Sag T-574/18

Agrochem-Maks d.o.o.

mod

Europa-Kommissionen

Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 28. maj 2020

»Plantebeskyttelsesmidler – aktivstoffet oxasulfuron – ingen fornyelse af godkendelsen med henblik på markedsføring – begrundelsespligt – artikel 41, stk. 2, i chartret om grundlæggende rettigheder – åbenbart urigtigt skøn – artikel 6, litra f), i forordning (EF) nr. 1107/2009 og punkt 2.2. i bilag II til forordning nr. 1107/2009 – forsigtighedsprincippet«

1. Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af plantebeskyttelsesmidler – forordning nr. 1107/2009 – fornyelse af godkendelsen – Kommissionens skøn – domstolsprøvelse – rækkevidde

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1107/2009)

   (jf. præmis 61-65 og 88)

2. Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af plantebeskyttelsesmidler – forordning nr. 1107/2009 – fornyelse af godkendelsen – gennemførelse af fornyelsesproceduren – råderum for Kommissionen og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)

   (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1107/2009; Kommissionens forordning nr. 844/2012, art. 13 og 14)

   (jf. præmis 91 og 93)

3. Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af plantebeskyttelsesmidler – forordning nr. 1107/2009 – fornyelse af godkendelsen – ansøgning om fornyelse antages til realitetsbehandling, men med manglende data – anmodning om yderligere oplysninger med henblik på den materielle vurdering af dossieret – lovlig

   [Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1107/2009, art. 4, art. 6, litra f), og bilag II, punkt 2.2; Kommissionens forordning nr. 844/2012, art. 7 og 8, art. 11, stk. 5, og art. 13, stk. 3)]

   (jf. præmis 106 og 121)

4. Landbrug – tilnærmelse af lovgivningerne – markedsføring af plantebeskyttelsesmidler – forordning nr. 1107/2009 – anvendelse af forsigtighedsprincippet – domstolsprøvelse – grænser – åbenbart urigtigt skøn

   (Art. 9 TEUF, art. 168, stk. 1, TEUF, og art. 191, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 35)

   (jf. præmis 113-116)

5. EU-ret – principper – forsigtighedsprincippet – rækkevidde – retningslinjer for anvendelse af forsigtighedsprincippet – foranstaltninger med henblik på undersøgelse af fordele og omkostninger forbundet med handling eller manglende handling

   (Art. 191, stk. 2, TEUF; Kommissionens meddelelse KOM(2000) 1 endelig, punkt 6.3.4)

   (jf. præmis 118-119)

Resumé

I dommen i sagen Agrochem-Maks mod Kommissionen (T-574/18), der blev afsagt den 28. maj 2020, frifandt Retten Kommissionen i et søgsmål anlagt med påstand om annullation af gennemførelsesforordning 2018/1019 ( 1 ) om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet oxasulfuron.

Sagsøgeren er et kroatisk selskab, der markedsfører plantebeskyttelsesmidler i Kroatien, herunder et herbicid, som fremstilles på grundlag af oxasulfuron. Dette aktivstof var et af dem, der betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 ( 2 ). Denne forordning fastsætter kriterierne for godkendelse af et aktivstof og betingelserne for fornyelsen af godkendelsen af et sådant stof, idet gennemførelsen af fornyelsesproceduren fremgår af gennemførelsesforordning nr. 844/2012 ( 3 ).

Sagsøgeren indgav i selskabets egenskab af rapporterende medlemsstat en ansøgning til Italien om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet oxasulfuron. Italien fandt, at fornyelsesdossiererne var tilstrækkeligt fuldstændige til at muliggøre en grundig vurdering af dette stof, og at de fremlagte oplysninger pegede i retning af en accept af fornyelsen heraf. Efter anmodningen fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) til sagsøgeren om yderligere oplysninger fremlagde Italien imidlertid en revideret vurderingsrapport, hvori medlemsstaten konkluderede, at fornyelsen af oxasulfuron ikke kunne godkendes på grund af meget mangelfulde oplysninger. Idet de tilgængelige oplysninger var utilstrækkelige til at konkludere, at aktivstoffet opfylder de i forordning nr. 1107/2009 fastsatte godkendelseskriterier, afsluttede Kommissionen rapporten om fornyelse af det omhandlede stof og vedtog gennemførelsesforordning 2018/1019, hvori det blev konkluderet, at godkendelsen af oxasulfuron ikke skulle fornys.

Til støtte for søgsmålet fremsatte sagsøgeren flere anbringender, hvoraf det ene vedrører en angivelig tilsidesættelse af bestemmelser i forordning nr. 1107/2009, hvorefter godkendelse eller fornyet godkendelse af et aktivstof kan være omfattet af indsendelse af yderligere bekræftende data. I forbindelse med dette anbringende gjorde sagsøgeren bl.a. gældende, at med hensyn til godkendelse eller fornyet godkendelse af et aktivstof kontrolleres spørgsmålet om, hvorvidt dossieret er fuldstændigt, endeligt af den rapporterende medlemsstat i forbindelse med ansøgningens antagelighed. For så vidt som Italien havde erklæret, at ansøgningen om fornyelse kunne antages, kunne EFSA efter sagsøgerens opfattelse således ikke længere anfægte spørgsmålet om, hvorvidt de af sagsøgeren fremlagte oplysninger er fuldstændige.

Retten fandt, at den omstændighed, at dossieret formelt indeholder alle de i henhold til gennemførelsesforordning nr. 844/2012 krævede elementer for at kunne anses for antagelig, ikke foregriber kvaliteten af disse elementer ud fra et videnskabeligt synspunkt, idet denne kvalitet kan nødvendiggøre en tilbundsgående undersøgelse og være genstand for divergerende opfattelser mellem den rapporterende medlemsstat og EFSA med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt de er tilstrækkelige til at imødekomme en ansøgning om fornyelse. Indsendelse af de i gennemførelsesforordning nr. 844/2012 omhandlede dokumenter med henblik på at oprette et såkaldt »supplerende« dossier udgør en betingelse for ansøgningens antagelighed, som, hvis den er opfyldt, udløser den materielle vurdering af dossieret. Den omstændighed, at det formelt erklæres, at ansøgningen kan antages, udelukker således ikke, at medlemsstaten eller EFSA derefter, som i den foreliggende sag, anmoder om yderligere oplysninger og i givet fald konkluderer, at godkendelsen ikke skal fornys.

Retten fastslog derfor, at dette argument fra sagsøgeren var ugrundet. Eftersom Retten ligeledes forkastede de øvrige argumenter, som sagsøgeren havde fremført i forbindelse med dette anbringende, og de øvrige anbringender til støtte for søgsmålet, frifandt den Kommissionen i det hele.

( 1 ) – Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1019 af 18.7.2018 om ikke at forny godkendelsen af aktivstoffet oxasulfuron, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EUT 2018, L 183, s. 14).

( 2 ) – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21.10.2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (EUT 2009, L 309, s. 1).

( 3 ) – Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 844/2012 af 18.9.2012 om fastsættelse af de fornødne bestemmelser til gennemførelse af fornyelsesproceduren for aktivstoffer, jf. forordning nr. 1107/2009 (EUT 2012, L 252, s. 26).