Sag C-247/20

VI

mod

Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Social Security Appeal Tribunal)

Domstolens dom (Femte Afdeling) af 10. marts 2022

»Præjudiciel forelæggelse – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – artikel 21 TEUF – direktiv 2004/38/EF – artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 16 – barn, der er statsborger i en medlemsstat og opholder sig i en anden medlemsstat – afledt opholdsret for den forælder, der har den faktiske forældremyndighed over dette barn – krav om en sygeforsikring, der dækker samtlige risici – barn med ret til tidsubegrænset ophold for en del af de omhandlede perioder«

1. Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – direktiv 2004/38 – betingelser for retten til ophold i henhold til EU-retten – mindreårig unionsborger med ret til tidsubegrænset ophold i værtsmedlemsstaten – den mindreåriges forælder, som er tredjelandsstatsborger og opholder sig i værtsmedlemsstaten i medfør af artikel 21 TEUF, og som har den faktiske forældremyndighed over den mindreårige – ingen forpligtelse for forælderen eller det mindreårige barn til at være omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici, for at bevare deres opholdsret

   [Art. 21 TEUF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 7, stk. 1, litra b), og art. 16, stk. 1 og 2]

   (jf. præmis 54, 56 og 58-60 samt domskonkl. 1)

2. Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – direktiv 2004/38 – berettigede – familiemedlem – begreb – slægtning i opstigende linje, der ikke forsørges af en unionsborger – ikke omfattet

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 2, nr. 2)]

   (jf. præmis 57)

3. Unionsborgerskab – retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område – direktiv 2004/38 – betingelser for retten til ophold i henhold til EU-retten – mindreårig unionsborger med ret til tidsubegrænset ophold i værtsmedlemsstaten – den mindreåriges forælder, som er tredjelandsstatsborger og opholder sig i værtsmedlemsstaten i medfør af artikel 21 TEUF, og som har den faktiske forældremyndighed over den mindreårige – forpligtelse for forælderen og det mindreårige barn til at være omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici, for perioder, der ligger før opnåelsen af retten til tidsubegrænset ophold – forpligtelsen opfyldt ved deres gratis tilslutning til den offentlige sygesikringsordning i værtsmedlemsstaten

   [Art. 21 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38, art. 7, stk. 1, litra b)]

   (jf. præmis 63, 65, 67, 69, 70 og 72 samt domskonkl. 2)

Resumé

VI og hendes mand er pakistanske statsborgere, der bor i Nordirland (Det Forenede Kongerige) sammen med deres børn. Deres søn, som er født i 2004, og som er irsk statsborger, har opnået ret til tidsubegrænset ophold i Det Forenede Kongerige som følge af sit lovlige ophold i Det Forenede Kongerige i fem år i træk.

Mens VI, som i første omgang tog sig af deres børn, har arbejdet og kun været skattepligtig siden april 2016, har hendes mand arbejdet og været skattepligtig i alle de i hovedsagen omhandlede perioder, og de råder således over tilstrækkelige midler til at forsørge deres familie.

Commissioners for Her Majesty’s Revenue & Customs (told- og skatteforvaltningen, Det Forenede Kongerige) fandt, at VI i perioderne fra maj til august 2006 og fra august 2014 til september 2016 ikke havde været omfattet af en sygeforsikring, der dækkede samtlige risici, og følgelig ikke havde haft opholdsret i Det Forenede Kongerige, således at hun hverken havde ret til skattefradrag for børn, over for hvilke der består forsørgerpligt, eller familieydelser for disse to perioder.

I forbindelse med to søgsmål vedrørende disse rettigheder forelagde Social Security Appeal Tribunal (Northern Ireland) (appeldomstol i sager om social sikring, Nordirland, Det Forenede Kongerige) Domstolen spørgsmålet om, i hvilket omfang kravet om at være omfattet af en sygeforsikring i værtsmedlemsstaten, der dækker samtlige risici, som fastsat i artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/38 ( 1 ), fandt anvendelse på VI og hendes søn i de omhandlede perioder, og om deres gratis tilslutning til den offentlige sygesikringsordning i værtsmedlemsstaten i givet fald var tilstrækkelig til at opfylde dette krav.

Domstolen fastslog, at artikel 21 TEUF, som sikrer retten til fri bevægelighed og ophold for unionsborgere, og artikel 16, stk. 1, i direktiv 2004/38, som omhandler opnåelse af retten til tidsubegrænset ophold, skal fortolkes således, at hverken et barn, som er unionsborger, og som har opnået ret til tidsubegrænset ophold, eller den forælder, der har den faktiske forældremyndighed over barnet, skal være omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici, som omhandlet i dette direktivs artikel 7, stk. 1, litra b), for at bevare deres opholdsret i værtsmedlemsstaten. Hvad derimod angår perioder forud for, at et barn, som er unionsborger, har opnået ret til tidsubegrænset ophold i værtsmedlemsstaten, skal både dette barn, når der gøres krav på opholdsret for barnet på grundlag af nævnte artikel 7, stk. 1, litra b), og den forælder, der har den faktiske forældremyndighed over barnet, være omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici, som omhandlet i dette direktiv.

Domstolens bemærkninger

Hvad for det første angår perioder, der ligger efter, at et barn, der er unionsborger, har opnået ret til tidsubegrænset ophold efter at have opholdt sig lovligt på værtsmedlemsstatens område i fem år i træk, fremhævede Domstolen, at denne ret herefter ikke længere er underlagt ( 2 ) de betingelser om at råde over tilstrækkelige midler til sig selv og sin familie og være omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici, som gælder før opnåelsen af en sådan ret til tidsubegrænset ophold ( 3 ).

Med hensyn til den forælder – en statsborger i et tredjeland – som har den faktiske forældremyndighed over dette barn, bemærkede Domstolen, at denne forælder ikke er et »familiemedlem« som omhandlet i direktiv 2004/38 og derfor ikke kan aflede en ret til tidsubegrænset ophold i værtsmedlemsstaten af dette direktiv ( 4 ), når barnet forsørges af sin forælder. Begrebet »familiemedlem« som omhandlet i dette direktiv er nemlig hvad angår slægtninge til en unionsborger i opstigende linje begrænset ( 5 ) til at omfatte slægtninge, »som forsørges« af denne unionsborger.

Når dette er sagt, skal den ret til tidsubegrænset ophold i værtsmedlemsstaten, som et mindreårigt barn fra en anden medlemsstat er tillagt ved EU-retten, for at sikre den effektive virkning af denne opholdsret anses for nødvendigvis, i henhold til artikel 21 TEUF, at indebære en ret for den forælder, der har den faktiske forældremyndighed over denne mindreårige unionsborger, til at opholde sig sammen med barnet i værtsmedlemsstaten, uanset denne forælders nationalitet. Det følger heraf, at uanvendeligheden af betingelserne i navnlig artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/38, efter at den nævnte mindreårige har opnået en ret til tidsubegrænset ophold i medfør af dette direktivs artikel 16, stk. 1, i henhold til artikel 21 TEUF omfatter denne forælder.

Hvad for det andet angår de perioder, der ligger før, at et barn, der er unionsborger, har opnået ret til tidsubegrænset ophold i værtsmedlemsstaten, følger det af ordlyden af artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/38 samt af den generelle opbygning af og formålet med dette direktiv, at ikke alene unionsborgeren, men også dennes familiemedlemmer, som bor sammen med unionsborgeren i værtsmedlemsstaten, samt den forælder, der har den faktiske forældremyndighed over et sådant barn, skal være omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici.

I denne henseende følger det af denne artikel, sammenholdt med tiende betragtning til og artikel 14, stk. 2, i samme direktiv, at en unionsborger, der ikke er erhvervsaktiv, under hele den periode af opholdet på værtsmedlemsstatens område, som varer over tre måneder og under fem år, til sig selv og sine familiemedlemmer bl.a. skal råde over en sygeforsikring, som dækker samtlige risici, således at opholdet ikke bliver en urimelig byrde for denne medlemsstats offentlige finanser. Hvad angår et barn, som er unionsborger, og som bor i værtsmedlemsstaten sammen med en forælder, der har den faktiske forældremyndighed over dette barn, er dette krav opfyldt, både når barnet er omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici og dækker dets forælder, og når den omvendte situation foreligger, hvor denne forælder er omfattet af en sådan sygeforsikring, som dækker barnet.

I en situation, hvor den ene af en mindreårig unionsborgers forældre er tredjelandsstatsborger og har arbejdet og været skattepligtig i værtsmedlemsstaten i den pågældende periode, ville det være uforholdsmæssigt at nægte dette barn og den forælder, der har den faktiske forældremyndighed over barnet, opholdsret alene med den begrundelse, at de i denne periode har været gratis tilsluttet værtsmedlemsstatens offentlige sygesikringsordning. Det kan nemlig ikke lægges til grund, at denne gratis tilslutning under de omstændigheder, som kendetegnede hovedsagen, udgør en urimelig byrde for statens offentlige finanser.

( 1 ) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29.4.2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT 2004, L 158, s. 77, berigtiget i EUT 2004, L 229, s. 35). Dette direktivs artikel 7, stk. 1, litra b), bestemmer, at enhver unionsborger har ret til at opholde sig på en anden medlemsstats område i mere end tre måneder, hvis den pågældende råder over tilstrækkelige midler til sig selv og sine familiemedlemmer, således at opholdet ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, og er omfattet af en sygeforsikring, der dækker samtlige risici i værtsmedlemsstaten.

( 2 ) – I henhold til artikel 16, stk. 1, sidste punktum, i direktiv 2004/38.

( 3 ) – Fastsat i artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 2004/38.

( 4 ) – Artikel 16, stk. 2, i direktiv 2004/38 bestemmer, at denne artikels stk. 1 ligeledes finder anvendelse på familiemedlemmer, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, men som i fem år i træk lovligt har boet sammen med unionsborgeren i værtsmedlemsstaten.

( 5 ) – I henhold til artikel 2, nr. 2), i direktiv 2004/38.