Sag T-101/18

(offentliggørelse i uddrag)

Republikken Østrig

mod

Europa-Kommissionen

 Rettens dom (Tredje Afdeling) af 30. november 2022

»Statsstøtte – kerneenergiindustri – Ungarns påtænkte støtte til udvikling af to nye kernereaktorer på Paks-anlægget – afgørelse, hvorved støtten erklæres forenelig med det indre marked under forudsætning af, at visse tilsagn overholdes – artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF – støttens forenelighed med anden EU-ret end statsstøttereglerne – uadskillelig forbindelse – fremme af kerneenergi – Euratomtraktatens artikel 192, stk. 1 – miljøbeskyttelsesprincippet, princippet om, at forureneren betaler, forsigtighedsprincippet og bæredygtighedsprincippet – fastlæggelse af den pågældende økonomiske virksomhed – markedssvigt – konkurrencefordrejning – støttens proportionalitet – behov for en statslig indgriben – fastlæggelse af støttens elementer – procedure for indgåelse af offentlige kontrakter – begrundelsespligt«

1.      Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – en støttes forenelighed med det indre marked – skøn – hensyntagen til sammenhængen mellem de bestemmelser, der regulerer statsstøtte, og andre bestemmelser i traktaten – forpligtelse, der kun gælder hvad angår de nærmere vilkår for støtten, som er uløseligt forbundet med støttens genstand – støtte bestående i, at to nye kernereaktorer vederlagsfrit stilles til rådighed med henblik på deres drift – tildelingen af kontrakten om opførelse af de nævnte reaktorer udgør ikke et vilkår, som er uløseligt forbundet med støttens genstand

(Art. 107, stk. 1, TEUF og art. 108 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25)

(jf. præmis 27-39)

2.      Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – en støttes forenelighed med det indre marked – skøn – hensyntagen til sammenhængen mellem de bestemmelser, der regulerer statsstøtte, og andre bestemmelser i traktaten – pligt for Kommissionen til at foretage en fornyet undersøgelse af sine konklusioner vedrørende andre traktatbestemmelser i en forudgående traktatbrudsprocedure, uden at der foreligger nye oplysninger – foreligger ikke

(Art. 107, stk. 1, TEUF og art. 108 TEUF)

(jf. præmis 40-49)

3.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – vurdering med hensyn til artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF – kriterier – ingen indvirkning på samhandelsvilkårene, der strider mod den fælles interesse – vurdering – afvejning af fordelene ved støtteforanstaltningerne og deres negative indvirkning på det indre marked – domstolsprøvelse – grænser – åbenbart urigtigt skøn – foreligger ikke

[Art. 107, stk. 3, litra c), TEUF]

(jf. præmis 55, 56, 98-102, 135-148, 150, 151, 153-155, 157-161 og 167-175)

4.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – vurdering med hensyn til artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF – kriterier – varetagelse af et formål af almen interesse – støtten skal være passende, nødvendig og ikke uforholdsmæssig – pligt til at gøre støtteforanstaltningen til genstand for en udbudsprocedure for at sikre dens forholdsmæssighed – foreligger ikke

[Art. 107, stk. 3, litra c), TEUF]

(jf. præmis 58-65)

5.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – vurdering med hensyn til artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF – kriterier – ingen indvirkning på samhandelsvilkårene, der strider mod den fælles interesse – afvejning af fordelene ved støtteforanstaltningerne og deres negative indvirkning på det indre marked – bestanddelene i det indre marked

[Art. 107, stk. 3, litra c), TEUF]

(jf. præmis 71-78 og 131)

6.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – vurdering med hensyn til artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF – foranstaltninger, som forfølger et formål, der er omfattet af Euratomtraktaten – medlemsstaternes ret til at fastlægge deres energiforsyningsstruktur – valg af kerneenergi

[Art. 2, litra c), EA og art. 192 EA; art. 107, stk. 3, litra c), TEUF og art. 194, stk. 2, TEUF]

(jf. præmis 82-86 og 97)

7.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – redningsstøtte til en kriseramt virksomhed – rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder – kriseramt virksomhed – begreb

[Kommissionens meddelelse 2014/C 249/01, punkt 20, litra a), og punkt 21]

(jf. præmis 111-122)

8.      Statsstøtte – forbud – undtagelser – støtte, der kan anses for forenelig med det indre marked – vurdering med hensyn til artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF – kriterier – støtten skal være passende, nødvendig og ikke uforholdsmæssig – Kommissionens undersøgelse – pligt til at kvantificere den subventionsækvivalent, der følger af støtteforanstaltningen – foreligger ikke

[Art. 107, stk. 3, litra c), TEUF]

(jf. præmis 184)

Resumé

Opførelse af nye kernereaktorer: Retten frifandt Kommissionen i søgsmålet anlagt af Østrig til prøvelse af den af Kommissionen godkendte ungarske investeringsstøtte.

Ved afgørelse af 6. marts 2017 (1) (herefter »den anfægtede afgørelse«) godkendte Europa-Kommissionen den af Ungarn anmeldte investeringsstøtte til fordel for statsvirksomheden MVM Paks II Nuclear Power Plant Development Private Company Limited by Shares (herefter »selskabet Paks II«), der vedrørte driften af to kernereaktorer, som er under opførelse på kernekraftværksanlægget i Paks, og som gradvist skal erstatte de fire kernereaktorer der allerede bliver drevet på dette anlæg.

Denne investeringsstøtte (herefter »den pågældende støtte«), der i det væsentlige bestod i, at de nye kernereaktorer vederlagsfrit blev stillet til rådighed for selskabet Paks II med henblik på deres drift, blev i vidt omfang finansieret af et lån i form af en fornybar kreditbevilling på 10 mia. EUR, som Den Russiske Føderation havde ydet Ungarn inden for rammerne af en mellemstatslig aftale om samarbejde om fredelig anvendelse af kerneenergi. I overensstemmelse med denne aftale blev opførelsen af de nye reaktorer ved direkte tildeling overdraget til selskabet Nizhny Novgorod Engineering Company Atomenergoproekt (herefter »JSC NIAEP«).

I den anfægtede afgørelse erklærede Kommissionen, at støtten var forenelig med det indre marked på visse betingelser, jf. artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF. Ifølge denne bestemmelse kan støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner betragtes som forenelig med det indre marked, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

Republikken Østrig anlagde sag med påstand om annullation af den anfægtede afgørelse.

Rettens bemærkninger

For det første forkastede Retten anbringendet om, at den anfægtede afgørelse var ulovlig derved, at Kommissionen havde erklæret den omhandlede støtte forenelig med det indre marked, selv om den direkte tildeling til selskabet JSC NIAEP af kontrakten om opførelse af de nye kernereaktorer udgjorde en tilsidesættelse af de EU-retlige bestemmelser om indgåelse af offentlige kontrakter.

Republikken Østrig gjorde i denne forbindelse bl.a. gældende, at eftersom tildelingen af kontrakten om opførelse af de nye reaktorer var et vilkår, som var uløseligt forbundet med den pågældende støtte, var Kommissionen forpligtet til ligeledes at undersøge denne på baggrund af de EU-retlige regler om indgåelse af offentlige kontrakter. Ifølge denne medlemsstat fremgik det endvidere af dommen Østrig mod Kommissionen (2), at Kommissionen burde have vurderet den pågældende støtte på baggrund af de EU-retlige bestemmelser om indgåelse af offentlige kontrakter uafhængigt af, hvorvidt tildelingen af kontrakten om opførelse udgjorde et vilkår, som var uløseligt forbundet med denne støtte.

Retten forkastede indledningsvis den argumentation fra Republikken Østrig, der var støttet på dommen Østrig mod Kommissionen. Selv om det følger af denne dom, at den økonomiske aktivitet, som støtten fremmer, skal være forenelig med EU-retten, havde Republikken Østrig ikke i den foreliggende sag påberåbt sig, at der var sket nogen tilsidesættelse af EU-retten på grund af den understøttede virksomhed, dvs. kerneenergiproduktion. Det fremgår desuden ikke af denne dom, at Domstolen havde til hensigt at udvide rækkevidden af den kontrol, der påhviler Kommissionen inden for rammerne af en procedure til efterprøvelse af en statsstøttes forenelighed med det indre marked, ved at opgive sin praksis, hvorefter der skal sondres mellem de vilkår, der er uløseligt forbundet med støttens formål, og dem, der ikke er det.

Anerkendelsen inden for rammerne af en procedure til efterprøvelse af en statsstøttes forenelighed med det indre marked af en forpligtelse, der pålægger Kommissionen at tage endelig stilling til, om der er sket en tilsidesættelse af andre EU-retlige bestemmelser end dem, der angår statsstøtte – uanset forbindelsen mellem støttemåden og formålet med denne støtte – ville i øvrigt være i strid med for det første de proceduremæssige regler og garantier, som er særlige for de procedurer, der er specielt fastsat for kontrollen med anvendelsen af disse bestemmelser, og for det andet med princippet om autonomien af de administrative procedurer og søgsmålsadgangen.

På baggrund af disse præciseringer fastslog Retten dernæst, at beslutningen om tildeling af kontrakten om opførelse af de to nye reaktorer, som lå forud for den pågældende støtteforanstaltning, ikke udgjorde et vilkår, som var uløseligt forbundet med denne støttes genstand. En gennemførelse af en offentlig udbudsprocedure og en eventuel benyttelse af en anden virksomhed til opførelse af reaktorerne ville hverken ændre støttens genstand, dvs. at to nye reaktorer vederlagsfrit stilledes til rådighed med henblik på deres drift, eller støttemodtageren, som var selskabet Paks II. Selv hvis det antoges, at en udbudsprocedure ville have haft indflydelse på støttebeløbet, hvilket Republikken Østrig ikke havde godtgjort, ville en sådan omstændighed desuden ikke i sig selv have haft nogen konsekvenser for den fordel, som denne støtte udgjorde for modtageren, dvs. en gratis tilrådighedsstillelse af to nye reaktorer med henblik på deres drift.

Endelig fremhævede Retten, at Kommissionen – i modsætning til det af Republikken Østrig anførte – i den anfægtede afgørelse med føje kunne henvise til den vurdering, som den havde foretaget under en forudgående traktatbrudsprocedure, hvori den havde konkluderet, at den direkte tildeling af opførelsen af de to nye reaktorer til selskabet JSC NIAEP ikke var i strid med EU-retten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter. Retssikkerhedsprincippet udelukkede således, at Kommissionen kunne foretage en fornyet undersøgelse af tildelingen af kontrakten om opførelse inden for rammerne af statsstøtteproceduren, uden at der forelå nye oplysninger i forhold til det tidspunkt, hvor den besluttede at afslutte traktatbrudsproceduren.

For det andet forkastede Retten anbringenderne om, at der forelå uforholdsmæssige konkurrencefordrejninger og forskelsbehandling, der førte til, at producenter af vedvarende energi blev udelukket fra det liberaliserede indre marked for elektricitet. Retten henviste i denne forbindelse til, at medlemsstaterne frit kan fastsætte sammensætningen af deres energimiks, og at Kommissionen ikke kan kræve, at statens finansieringer skal allokeres til alternative energikilder.

Efter at have forkastet anbringendet om styrkelse eller etablering af en dominerende stilling på markedet forkastede Retten for det tredje ligeledes anbringendet om risikoen for likviditeten på det ungarske engrosmarked for elektricitet.

1      Kommissionens afgørelse (EU) 2017/2112 af 6.3.2017 om den foranstaltning/støtteordning/statsstøtte SA.38454 – 2015/C (ex 2015/N), som Ungarn påtænker at yde til udviklingen af to nye kernereaktorer på Paks II-kernekraftværket (EUT 2017, L 317, s. 45).

2      Dom af 22.9.2020, Østrig mod Kommissionen (C-594/18 P, EU:C:2020:742).