Sag T-668/19

Ardagh Metal Beverage Holdings GmbH & Co. KG

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret

Rettens dom (Femte Udvidede Afdeling) af 7. juli 2021

»EU-varemærker – ansøgning om EU-varemærke bestående af en sammensætning af lyde ved åbningen af en dåse med en kulsyreholdig drikkevare – absolut registreringshindring – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001 – artikel 95, stk. 1, i forordning 2017/1001«

1. EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – lydmærke bestående af en sammensætning af lyde ved åbningen af en dåse med en kulsyreholdig drikkevare

   [Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 7, stk. 1, litra b)]

   (jf. præmis 20, 21, 33, 40-48 og 58)

2. EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – lydtegn – fornødent særpræg – bedømmelseskriterier – den relevante kundekreds’ opfattelse, der kan afvige fra opfattelsen af tredimensionale varemærker

   [Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 7, stk. 1, litra b)]

   (jf. præmis 23-26, 31, 32, 55 og 56)

3. EU-varemærker – definition på og erhvervelse af et EU-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker uden fornødent særpræg – tredimensionalt varemærke, der udgøres af varens form – fornødent særpræg – bedømmelseskriterier

   [Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/1001, art. 7, stk. 1, litra b)]

   (jf. præmis 29 og 30)

Resumé

Retten tager for første gang stilling til registreringen af et lydmærke, der er indgivet i lydformat

En lydfil, der indeholder den lyd, der opstår ved åbningen af en drik på dåse, efterfulgt af stilhed og en brusen, kan ikke registreres som varemærke for forskellige drikkevarer og for metalbeholdere til opbevaring eller transport, for så vidt som den ikke har fornødent særpræg

Ardagh Metal Beverage Holdings GmbH & Co. KG havde indgivet en ansøgning om registrering af et lydmærke som EU-varemærke til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO). Dette tegn, der blev indgivet via en lydfil, henviste til den lyd, der opstår ved åbningen af en drik på dåse, efterfulgt af stilhed i ca. et sekund og en brusen i ca. ni sekunder. Ansøgningen om registrering blev indgivet for forskellige drikkevarer og metalbeholdere til opbevaring eller transport.

EUIPO afslog denne registreringsansøgning med den begrundelse, at det ansøgte varemærke manglede fornødent særpræg.

I sin dom frifandt Retten EUIPO og tog for første gang stilling til registreringen af et lydmærke, der indgivet i lydformat. Den præciserede kriterierne for bedømmelsen af lydmærkers fornødne særpræg og forbrugernes opfattelse af disse varemærker i almindelighed.

Rettens bemærkninger

Retten bemærkede indledningsvis, at kriterierne for at vurdere lydmærkers fornødne særpræg ( 1 ) ikke er forskellige fra dem, der finder anvendelse på andre varemærkekategorier, og at et lydtegn skal besidde en vis prægnans, der gør det muligt for den tilsigtede forbruger at opfatte det som et varemærke og ikke som et funktionelt element eller som en angivelse uden nogen egen iboende egenskab ( 2 ). Forbrugeren af de omhandlede varer eller tjenesteydelser skal således alene i kraft af opfattelsen af varemærket, uden at dette kombineres med andre bestanddele, såsom bl.a. ord- eller figurbestanddele eller andre varemærker, kunne skabe en forbindelse med deres handelsmæssige oprindelse.

For så vidt som EUIPO anvendte den retspraksis ( 3 ) analogt, hvorefter kun et varemærke, der afviger betydeligt fra normen eller branchesædvanen, ikke mangler fornødent særpræg, fremhævede Retten dernæst, at denne retspraksis er blevet udviklet med hensyn til tredimensionale varemærker, der består af selve varens form eller emballage, selv om der findes en norm eller branchesædvane vedrørende denne form. I dette tilfælde vil den berørte forbruger, som er vant til at se en eller flere former, der svarer til normen eller branchesædvanen, imidlertid ikke opfatte det ansøgte varemærke som en angivelse af den handelsmæssige oprindelse af de varer, der er omfattet af varemærkeansøgningen, hvis den form, som varemærket består af, er identisk med eller ligner den eller de sædvanlige former. Retten tilføjede, at denne retspraksis ikke fastsætter nye kriterier for bedømmelsen af, om et varemærke har fornødent særpræg, men begrænser sig til at præcisere, at gennemsnitsforbrugerens opfattelse således ikke nødvendigvis er den samme, når der er tale om et tredimensionalt varemærke, som når der er tale om et ord-, figur eller lydmærke, der består af et tegn, som er uafhængigt af varernes udseende. Retten fastslog derfor, at den nævnte retspraksis vedrørende tredimensionale varemærker i princippet ikke kan anvendes på lydmærker. Selv om EUIPO med urette havde anvendt denne retspraksis, konstaterede Retten imidlertid, at denne fejl ikke kan behæfte argumentationen i den anfægtede afgørelse, der ligeledes er støttet på en anden grund, med fejl.

Hvad angår denne anden grund, der vedrører den relevante kundekreds’ opfattelse af det ansøgte varemærke som en funktionel bestanddel af de omhandlede varer, bemærkede Retten dels, at den lyd, der opstår i forbindelse med åbningen af en dåse, henset til den omhandlede varetype, rent faktisk anses for en rent teknisk og funktionel bestanddel. Åbningen af en dåse eller en flaske er nemlig uadskilleligt forbundet med en teknisk løsning, der angår håndteringen af drikkevarer med henblik på at indtage dem, hvorfor en sådan lyd ikke vil opfattes som en angivelse af den handelsmæssige oprindelse for disse varer. Dels forbinder den relevante kundekreds straks lyden af brusende bobler med drikkevarer. Retten bemærkede endvidere, at lydbestanddelene og stilheden i ca. et sekund, set i deres helhed, ingen iboende egenskab har, der gør det muligt for dem at blive opfattet af denne kundekreds som en angivelse af den handelsmæssige oprindelse for disse varer. Disse bestanddele har ikke tilstrækkelig prægnans til at adskille sig fra lignende lyde på området for drikkevarer. Retten bekræftede således EUIPO’s konklusioner angående det ansøgte varemærkes mangel på fornødent særpræg.

Endelig tilbageviste Retten EUIPO’s konstatering af, at det er usædvanligt på markeder for drikkevarer og drikkevareemballage at angive en vares handelsmæssige oprindelse kun ved hjælp af lyde, med den begrundelse, at disse varer er lydløse, indtil de indtages. Retten bemærkede, at størstedelen af varerne nemlig er lydløse i sig selv og først fremstiller en lyd på tidspunktet for deres forbrug. Den blotte omstændighed, at en lyd først kan opstå ved forbruget af en vare, betyder således ikke, at anvendelsen af lyde til at angive en vares handelsmæssige oprindelse på et bestemt marked stadig er usædvanlig. Retten forklarede imidlertid, at en eventuel fejl fra EUIPO’s side i denne henseende ikke medfører annullation af den anfægtede afgørelse, da den ikke ville have haft nogen afgørende indflydelse på denne afgørelses konklusion.

( 1 ) – Som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14.6.2017 om EU-varemærker (EUT 2017, L 154, s. 1).

( 2 ) – Dom af 13.9.2016, Globo Comunicação e Participações mod EUIPO (Lydmærke) (T-408/15, EU:T:2016:468, præmis 41 og 45).

( 3 ) – Jf. bl.a. dom af 7.10.2004, Mag Instrument mod KHIM (C-136/02 P, EU:C:2004:592, præmis 31).