Sag C-228/20

I GmbH

mod

Finanzamt H

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Niedersächsisches Finanzgericht)

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. april 2022

»Præjudiciel forelæggelse – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF – artikel 132, stk. 1, litra b) – fritagelse i forbindelse med visse former for virksomhed af almen interesse – fritagelse for hospitalsbehandling og pleje – privathospital – behørigt anerkendt institution – tilsvarende sociale betingelser«

1. Harmonisering af skattelovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser – fritagelse i forbindelse med visse former for virksomhed af almen interesse – fritagelse af hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil – behørigt anerkendte institutioner – begreb – privathospitaler – omfattet

   [Rådets direktiv 2006/112, art. 132, stk. 1, litra b), og art. 133]

   (jf. præmis 48-52 og 55-60)

2. Harmonisering af skattelovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser – fritagelse i forbindelse med visse former for virksomhed af almen interesse – fritagelse af hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil – behørigt anerkendte institutioner – forhold, der skal tages i betragtning med henblik på institutioners anerkendelse – medlemsstaternes skøn – grænse – overholdelse af princippet om afgiftsneutralitet

   [Rådets direktiv 2006/112, art. 132, stk. 1, litra b)]

   (jf. præmis 61-63)

3. Harmonisering af skattelovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser – fritagelse i forbindelse med visse former for virksomhed af almen interesse – fritagelse af hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil – behandlingsydelser, der leveres af privathospitaler – levering af ydelser under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for offentligretlige organer – national lovgivning, der medfører en forskellig behandling med hensyn til fritagelsen – ikke tilladt

   [Rådets direktiv 2006/112, art. 132, stk. 1, litra b)]

   (jf. præmis 70 og domskonkl. 1)

4. Harmonisering af skattelovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fritagelser – fritagelse i forbindelse med visse former for virksomhed af almen interesse – fritagelse af hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil – behandlingsydelser, der leveres af privathospitaler – levering af ydelser under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for offentligretlige organer – efterprøvelse af, om de sociale betingelser svarer til hinanden – forhold, der skal tages i betragtning

   [Rådets direktiv 2006/112, art. 132, stk. 1, litra b)]

   (jf. præmis 75-83 og domskonkl. 2)

Resumé

I GmbH er et tysk privatretligt selskab, hvis formål navnlig er drift af et neurologisk privathospital. Selskabet leverer med godkendelse fra staten hospitalsydelser i henhold tysk ret til patienter, der med henblik på dækning af deres lægeudgifter er omfattet af forskellige ordninger, herunder private eller lovbestemte sygesikringsordninger. Patienterne behandles i hvert enkelt tilfælde, efter at der er opnået en garanti for dækning af udgifterne fra instituttet for »Beihilfe« (støtte til tjenestemænd i tilfælde af sygdom), fra sygekasserne, fra de supplerende sygekasser eller fra private forsikringer.

I sine momsangivelser for 2009-2012 behandlede I de hospitalsydelser, der var faktureret på grundlag af en fast plejesats, og de brugsgebyrer, som blev faktureret læger med rådighed over hospitalssenge, som transaktioner, der var fritaget for merværdiafgift (herefter »moms«).

I henhold til EU-retten ( 1 ) momsfritages hospitalsbehandling og pleje udført af offentligretlige organer eller, under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for sådanne organer, af hospitaler og andre lignende behørigt anerkendte institutioner ( 2 ). I den tyske lov, der gennemfører momsdirektivet, fastsættes, at hospitalsydelser, der leveres af offentligretlige organer, er momsfritaget, og at andre hospitaler end de offentligretlige organer ligeledes kan være omfattet af denne fritagelse for de samme ydelser, hvis de er godkendt i henhold til national ret enten som følge af, at de er optaget i en delstats hospitalsplan eller har indgået forsyningsaftaler med de lovpligtige sygekasser eller de supplerende sygekasser.

I den foreliggende sag blev I før den 1. juli 2012 ikke anset for et godkendt hospital i henhold til tysk ret. Da I imidlertid havde indgået en rammeaftale med et ulykkesforsikringsinstitut, der trådte i kraft på dette tidspunkt, kunne I påberåbe sig fritagelsen for de hospitalsydelser, der var udført efter denne dato.

I anlagde sag ved den forelæggende ret til prøvelse af skatte- og afgiftsmyndighedens afgørelse om, at størstedelen af de ydelser, der blev leveret før den 1. juli 2012, ikke skulle fritages for moms. Ifølge I var disse ydelser fritaget i henhold til momsdirektivet.

Den forelæggende ret var af den opfattelse, at den ordning, der fandt anvendelse i Tyskland på ydelser leveret af andre hospitaler end offentligretlige organer, kunne medføre, at sammenlignelige ydelser blev behandlet forskelligt. Under disse omstændigheder ønskede den forelæggende ret oplyst, om det var foreneligt med momsdirektivet at gøre momsfritagelsen for behandlingsydelser, der leveres af et privathospital, betinget af en godkendelse af dette hospital i overensstemmelse med de nationale bestemmelser om den almindelige sygesikringsordning, og, i benægtende fald, hvilke forhold der gjorde det muligt at fastslå, at de ydelser, der udføres af sådanne privathospitaler, udføres »under tilsvarende sociale betingelser« i momsdirektivets forstand som dem, der gælder for offentligretlige organer.

Domstolen fastslog i sin dom, at momsdirektivet er til hinder for en national lovgivning, som medfører, at privathospitaler, der leverer tilsvarende ydelser under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for offentligretlige organer, behandles forskelligt med hensyn til den fritagelse, der er fastsat i nævnte direktiv. I denne forbindelse præciserede Domstolen de forhold, som en medlemsstats kompetente myndigheder kan tage hensyn til med henblik på at afgøre, om de ydelser, der udføres af privatretlige hospitaler, udføres »under sociale betingelser svarende til« dem, der gælder for offentligretlige organer som omhandlet i momsdirektivet, herunder forhold med henblik på at nedbringe udgifterne til lægebehandling og gøre denne behandling mere tilgængelig for borgerne samt indikatorerne for hospitalets ydeevne.

Domstolens bemærkninger

Den ene af de to kumulative betingelser i momsdirektivet for, at hospitalsydelser, der tilbydes af en anden enhed end et offentligretligt organ, kan fritages for moms, vedrører beskaffenheden af den institution, der udfører disse ydelser, og kræver, at den erhvervsdrivende er et hospital, et center for lægebehandling og diagnostik eller en anden lignende behørigt anerkendt institution. I denne henseende bemærkede Domstolen indledningsvis, at kravet om at være »behørigt anerkendt« vedrører alle de enheder, der er omhandlet i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b), og ikke er begrænset til »andre lignende institutioner«. Følgelig kan en medlemsstat under udøvelsen af sin skønsbeføjelse underlægge et privathospital en betingelse om at være »behørigt anerkendt«, for at de behandlingsydelser, som hospitalet leverer under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for offentligretlige organer, kan fritages i henhold til momsdirektivet.

Dernæst undersøgte Domstolen de forhold, der skal tages i betragtning med henblik på anerkendelsen af de institutioner, der kan være omfattet af den omhandlede fritagelse. Med henblik på gennemførelsen af denne fritagelse kræver overholdelsen af princippet om afgiftsneutralitet, at samtlige andre organer end de offentligretlige skal behandles lige med henblik på at blive anerkendt til levering af lignende ydelser. Udøvelsen af en skønsbeføjelse vedrørende indgåelse af en aftale med et hospital og den omstændighed, at de offentlige myndigheder ikke er forpligtet til at lade privatretlige institutioner, der udfører transaktioner under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for offentligretlige organer, optage i deres hospitalsplan, kan imidlertid i strid med princippet om afgiftsneutralitet medføre, at sammenlignelige privathospitaler behandles forskelligt med hensyn til fritagelsen.

Hvad angår den anden betingelse i momsdirektivet for fritagelse af hospitalsydelser, der udbydes af en anden enhed end et offentligretligt organ – hvilken betingelse vedrører de leverede ydelser og kræver, at disse ydelser skal udføres under »sociale betingelser svarende til« dem, der gælder for offentligretlige organer – bemærkede Domstolen endelig, at der ved vurderingen af, om et privathospitals ydelser udføres under disse betingelser, skal tages hensyn dels til de lovgivningsmæssige betingelser, der gælder for ydelser, som leveres af de offentligretlige hospitaler, med det formål at nedbringe udgifterne til lægebehandling og at gøre behandling af høj kvalitet mere tilgængelig for borgerne, dels til omkostningerne ved de af privathospitalet leverede ydelser, som fortsat skal afholdes af patienterne ( 3 ). Der kan tillige tages hensyn til privathospitalets ydeevne for så vidt angår personale, lokale og udstyr samt ledelsens omkostningseffektivitet, såfremt offentligretlige hospitaler er underlagt sammenlignelige forvaltningsindikatorer, og hvis disse bidrager til at nå målet om at nedbringe udgifterne til lægebehandling og at gøre behandling af høj kvalitet mere tilgængelig for borgerne.

( 1 ) – Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1, herefter »momsdirektivet«).

( 2 ) – Nævnte direktivs artikel 132, stk. 1, litra b), fastsætter, at medlemsstaterne fritager hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil udført af offentligretlige organer eller, under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for sådanne organer, af hospitaler, centre for lægebehandling og diagnostik og andre lignende behørigt anerkendte institutioner.

( 3 ) – Domstolen præciserede i denne henseende, at det kan være relevant at undersøge, om de faste daglige satser beregnes på en tilsvarende måde på et privathospital og på et offentligretligt hospital, og at det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om de ydelser, der leveres af privathospitalet, dækkes af socialsikringsordningen eller i henhold til aftaler indgået med nationale offentlige myndigheder, således at patientens udgifter nærmer sig de udgifter, som en patient på et offentligretligt hospital afholder for lignende ydelser.