Sag T-301/20

Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics SAE
og
Jushi Egypt for Fiberglass Industry SAE

mod

Europa-Kommissionen

Rettens dom (Første Udvidede Afdeling) af 1. marts 2023

»Dumping – import af visse vævede eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Kina og Egypten – gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 – endelig antidumpingtold – beregning af den normale værdi – artikel 2, stk. 5, i forordning (EU) 2016/1036 – åbenbart urigtigt skøn – skade – beregning af underbudsmargenen«

1. EU-ret – fortolkning – metoder – fortolkning på grundlag af de folkeretlige aftaler, der er indgået af Unionen – fortolkning af forordning 2016/1036 på grundlag af GATT’s antidumpingaftale af 1994 – hensyntagen til tvistbilæggelsesorganets fortolkning

   (Den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994; aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (antidumpingaftalen af 1994), art. 2.2.1.1; Europa Parlamentets og Rådets forordning 2016/1036, art. 2, stk. 5)

   (jf. præmis 23-25)

2. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – anvendelse af den beregnede værdi – hensyntagen til produktionsomkostningerne – beregning af omkostningerne på grundlag af regnskaber – undtagelse – udgifter, forbundet med produktionen og salget af den undersøgte vare, der ikke er opført i regnskaberne på fyldestgørende vis – bevisbyrden påhviler institutionerne – domstolsprøvelse – omfang

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/1036, art. 2, stk. 5)

   (jf. præmis 26-29)

3. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – anvendelse af den beregnede værdi – hensyntagen til produktionsomkostningerne – beregning af omkostningerne på grundlag af regnskaber – omkostninger fastsat inden for rammerne af et koncerninternt forhold – tilpasning for at tage højde for armslængdevilkår – lovlighed – kriterier – hensyntagen til omkostninger, der bæres af andre producenter eller eksportører i samme land, subsidiært til et andet rimeligt grundlag

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/1036, art. 2, stk. 5, første og andet afsnit)

   (jf. præmis 31-42 og 77-88)

4. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – støttet på den pris, der er betalt eller skal betales i normal handel – hensyntagen til alle de relevante faktorer og særlige omstændigheder, der vedrører de omhandlede salg – institutionernes skønsbeføjelser – domstolsprøvelse – åbenbart urigtigt skøn – bevisbyrde

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/1036, art. 2)

   (jf. præmis 46-51)

5. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – antidumpingprocedure – ret til forsvar – ret til kontradiktion – rækkevidde

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41; Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/1036)

   (jf. præmis 55-58)

6. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – dumpingmargen – fastsættelse af normalværdien – anvendelse af den beregnede værdi – institutionernes skønsbeføjelser – grænser – pligt til at foretage en omhyggelig og upartisk undersøgelse af alle relevante omstændigheder – rækkevidde – hensyntagen til beviser, der er blevet fremlagt som led i en parallel antisubsidieundersøgelse – betingelser

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/1036, art. 2)

   (jf. præmis 60-68)

7. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – forordning om indførelse af antidumpingtold

   (Art. 296 TEUF)

   (jf. præmis 72-75)

Resumé

Efter en klage vedtog Europa-Kommissionen gennemførelsesforordning 2020/492 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber (herefter »stoffer af glasfiber«) med oprindelse i Kina og Egypten ( 1 ).

Hengshi Egypt Fiberglass Fabrics SAE (herefter »Hengshi«) og Jushi Egypt for Fiberglass Industry SAE (herefter »Jushi«), som er to virksomheder, der ejes af kinesiske enheder og har hjemsted i den kinesisk-egyptiske økonomiske og handelsmæssige samarbejdszone, fremstiller og eksporterer stoffer af glasfiber til Den Europæiske Union. Jushi fremstiller og eksporterer desuden glasfiberrovings til Unionen, idet de sidstnævnte er den væsentligste råvare med henblik på fremstillingen af stoffer af glasfiber.

Hengshi og Jushi mente, at de havde lidt skade som følge af den antidumpingtold, som Kommissionen havde indført, og anlagde sag ved Retten med påstand om annullation af gennemførelsesforordning 2020/492. Retten frifandt Kommissionen og gav for det første præciseringer om hensyntagen til regnskabsdokumenter fra den part, der er genstand for en antidumpingundersøgelse, med henblik på fastlæggelsen af den normale værdi af de varer, der er berørt af en antidumpingtold. For det andet præciserede Retten rækkevidden af Kommissionens pligt til at udvise omhu, bl.a. med hensyn til inden for rammerne af en antidumpingundersøgelse at anvende beviser opnået som led i en parallel antisubsidieundersøgelse.

Rettens bemærkninger

Til støtte for søgsmålet påberåbte sagsøgerne sig med det første anbringende to klagepunkter vedrørende en tilsidesættelse af artikel 2, stk. 5, første afsnit, i forordning 2016/1036 ( 2 ). Det fremgår af denne bestemmelse, at med henblik på fastlæggelsen af den normale værdi af de varer, der er berørt af antidumpingtolden, beregnes de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg af de pågældende varer, på grundlag af optegnelser, der føres af den part, som er omfattet af undersøgelsen, forudsat at sådanne optegnelser er i overensstemmelse med almindeligt anerkendte bogføringsprincipper i det pågældende land (den første betingelse) og på en rimelig måde afspejler de omkostninger, der er forbundet med produktion og salg af de pågældende varer (den anden betingelse). I denne henseende fremførte sagsøgerne flere argumenter med henblik på i det væsentlige at anfægte den metode, som Kommissionen anvendte til fastsættelse af den normale værdi for stoffer af glasfiber solgt af Hengshi.

For det første forkastede Retten klagepunktet om, at Kommissionen havde begået en retlig fejl og anlagt et åbenbart urigtigt skøn, for så vidt som den ikke havde gengivet de omkostninger til glasfiberrovings, som fremgik af Hengshis regnskabsdokumenter, med henblik på at beregne produktionsomkostningerne til stoffer af glasfiber, med den begrundelse at købsprisen på denne råvare ikke var fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Herom bemærkede Retten indledningsvis, at grundforordningens artikel 2, stk. 5, første afsnit, ikke udelukker, at Kommissionen kan fravige de omkostninger, som er anført i regnskabsdokumenterne fra den part, der er genstand for undersøgelsen, når prisen på den råvare, der anvendes til at fremstille den pågældende vare, ikke er blevet fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet. Kommissionen har pligt til at lægge beviser, eller i det mindste indicier, til grund, som giver grundlag for at fastslå, at den faktor foreligger, for hvilken justeringen foretages, hvis den finder, at den må se bort fra de nævnte omkostninger og erstatte dem med en pris, der vurderes at være rimelig.

I det foreliggende tilfælde havde Kommissionen fastslået, at de priser, til hvilke Hengshi købte glasfiberrovings af Jushi, var systematisk og betydeligt lavere end de priser, til hvilke Jushi solgte samme vare til ikke-forretningsmæssigt forbundne kunder, der virkede på det egyptiske marked. Henset til den betydelige forskel mellem disse priser konkluderede Kommissionen med føje, at de priser, som Hengshi havde betalt til Jushi, ikke kunne anses for at være fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet, hvorfor de skulle tilpasses.

Den omstændighed, at Jushi kunne have opnået en fortjenstmargen af sit salg af glasfiberrovings til Hengshi, gjorde det endvidere ikke automatisk muligt at konkludere, at transaktionen var foretaget i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Retten forkastede desuden sagsøgernes argumentation om, at den anden betingelse, der er fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 5, første afsnit, ikke vedrører omkostningernes rimelige karakter, men derimod »pålideligheden« af regnskabsdokumenterne fra den part, der er genstand for undersøgelsen. En sådan fortolkning vil nemlig føre til, at anvendelsen af den beregnede normalværdi fuldstændig afskæres, bl.a. i et tilfælde, hvor produktionsomkostningerne påvirkes af en særlig markedssituation.

Endelig var konstateringen af, at grundforordningens artikel 2, stk. 5, ikke indeholder en udtrykkelig bestemmelse om den rimelige karakter af de omkostninger, som opstår mellem forretningsmæssigt forbundne parter, ikke tilstrækkelig til at godtgøre, at EU-lovgiver havde til hensigt at udelukke denne omstændighed ved anvendelsen af denne bestemmelse.

For det andet forkastede Retten klagepunktet om, at Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn, da den sammenlignede den salgspris på glasfiberrovings, som Jushi opkrævede fra henholdsvis Hengshi og sine ikke-forretningsmæssigt forbundne nationale kunder. I denne henseende foreholdt sagsøgerne Kommissionen, at den ikke tog hensyn til alle relevante faktorer vedrørende det pågældende salg, såsom bl.a. Jushis betaling af told for salg af glasfiberrovings til sine ikke-forretningsmæssigt forbundne nationale kunder. Eftersom der ikke forelå beviser for denne betaling som led i antidumpingundersøgelsen, skulle Kommissionen ifølge sagsøgerne på eget initiativ have anvendt det bevis for betalingen af told, som den rådede over som led i den parallelle antisubsidieundersøgelse vedrørende glasfiberrovings ( 3 ), eller i hvert fald have anmodet sagsøgerne om at fremlægge dette bevis som led i antidumpingproceduren.

Retten bemærkede, at selv om det er korrekt, at Kommissionen skal gennemføre undersøgelsen omhyggeligt og tage hensyn til alle relevante omstændigheder ved fastsættelsen af normalværdien, er den ikke desto mindre afhængig af frivilligt samarbejde fra de parter, der er genstand for undersøgelsen, med henblik på, at disse forsyner den med de nødvendige oplysninger. I det foreliggende tilfælde påhvilede det således sagsøgerne at fremlægge de beviser, som de fandt relevante for undersøgelsen. Eftersom sagsøgerne som led i antidumpingproceduren ikke havde fremlagt noget bevis for den told, som Jushi havde betalt for salg af glasfiberrovings, kunne de ikke drage fordel af deres egen forsømmelse ved at foreholde Kommissionen, at den ikke havde taget hensyn til dette bevis.

Det følger endvidere af artikel 29, stk. 6, i forordning 2016/1037 ( 4 ), at Kommissionen som led i en antidumpingprocedure ikke på eget initiativ kan påberåbe sig et bevis, der er fremlagt som led i en parallel antisubsidieundersøgelse. Det påhvilede følgelig sagsøgerne at give afkald på den garanti, der er fastsat i denne artikel, og anmode om, at et sådant bevis ligeledes kunne fremlægges som led i antidumpingproceduren.

På denne baggrund fastslog Retten, at Kommissionen ikke havde tilsidesat grundforordningens artikel 2, stk. 5, første afsnit, og forkastede sagsøgernes første anbringendes to klagepunkter. Retten forkastede ligeledes det første anbringendes øvrige klagepunkter og sagsøgernes andet anbringende i dette søgsmål og frifandt følgelig Kommissionen i det hele.

( 1 ) – Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/492 af 1.4.2020 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse vævede og/eller stingfæstnede stoffer af glasfiber med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Egypten (EUT 2020, L 108, s. 1).

( 2 ) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8.6.2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 21, herefter »grundforordningen«).

( 3 ) – Denne undersøgelse førte til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/870 af 24.6.2020 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Egypten og om endelig opkrævning af den midlertidige udligningstold og om opkrævning af den endelige udligningstold på den registrerede import af endeløse filamenter af glasfibervarer med oprindelse i Egypten (EUT 2020, L 201, s. 10).

( 4 ) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8.6.2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 55).