This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62020CA0377
Case C-377/20: Judgment of the Court (Fifth Chamber) of 12 May 2022 (Request for a preliminary ruling from the Consiglio di Stato — Italy) — Servizio Elettrico Nazionale SpA, ENEL SpA, Enel Energia SpA v Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato and Others (Reference for a preliminary ruling — Competition — Dominant position — Abuse — Article 102 TFEU — Effect of a practice on the well-being of consumers and on the structure of the market — Exclusionary abuse — Whether the practice is capable of having an exclusionary effect — Use of methods other than those coming within the scope of competition on the merits — Hypothetical as-efficient competitor unable to replicate the practice — Existence of an anticompetitive intent — Opening up of the market for the sale of electricity to competition — Transfer of commercially sensitive information within a group of undertakings in order to preserve a dominant position inherited from a statutory monopoly — Imputability of a subsidiary’s conduct to the parent company)
Sag C-377/20: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. maj 2022 — Servizio Elettrico Nazionale SpA, ENEL SpA, Enel Energia SpA mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) (Præjudiciel forelæggelse – konkurrence – dominerende stilling – misbrug – artikel 102 TEUF – virkningen af en praksis på forbrugernes velfærd og på markedets struktur – praksis bestående i et ekskluderende misbrug – praksissens egnethed til at skabe en fortrængende virkning – anvendelse af andre midler end dem, der falder ind under konkurrence på ydelser – umuligt for en hypotetisk konkurrent, der er lige så effektiv, at kopiere praksissen – spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en konkurrencebegrænsende hensigt – åbning af elektricitetsmarkedet for konkurrence – overførsel af forretningsmæssigt følsomme oplysninger inden for en selskabskoncern med henblik på at bevare en dominerende stilling, der er arvet fra et lovbestemt monopol, på et marked – tilregnelse til moderselskabet af datterselskabets adfærd)
Sag C-377/20: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. maj 2022 — Servizio Elettrico Nazionale SpA, ENEL SpA, Enel Energia SpA mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien) (Præjudiciel forelæggelse – konkurrence – dominerende stilling – misbrug – artikel 102 TEUF – virkningen af en praksis på forbrugernes velfærd og på markedets struktur – praksis bestående i et ekskluderende misbrug – praksissens egnethed til at skabe en fortrængende virkning – anvendelse af andre midler end dem, der falder ind under konkurrence på ydelser – umuligt for en hypotetisk konkurrent, der er lige så effektiv, at kopiere praksissen – spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en konkurrencebegrænsende hensigt – åbning af elektricitetsmarkedet for konkurrence – overførsel af forretningsmæssigt følsomme oplysninger inden for en selskabskoncern med henblik på at bevare en dominerende stilling, der er arvet fra et lovbestemt monopol, på et marked – tilregnelse til moderselskabet af datterselskabets adfærd)
EUT C 257 af 4.7.2022, p. 4–5
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
4.7.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 257/4 |
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. maj 2022 — Servizio Elettrico Nazionale SpA, ENEL SpA, Enel Energia SpA mod Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)
(Sag C-377/20) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - konkurrence - dominerende stilling - misbrug - artikel 102 TEUF - virkningen af en praksis på forbrugernes velfærd og på markedets struktur - praksis bestående i et ekskluderende misbrug - praksissens egnethed til at skabe en fortrængende virkning - anvendelse af andre midler end dem, der falder ind under konkurrence på ydelser - umuligt for en hypotetisk konkurrent, der er lige så effektiv, at kopiere praksissen - spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en konkurrencebegrænsende hensigt - åbning af elektricitetsmarkedet for konkurrence - overførsel af forretningsmæssigt følsomme oplysninger inden for en selskabskoncern med henblik på at bevare en dominerende stilling, der er arvet fra et lovbestemt monopol, på et marked - tilregnelse til moderselskabet af datterselskabets adfærd)
(2022/C 257/05)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Stato
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Servizio Elettrico Nazionale SpA, ENEL SpA og Enel Energia SpA
Sagsøgte: Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato, ENEL SpA, Servizio Elettrico Nazionale SpA, Eni Gas e Luce Spa, Eni SpA, Axpo Italia SpA, Gala SpA, E.Ja SpA, Green Network SpA og Ass.ne Codici — Centro per i Diritti del Cittadino
Procesdeltagere: Green Network SpA, Associazione Italiana di Grossisti di Energia e Trader — AIGET, Ass.ne Codici — Centro per i Diritti del Cittadino, Associazione Energia Libera og Metaenergia SpA
Konklusion
1) |
Artikel 102 TEUF skal fortolkes således, at det med henblik på at fastslå, at en praksis udgør misbrug af en dominerende stilling, er tilstrækkeligt, at en konkurrencemyndighed beviser, at denne praksis kan skade en effektiv konkurrencestruktur på det relevante marked, medmindre den pågældende dominerende virksomhed godtgør, at de konkurrencebegrænsende virkninger, der kan følge af den nævnte praksis, opvejes eller endog overvindes af positive virkninger for forbrugerne, navnlig med hensyn til pris, udvalg, kvalitet og innovation. |
2) |
Artikel 102 TEUF skal fortolkes således, at med henblik på at udelukke, at en dominerende virksomheds adfærd har karakter af misbrug, skal det bevis, som den pågældende virksomhed har fremlagt for, at denne adfærd ikke har haft konkrete konkurrencebegrænsende virkninger, anses for ikke i sig selv at være tilstrækkeligt. Dette forhold kan udgøre et indicium for, at den pågældende adfærd ikke er egnet til at have konkurrencebegrænsende virkninger, hvilket imidlertid skal suppleres med andre beviser til påvisning af denne manglende egnethed. |
3) |
Artikel 102 TEUF skal fortolkes således, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en praksis bestående i et ekskluderende misbrug fra en virksomhed, der indtager en dominerende stilling, skal vurderes på grundlag af, hvorvidt denne praksis er egnet til at have konkurrencebegrænsende virkninger. En konkurrencemyndighed er ikke forpligtet til at bevise, at den pågældende virksomhed har haft til hensigt at fortrænge sine konkurrenter ved at anvende andre midler eller ressourcer end dem, der regulerer konkurrence på ydelser. Et bevis for en sådan hensigt udgør imidlertid en faktisk omstændighed, som kan tages i betragtning med henblik på at fastslå et misbrug af en dominerende stilling. |
4) |
Artikel 102 TEUF skal fortolkes således, at en praksis, der er lovlig uden for konkurrenceretten, når den gennemføres af en virksomhed med en dominerende stilling, kan kvalificeres som »misbrug« i denne bestemmelses forstand, hvis den kan skabe en fortrængende virkning, og hvis den er baseret på anvendelse af andre midler end dem, der falder ind under konkurrence på ydelser. Når disse to betingelser er opfyldt, kan den pågældende dominerende virksomhed ikke desto mindre undtages fra forbuddet i artikel 102 TEUF ved at godtgøre, at den pågældende praksis enten var objektivt begrundet og forholdsmæssig i forhold til denne begrundelse eller blev opvejet, eller endog overvundet, af effektivitetsfordele, som ligeledes er til gavn for forbrugerne. |
5) |
Artikel 102 TEUF skal fortolkes således, at når en dominerende stilling udnyttes på en måde, der er udtryk for misbrug, af et eller flere datterselskaber, der tilhører en økonomisk enhed, er eksistensen af denne enhed tilstrækkelig til at fastslå, at moderselskabet også er ansvarligt for dette misbrug. En sådan enhed må formodes at foreligge, hvis moderselskabet på tidspunktet for de faktiske omstændigheder, direkte eller indirekte, i det mindste ejede næsten hele selskabskapitalen i disse datterselskaber. Konkurrencemyndigheden er ikke forpligtet til at fremlægge noget yderligere bevis herfor, medmindre moderselskabet godtgør, at det ikke havde beføjelse til at fastlægge sine datterselskabers adfærd, idet disse handlede selvstændigt. |