Sag C-281/18 P

Repower AG

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 31. oktober 2019

»Appel – EU-varemærker – ugyldighedssag – tilbagekaldelse af appelkammerets oprindelige afgørelse, som delvist afslog begæringen om, at EU-ordmærket REPOWER erklæres ugyldigt«

1. Appel – søgsmålsinteresse – betingelse – appel, der kan medføre en fordel for den part, som har iværksat sagen

   (jf. præmis 16)

2. EU-varemærker – EUIPO’s tilbagekaldelse af sine afgørelser – betingelse – åbenlys procedurefejl – begreb – tilsidesættelse af begrundelsespligten – omfattet

   (Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75 og art. 80, stk. 1)

   (jf. præmis 30-34)

3. Appel – anbringender – en doms præmisser, der er behæftet med en tilsidesættelse af EU-retten – konklusionen berettiget af andre retlige grunde – ikke lagt til grund

   (Art. 256, stk. 1, TEUF; statutten for Domstolen, art. 58, stk. 1)

   (jf. præmis 37)

4. Appel – anbringender – ingen præcis anfægtelse af en begrundelse fra Rettens side og ingen retlige argumenter til støtte for appellen – afvisning

   [Art. 256, stk. 1, TEUF; Domstolens procesreglement, art. 168, stk. 1, litra d), og art. 169, stk. 2]

   (jf. præmis 44-46)

Resumé

Domstolen præciserer udtrykket »åbenlys procedurefejl« som omhandlet i forordningen om EU-varemærker, der indebærer, at EUIPO skal tilbagekalde sine egne afgørelser

I dommen i sagen Repower mod EUIPO (sag C-281/18 P), afsagt den 31. oktober 2019, forkastede Domstolen den til prøvelse af Rettens dom ( 1 ) iværksatte appel og foretog nogle præciseringer med hensyn til beføjelsen for Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) til at tilbagekalde afgørelser, der er behæftet med en åbenlys procedurefejl, der er begået af kontoret.

I det foreliggende tilfælde registrerede det appellerende selskab, Repower, ordmærket REPOWER hos EUIPO. På begæring af intervenienten, repowermap.org, gav EUIPO’s annullationsafdeling delvist medhold i begæringen om, at dette varemærke blev erklæret ugyldigt, for så vidt angår visse varer og tjenesteydelser. Den klage, som blev indgivet over denne afgørelse, blev afslået af EUIPO’s appelkammer. Efter intervenientens anlæggelse af et annullationssøgsmål ved Retten tilbagekaldte appelkammeret ved en ny afgørelse sin afgørelse om afslag med den begrundelse, at den var behæftet med en utilstrækkelig begrundelse og dermed med en »åbenlys procedurefejl« som omhandlet i artikel 80, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 ( 2 ).

Repower anlagde sag til prøvelse af denne afgørelse om tilbagekaldelse ved Retten, som fandt, at EUIPO ikke kunne basere nævnte afgørelse på artikel 80, stk. 1, i forordning nr. 207/2009, for så vidt som en manglende begrundelse ikke udgør en »åbenlys procedurefejl« som omhandlet i denne bestemmelse ( 3 ). Ikke desto mindre fandt Retten, at afgørelsen om tilbagekaldelse kunne være baseret på det almindelige retsprincip om tilbagekaldelse af ulovlige forvaltningsakter. Efter at have fastslået, at denne fejl med hensyn til valget af hjemmel ikke begrundede annullation af afgørelsen om tilbagekaldelse, frifandt Retten EUIPO.

Med henblik på fortolkningen af begrebet »åbenlys procedurefejl« som omhandlet i artikel 80, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 henviste Domstolen til, at der ikke blot skal tages hensyn til dennes ordlyd, men også til den sammenhæng, hvori bestemmelsen indgår, og de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af.

I denne henseende fandt Domstolen, at det fremgår af opbygningen af forordning nr. 207/2009, at de i denne forordnings artikel 80, stk. 1, omhandlede procedurefejl navnlig vedrører de procedureregler, der er fastsat i denne forordning, såsom begrundelsespligten. Denne fortolkning understøttes af det mål, som forfølges med samme forordnings artikel 80, stk. 1, der tager sigte på at pålægge EUIPO en forpligtelse til at tilbagekalde afgørelser, der er behæftet med en åbenlys procedurefejl, med henblik på at sikre god forvaltningsskik såvel som procesøkonomi. Nævnte fortolkning afspejler ligeledes Domstolens faste praksis, hvorefter begrundelsespligten udgør en væsentlig formforskrift, som skal adskilles fra spørgsmålet om, hvorvidt begrundelsen er materielt rigtig, hvilket henhører under realiteten for så vidt angår den omtvistede retsakts lovlighed.

Følgelig fastslog Domstolen, i modsætning til Retten, at enhver tilsidesættelse af begrundelsespligten, såsom en manglende eller en utilstrækkelig begrundelse, udgør en procedurefejl som omhandlet i artikel 80, stk. 1, i forordning nr. 207/2009, der skal medføre, at EUIPO tilbagekalder den afgørelse, der er behæftet med denne fejl, når der er tale om en tydelig fejl.

Heraf følger, at denne bestemmelse fandt anvendelse i det foreliggende tilfælde, og at Retten begik en retlig fejl. Domstolen konkluderede imidlertid, at denne retlige fejl ikke kunne medføre, at den appellerede dom blev ophævet, for så vidt som denne doms konklusion om frifindelse af EUIPO i den af Repower anlagte sag til prøvelse af afgørelsen om tilbagekaldelse var berettiget af andre grunde.

( 1 ) – Dom af 21.2.2018, Repower mod EUIPO – repowermap.org (REPOWER) (T-727/16, EU:T:2018:88).

( 2 ) – Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT 2009, L 78, s. 1).

( 3 ) – Det bestemmes i artikel 80, stk. 1, i forordning nr. 207/2009, at når EUIPO foretager en indførelse i registret eller vedtager en afgørelse, der er behæftet med en åbenlys procedurefejl, der er begået af kontoret, sørger dette for at ophæve indførelsen eller tilbagekalde afgørelsen.