EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018CO0085

Domstolens kendelse (Første Afdeling) af 10. april 2018.
CV mod DU.
Præjudiciel forelæggelse – præjudiciel forelæggelse efter hasteproceduren – artikel 99 i Domstolens procesreglement – retligt samarbejde i civile sager – kompetence i sager om forældreansvar – forældremyndighed over barnet – forordning (EF) nr. 2201/2003 – artikel 8, 10 og 13 – begrebet barnets »sædvanlige opholdssted« – afgørelse truffet af en ret i en anden medlemsstat vedrørende barnets opholdssted – ulovlig fjernelse eller tilbageholdelse – kompetence i tilfælde af bortførelse af barnet.
Sag C-85/18 PPU.

Sag C-85/18 PPU

CV

mod

DU

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Judecătoria Oradea)

»Præjudiciel forelæggelse – præjudiciel forelæggelse efter hasteproceduren – artikel 99 i Domstolens procesreglement – retligt samarbejde i civile sager – kompetence i sager om forældreansvar – forældremyndighed over barnet – forordning (EF) nr. 2201/2003 – artikel 8, 10 og 13 – begrebet barnets »sædvanlige opholdssted« – afgørelse truffet af en ret i en anden medlemsstat vedrørende barnets opholdssted – ulovlig fjernelse eller tilbageholdelse – kompetence i tilfælde af bortførelse af barnet«

Sammendrag – Domstolens kendelse (Første Afdeling) af 10. april 2018

Retligt samarbejde i civile sager – kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar – forordning nr. 2201/2003 – kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende underholdspligt – forordning nr. 4/2009 – kompetence vedrørende forældreansvar og underholdspligt – ulovlig tilbageholdelse eller tilbageholdelse af barn – kompetence for retterne i en anden medlemsstat end den, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted før dets tilbageholdelse – foreligger ikke – grænser

(Rådets forordning nr. 2201/2003, art. 10, og nr. 4/2009, art. 3)

Artikel 10 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 og artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt skal fortolkes således, at i en sag som den i hovedsagen omhandlede, hvori et barn, der havde sit sædvanlige opholdssted i en medlemsstat, er blevet fjernet ulovligt af en af sine forældre til en anden medlemsstat, har retterne i denne anden medlemsstat ikke kompetence til at træffe afgørelse om en anmodning om forældremyndigheden over eller om fastsættelse af et underholdsbidrag til det pågældende barn, når der ikke foreligger nogen oplysninger om, at den anden forælder har affundet sig med fjernelsen af barnet eller har indgivet en anmodning om tilbagegivelse af det.

(jf. præmis 57 og konkl.)

Top