Sag T-565/19

Oltchim SA

mod

Europa-Kommissionen

Rettens dom (Tiende Udvidede Afdeling) af 15. december 2021

»Statsstøtte – støtteforanstaltninger indrømmet af Rumænien til fordel for en petrokemisk virksomhed – manglende fuldbyrdelse, yderligere akkumulering og afskrivning af offentlige fordringer – annullationssøgsmål – søgsmålsfrist – begyndelsestidspunkt – artikel 24, stk. 1, i forordning (EU) 2015/1589 – søgsmålsinteresse – situation med en eller flere foranstaltninger – statsmidler – tilregnelse til staten – anvendeligheden af kriteriet om den private kreditor – anvendelse af kriteriet om den private kreditor – begrundelsespligt«

1. Annullationssøgsmål – frister – begyndelsestidspunkt – dato for offentliggørelse – dato for erhvervelse af kendskab til retsakten – subsidiær karakter – retsakter, som i henhold til en lovbestemmelse skal offentliggøres i EU-Tidende – Kommissionens afgørelse, hvorved en formel undersøgelsesprocedure vedrørende statsstøtte afsluttes – frist beregnet fra datoen for offentliggørelsen – retssikkerhed – ligebehandlingsprincippet

   (Art. 263, stk. 6, TEUF; Rådets forordning 2015/1589, art. 4, stk. 9, art. 24, stk. 1, og art. 32, stk. 3)

   (jf. præmis 33-56 og 67)

2. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålsinteresse – nødvendigheden af en eksisterende og faktisk interesse – søgsmål, der kan tilføre sagsøgeren en fordel – kommissionsafgørelse, hvorved en støtte erklæres uforenelig med det indre marked og pålægges tilbagesøgt – formaliteten

   (Art. 263, stk. 4, TEUF)

   (jf. præmis 72-76)

3. Statsstøtte – begreb – ydelse af fordele, som kan tilregnes staten – flere på hinanden følgende statslige indgreb, som er uadskillelige, eftersom de er meget nært forbundne – situation med en eller flere foranstaltninger – bedømmelseskriterier

   (Art. 107, stk. 1, TEUF)

   (jf. præmis 94, 95, 99, 100, 103, 104, 107, 108, 111-113, 116, 117 og 120-137)

4. Statsstøtte – begreb – støtte hidrørende fra statsmidler – begrebet statsmidler – delvis nedsættelse af den gæld, som er indrømmet af en privat virksomhed – staten ejer en minoritetsandel af dette private selskab – ikke omfattet

   (Art. 107, stk. 1, TEUF)

   (jf. præmis 147-156)

5. Statsstøtte – begreb – ydelse af fordele, som kan tilregnes staten – plan for sanering af en virksomhed inder likvidation vedtaget inden for rammerne af en insolvensbehandling – bevis for, at staten kan tilregnes hovedparten af de stemmer, der kræves til godkendelsen af nævnte plan – foreligger ikke – ikke omfattet

   (Art. 107, stk. 1, TEUF)

   (jf. præmis 160-215)

6. Statsstøtte – begreb – vurdering på grundlag af kriteriet om den private investor – anvendeligheden af kriteriet om den private kreditor – private og offentlige kreditorer, som indrømmer en anden virksomhed betalingslettelser – vurdering i henhold til alle de relevante elementer i den omtvistede transaktion og dens sammenhæng

   (Art. 107, stk. 1, TEUF)

   (jf. præmis 226-248)

7. Statsstøtte – begreb – tildeling af en fordel til støttemodtagerne – manglende fuldbyrdelse og yderligere akkumulering af fordringer i forhold til en kriseramt virksomhed – vurdering ud fra kriteriet om den private kreditor – ingen fordel

   (Art. 107, stk. 1, TEUF)

   (jf. præmis 253-298)

8. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – kommissionsafgørelse vedrørende statsstøtte – anvendelse af kriteriet om den private kreditor – tilstrækkelig begrundelse

   (Art. 296 TEUF)

   (jf. præmis 330 og 331)

Resumé

Oltchim SA, som er en rumænsk virksomhed, der driver virksomhed inden for fremstilling af petrokemiske produkter, oplevede en gradvis forværring af sin finansielle situation i perioden 2007-2012.

I januar 2013 indgav Oltchim en anmodning om indledning af insolvensbehandling. I forbindelse med insolvensbehandlingen godkendte Oltchims kreditorer, der var såvel offentlige som private enheder, en saneringsplan, som bl.a. foreskrev en delvis afskrivning af virksomhedens gæld (herefter »saneringsplanen«).

Ved afgørelse af 17. december 2018 ( 1 ) (herefter »den anfægtede afgørelse«) fastslog Kommissionen, at tre forskellige foranstaltninger, der var truffet til fordel for Oltchim, samlet eller hver for sig udgjorde statsstøtte, der var uforenelig med det indre marked. De af denne afgørelse omhandlede foranstaltninger vedrørte for det første den manglende fuldbyrdelse og yderligere akkumulering af fordringer af Autoritatea pentru Administrarea Activelor Atatului (myndigheden med ansvar for forvaltningen af statslige aktiver, Rumænien, herefter »AAAS«) fra september 2012 til januar 2013, for det andet virksomheden CET Govoras fortsatte ubetalte leverancer i samme periode og for det tredje gældsafskrivningen som led i saneringsplanen foretaget af AAAS, Administrația Națională Apele Române (den nationale vandstyrelse, Rumænien, herefter »ANE«) og virksomhederne Salrom SA og Electrica SA (herefter »den delvise gældsafskrivning«).

Oltchim anlagde et annullationssøgsmål til prøvelse af denne afgørelse for Retten, hvis Tiende Udvidede Afdeling gav delvis medhold heri. I denne forbindelse gav Retten præciseringer om navnlig beregningen af fristen for at anlægge et annullationssøgsmål til prøvelse af en kommissionsafgørelse, som afslutter en formel undersøgelsesprocedure inden for statsstøtte, samt om vurderingen af foranstaltninger, der består i manglende fuldbyrdelse og yderligere akkumulering af fordringer i medfør af artikel 107, stk. 1, TEUF.

Rettens bemærkninger

I første række forkastede Retten Kommissionens formalitetsindsigelse om, at Oltchim havde anlagt annullationssøgsmålet for sent.

I denne henseende anførte Kommissionen, at den frist, som Oltchim skulle overholde i medfør af artikel 263, stk. 6, TEUF, ikke begyndte at løbe fra datoen for offentliggørelsen af den anfægtede afgørelse i EU-Tidende, men fra det tidspunkt, hvor virksomheden fik kendskab til afgørelsen.

På grundlag af en ordlyds-, sammenhængs- og formålsfortolkning af artikel 263, stk. 6, TEUF bekræftede Retten, at i modsætning til, hvad Kommissionen havde gjort gældende, er det tidspunktet for offentliggørelsen af Kommissionens afgørelse, hvorved den formelle undersøgelsesprocedure inden for statsstøtte afsluttes, som er begyndelsestidspunktet for fristen for en sagsøger, der som Oltchim ikke er adressat for denne afgørelse, til at anlægge et annullationssøgsmål, selv om offentliggørelsen i EU-Tidende ikke er en betingelse for, at nævnte afgørelse retsakt træder i kraft eller får virkning, og ikke er foreskrevet i EUF-traktaten.

Hvad angår ordlyden af artikel 263, stk. 6, TEUF, som bestemmer, at annullationssøgsmål skal anlægges inden to måneder efter, at retsakten, alt efter sin art, er offentliggjort eller meddelt klageren, eller i mangel heraf senest to måneder efter at klageren har fået kendskab til den, bemærkede Retten, at det på ingen måde ses af denne bestemmelse, at ophavsmændene bag traktaten ønskede at begrænse udtrykket offentliggørelsen af retsakten til alene at omfatte det tilfælde, hvor offentliggørelsen er en betingelse for, at den pågældende retsakt kan finde anvendelse, og er foreskrevet i EUF-traktaten. Henset til den sammenhæng, hvori artikel 263, stk. 6, TEUF indgår, dvs. de regler, der skal sikre borgernes ret til at anlægge et søgsmål for Unionens retsinstanser, kan disse retsinstanser endvidere ikke fortolke udtrykket offentliggørelsen af den retsakt, som annullationssøgsmålet vedrører, indskrænkende. Endelig indebærer formålet med denne bestemmelse, som er at sikre retssikkerheden, at tidspunktet for offentliggørelsen af retsakten skal tillægges større vægt end tidspunktet for kendskabet til denne retsakt som et begyndelsestidspunkt, der er sikkert, forudsigeligt og let at påvise.

Selv om det ikke kan udelukkes, at en berørt person i en statsstøttesag modtager meddelelse om en afgørelse, hvorved den formelle undersøgelsesprocedure afsluttes, et stykke tid inden offentliggørelsen heraf i EU-Tidende og således kan have en længere frist end den, som den berørte medlemsstat har til at anlægge et annullationssøgsmål til prøvelse af denne afgørelse, er fastsættelsen af tidspunktet for offentliggørelse i EU-Tidende som søgsmålsfristens begyndelsestidspunkt ikke i strid med princippet om borgernes lighed for loven. I denne henseende fremhævede Retten, at det tilkommer Kommissionen at sikre overholdelsen af ligebehandlingsprincippet ved i videst muligt omfang at undgå en tidsmæssig forskel mellem meddelelsen af en afgørelse, hvorved den formelle undersøgelsesprocedure afsluttes, til de interesserede parter og offentliggørelsen heraf i EU-Tidende.

Med hensyn til, om var grundlag for det annullationssøgsmål, som Oltchim havde anlagt, præciserede Retten i anden række indledningsvis, at foranstaltningerne, under hensyn til forskellene i de af den anfægtede afgørelse omhandlede foranstaltningers genstand, art og formål, samt under hensyn til deres kronologi, deres sammenhæng og Oltchims situation på tidspunktet for gennemførelsen heraf, og idet disse foranstaltninger ikke var fastlagt eller forudsigelige på tidspunktet for den første intervention, og idet yderne heraf var forskellige, skulle anses for at være tre forskellige interventioner med henblik på anvendelsen af artikel 107, stk. 1, TEUF.

Med hensyn til den delvise gældsafskrivning bemærkede Retten dernæst, at denne ikke indebar en overførsel af statsmidler, for så vidt som den var blevet indrømmet af selskabet Electrica. Retten fastslog nemlig, at hovedaktionærerne i Electrica var private, og at ingen oplysninger i sagsakterne gjorde det muligt at konkludere, at virksomhedens midler til stadighed var under statens kontrol eller stod til dennes rådighed. Selv om Kommissionen havde godtgjort, at AAAS’ og ANE’s stemmer for saneringsplanen kunne tilregnes den rumænske stat, havde den endvidere ikke godtgjort, at nævnte stemmer i medfør af de gældende nationale bestemmelser udgjorde det fornødne flertal til at godkende eller blokere vedtagelsen af denne plan. Eftersom den delvise gældsafskrivning således samlet set ikke kunne tilregnes staten, udgjorde denne foranstaltning dermed ikke statsstøtte som omhandlet i artikel 107 TEUF.

Hvad endelig angår AAAS’ manglende fuldbyrdelse og yderligere akkumulering af gæld samt virksomheden CET Govoras gratis leverancer fastslog Retten, at Kommissionen med urette havde konstateret, at kriteriet om den private kreditor ikke fandt anvendelse på disse foranstaltninger. Henset til, at indholdet og arten af foranstaltningerne i det væsentlige var økonomisk, og under hensyn til baggrunden herfor og formålet hermed og de retlige bestemmelser, som disse foranstaltninger var omfattet af, henhørte nævnte foranstaltninger under det økonomiske og kommercielle område og var ikke knyttet til statens udøvelse af beføjelser som offentlig myndighed. Hvad nærmere bestemt angår AAAS’ manglende fuldbyrdelse og yderligere akkumulering af gæld kunne det endvidere ikke udelukkes, at en tænkt privat kreditor, der befandt sig i samme situation som AAAS, ville have handlet som denne. Retten fastslog således, at eftersom Kommissionen ikke havde bevist, at nævnte foranstaltning gav Oltchim en fordel, kunne foranstaltningen heller ikke udgøre statsstøtte.

( 1 ) – Kommissionens afgørelse (EU) 2019/1144 af 17.12.2018 om Rumæniens statsstøtte SA.36086 (2016/C) (ex 2016/NN) til Oltchim (EUT 2019, L 181, s. 13)