var nødvendigt at undersøge de yderligere bemærkninger, som sagsøgeren selv kunne have fremsat, hvis han havde haft kendskab til bilagene.

( 1 ) – Europa-Parlamentets afgørelse (EU) 2020/1984 af 13.5.2020 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, Sektion VI – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EUT 2020, L 417, s. 469), og Europa-Parlamentets beslutning (EU) 2020/1985 af 14.5.2020 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, Sektion VI – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EUT 2020, L 417, s. 470).

( 2 ) – I henhold til artikel 103, stk. 3, i Rettens procesreglement kan Retten beslutte at videregive visse oplysninger eller dokumenter, som er relevante for sagens udfald og er af fortrolig karakter, til en hovedpart ved at betinge udleveringen heraf af, at der gives tilsagn om iagttagelsen af konkrete forpligtelser. Det fremgår i øvrigt af punkt 191 i de praktiske gennemførelsesbestemmelser til procesreglementet, at et sådant tilsagn kan bestå i, at en parts repræsentanter forpligter sig til ikke at videregive disse oplysninger eller dokumenter til deres fuldmagtsgiver eller en tredjeperson.