1. 

Samarbejde om civilretlige spørgsmål – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 1215/2012 – kompetence i forsikringssager – selvstændig ordning for fordeling af retternes kompetence

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1215/2012, art. 6, art. 7, nr. 2) og 5), og art. 10-16]

(jf. præmis 29)

2. 

Samarbejde om civilretlige spørgsmål – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 1215/2012 – kompetence i forsikringssager – formål – beskyttelse af den svage part – begrebet den svage part – erhvervsdrivende, som driver virksomhed inden for inddrivning af forsikringskrav i sin egenskab af aftalemæssig erhverver – ikke omfattet

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1215/2012, 18. betragtning og art. 11, stk. 1, litra b), og art. 13, stk. 2]

(jf. præmis 32, 33 og 35)

3. 

Samarbejde om civilretlige spørgsmål – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 1215/2012 – kompetence i forsikringssager – sager anlagt mod forsikringsgiveren – skadelidtes direkte søgsmål – begrebet skadelidte – selskab, som leverer ydelser til den direkte skadelidte i et trafikuheld til gengæld for forsikringserstatningskravet – erstatningskrav, der gøres gældende af en aftalemæssig erhverver uden for erhvervsmæssig virksomhed med inddrivning af sådanne krav – ikke omfattet

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1215/2012, 18. betragtning og art. 11, stk. 1, litra b), og art. 13, stk. 2]

(jf. præmis 38, 40-43 og domskonkl. 1)

4. 

Samarbejde om civilretlige spørgsmål – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 1215/2012 – specielle kompetenceregler – kompetence i sager om erstatning uden for kontraktforhold – rækkevidde – tvist mellem en erhvervsdrivende, der har erhvervet en fordring, som en skadelidt i et trafikuheld har, og et forsikringsselskab – omfattet – efterprøvelse af de særlige betingelser for anvendelse, som påhviler den nationale ret

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1215/2012, art. 7, nr. 2)]

(jf. præmis 49-52 og 54 samt domskonkl. 2)

1) 

Artikel 13, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, sammenholdt med denne forordnings artikel 11, stk. 1, litra b), skal fortolkes således, at denne bestemmelse ikke kan påberåbes af et selskab, der som modydelse til de tjenester, der er leveret til den direkte skadelidte i et trafikuheld i forbindelse med de skader, der opstod som følge af denne ulykke, fra denne skadelidte har erhvervet forsikringserstatningskravet med henblik på at gøre krav på betaling gældende over for skadevolderens ansvarsforsikringsselskab uden dog at drive erhvervsmæssig virksomhed med at gøre sådanne erstatningskrav gældende.

2) 

Artikel 7, nr. 2), i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at denne bestemmelse kan påberåbes af en erhvervsdrivende, der fra skadelidte i et trafikuheld på grundlag af en overdragelsesaftale har erhvervet et krav med henblik på ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået, at anlægge sag om erstatning uden for kontrakt mod skadevolderens ansvarsforsikringsselskab, der har hjemsted i en anden medlemsstat end den, hvor skadetilføjelsen er foregået, forudsat at betingelserne for anvendelsen af denne bestemmelse er opfyldt, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.