Forenede sager T-30/19 og T-72/19

(offentliggørelse i uddrag)

China Rubber Industry Association (CRIA)
og
China Chamber of Commerce of Metals, Minerals & Chemicals Importers & Exporters (CCCMC)

mod

Europa-Kommissionen

 Rettens dom (Tiende Udvidede Afdeling) af 4. maj 2022

»Dumping – tilskud – importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina – endelig antidumpingtold – endelig udligningstold – annullationssøgsmål – søgsmålskompetence – umiddelbart berørt – individuelt berørt – regelfastsættende retsakt, der ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger – søgsmålsinteresse – skade på erhvervsgrenen i Unionen – objektiv undersøgelse – årsagssammenhæng – beregning af prisunderbud og skadesmargenen – rimelig prissammenligning – beregnet importpris – salgspriserne til de første uafhængige kunder – forskel i handelsleddet – komplekse økonomiske vurderinger – intensiteten af domstolsprøvelsen – skadesindikatorer – vægtning af oplysninger – adgang til ikke-fortrolige oplysninger i undersøgelserne – ret til forsvar«

1.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – individuelt berørt – kriterier – forordninger om indførelse af antidumping- og udligningstold – søgsmål anlagt af en eksportør, hvis vare er pålagt denne told, og som udtrykkeligt er nævnt i forordningerne – formaliteten

(Art. 263, stk. 4, TEUF; Kommissionens forordning 2018/1579; Kommissionens forordning 2018/1690)

(jf. præmis 44, 47, 49, 50 og 74)

2.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – søgsmål anlagt af en faglig sammenslutning til forsvar og repræsentation af dens medlemmer – formaliteten – betingelser

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

(jf. præmis 45)

3.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – begrebet regelfastsættende retsakt som omhandlet i artikel 263, stk. 4, TEUF – enhver almengyldig retsakt med undtagelse af lovgivningsmæssige retsakter – forordninger om indførelse af antidumping- og udligningstold – omfattet – forordninger, der omfatter gennemførelsesforanstaltninger over for importører, men ikke over for eksporterende producenter – søgsmål anlagt af virksomheder, der eksporterer og producerer – formaliteten

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

(jf. præmis 56, 57 og 65-70)

4.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – forordninger om indførelse af antidumping- og udligningstold – eksporterende producenter af den pågældende vare direkte berørt

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

(jf. præmis 58-64)

5.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – institutionernes skønsbeføjelser – domstolsprøvelse – grænser

(jf. præmis 102, 103 og 115)

6.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – skade – godtgørelse af årsagssammenhæng – institutionernes forpligtelser – beregning af prisunderbuddet på den pågældende import – forpligtelse til at foretage en rimelig sammenligning af den pågældende vares pris med samme vares pris fra EU-erhvervsgrenen – sammenligning foretaget mellem priser opnået i forskellige handelsled – tilsidesættelse – virkning – annullation af forordninger om indførelse af antidumpingtold og udligningstold – betingelser

(Europa Parlamentets og Rådets forordning 2016/1036, art. 3, stk. 2 og 3; Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2016/1037, art. 8, stk. 1 og 2)

(jf. præmis 114, 116-155, 164-171, 173-176, 179, 180, 184-192 og 194-200)

7.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – undersøgelse – overholdelse af retten til forsvar – institutionernes forpligtelse til at sikre underretning af de berørte virksomheder og til at overholde tavshedspligten, idet de afvejer disse forpligtelser – tilsidesættelse af oplysningspligten – betingelser – afslag på at fremlægge oplysninger, der kan være nyttige for virksomhedens forsvar

(Europa Parlamentets og Rådets forordning 2016/1036, art. 6, stk. 7, 19 og 20; Europa Parlamentets og Rådets forordning 2016/1037, art. 11, stk. 7, 20 og 30)

(jf. præmis 236-271)

Resumé

Idet Europa-Kommissionen havde modtaget flere klager, vedtog den, efter at en undersøgelse var blevet gennemført, to gennemførelsesforordninger (1) (herefter »de anfægtede forordninger«) om indførelse af henholdsvis en endelig antidumpingtold og en endelig udligningstold på importen til Den Europæiske Union af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121 (herefter »den pågældende vare«) med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

Sammenslutningerne China Rubber Industry Association (CRIA) og China Chamber of Commerce of Metals, Minerals Chemicals Importers & Exporters (CCCMC, herefter »sagsøgerne«), der handlede på vegne af visse af deres medlemmer, anlagde to søgsmål med påstand om delvis annullation af de anfægtede forordninger.

Ved at give medhold i disse søgsmål anerkendte Retten for første gang, at eksporterende producenter, der ikke identificeres ved navns nævnelse i antidumping- og antisubsidieforordninger, har søgsmålskompetence i forbindelse med et annullationssøgsmål rettet mod disse. Desuden anvendte og præciserede Retten retspraksis vedrørende Kommissionens forpligtelse til ved beregningen af prisunderbuddet på import, der er genstand for antidumping- og antisubsidieundersøgelser, at foretage en rimelig prissammenligning i samme handelsled med henblik på at vurdere, om erhvervsgrenen i Unionen har lidt skade som følge af denne import.

Rettens bemærkninger

Hvad for det første angik sagens formalitet fastslog Retten, at sagsøgerne i deres egenskab af repræsentative sammenslutninger havde søgsmålskompetence i henhold til artikel 263, stk. 4, tredje sætningsled, TEUF i søgsmålet til prøvelse af den endelige antidumping- og udligningstold på importen af varer fremstillet af selskaberne Weifang Yuelong Rubber og Hefei Wanli Tire (herefter »de omhandlede virksomheder«), selv om disse selskaber ikke var nævnt ved navn i de anfægtede forordninger.

Retten bemærkede i denne henseende, at for at et søgsmål kan antages til realitetsbehandling i henhold til den nævnte bestemmelse, skal tre kumulative betingelser være opfyldt: Den anfægtede retsakt skal for det første have en regelfastsættende karakter, for det andet skal den berøre sagsøgeren umiddelbart, og for det tredje må den ikke omfatte gennemførelsesforanstaltninger.

Angående de anfægtede forordninger konstaterede Retten for det første, at de udgør regelfastsættende retsakter, for så vidt som de dels er almengyldige, dels ikke er blevet vedtaget efter en almindelig eller særlig lovgivningsprocedure.

For det andet berører disse forordninger de omhandlede virksomheder umiddelbart i disses egenskab af eksporterende producenter af den pågældende vare, for så vidt som forordningerne har indført en endelig antidumping- og udligningstold på importen af varer fremstillet af »alle andre virksomheder«, der ikke er identificeret ved navn, herunder de omhandlede virksomheder, og således har indvirkning på deres retsstilling.

For det tredje og sidste bekræftede Retten, at de nævnte forordninger ikke omfatter gennemførelsesforanstaltninger med hensyn til de omhandlede virksomheder. Selv om der i forhold til importørerne findes gennemførelsesforanstaltninger i form af retsakter fra de nationale myndigheder om fastsættelse af antidumping- og udligningstold med henblik på opkrævning heraf, findes der derimod ikke gennemførelsesforanstaltninger i forhold til de eksporterende producenter.

Hvad dernæst angik sagens realitet havde sagsøgerne fremsat flere anbringender om forskellige tilsidesættelser af antidumpinggrundforordningen (2) og antisubsidiegrundforordningen (3), herunder et anbringende om fejl begået af Kommissionen ved fastlæggelsen af indvirkningen på prisen og den skadestærskel, som erhvervsgrenen i Unionen havde oplevet.

Retten bemærkede i denne forbindelse, at forpligtelsen til at foretage en objektiv undersøgelse af, om erhvervsgrenen i Unionen har lidt skade som følge af dumpingimport eller subsidieret import som fastsat i henholdsvis antidumpinggrundforordningens artikel 3, stk. 2, og antisubsidiegrundforordningens artikel 8, stk. 1, kræver, at der foretages en rimelig sammenligning – og dermed en sammenligning i samme handelsled – mellem prisen på den pågældende vare og prisen på samme vare fremstillet af erhvervsgrenen i Unionen i forbindelse med salg på Unionens område.

Det fremgik imidlertid af undersøgelsen af sagen, at Kommissionen under den samme handelsmodel, der var kendetegnet ved anvendelsen af forretningsmæssigt forbundne salgsenheder, behandlede EU-producenternes og de kinesiske eksporterende producenters salg forskelligt, idet den for de førstnævnte anvendte videresalgspriser til de første uafhængige købere og for de sidstnævntes vedkommende anvendte beregnede salgspriser frit Unionens grænse. Under disse omstændigheder, og selv om det ikke var godtgjort, at de salgsenheder, der var forretningsmæssigt forbundet med henholdsvis de kinesiske eksporterende producenter og EU-producenterne, spillede forskellige økonomiske roller, konstaterede Retten, at der forelå en tilsidesættelse af antidumpinggrundforordningens artikel 3, stk. 2, og af antisubsidiegrundforordningens artikel 8, stk. 1, for så vidt som Kommissionen havde beregnet underbuddet ved at sammenligne priserne på den pågældende vare i forskellige handelsled.

Endelig bemærkede Retten, at den konstaterede fejl i beregningen af prisunderbuddet kunne rejse tvivl om lovligheden af de anfægtede forordninger. Denne fejl havde nemlig haft en indvirkning dels på Kommissionens analyse af, om der forelå skade og årsagssammenhæng, dels på Kommissionens beregninger vedrørende størrelsen af den endelige antidumping- og udligningstold. Retten fastslog derfor, at de anfægtede forordninger skulle annulleres, for så vidt som de vedrørte de omhandlede virksomheder.

1      Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 af 18.10.2018 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/163 (EUT 2018, L 263, s. 3), og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1690 af 9.11.2018 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse dæk, nye eller regummierede, af gummi, af den art, der anvendes til busser og lastbiler, med belastningsevne over 121, med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1579 (EUT 2018, L 283, s. 1).

2      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8.6.2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 21).

3      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8.6.2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 55).