Sag C-100/18

Línea Directa Aseguradora SA

mod

Segurcaixa, Sociedad Anónima de Seguros y Reaseguros

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo)

Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. juni 2019

»Præjudiciel forelæggelse – lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer – direktiv 2009/103/EF – artikel 3, stk. 1 – begrebet »færdsel med køretøjer« – materiel skade på en bygning forårsaget af en brand i et køretøj, der var parkeret i bygningens private garage – den lovpligtige forsikrings dækning«

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – motorkøretøjsansvarsforsikring – direktiv 2009/103 – begrebet færdsel med køretøjer – selvstændig fortolkning

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103, art. 3, stk. 1)

   (jf. præmis 32)

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – motorkøretøjsansvarsforsikring – direktiv 2009/103 – begrebet færdsel med køretøjer – anvendelse af et køretøj i overensstemmelse med dets brug som transportmiddel – brand i et køretøj, der havde været parkeret i en bygnings private garage i mere end 24 timer, som forårsagede skader på denne bygning – omfattet

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103, art. 1, nr. 1), og art. 3, stk. 1]

   (jf. præmis 35-43, 48 samt domskonkl.)

Resumé

En situation, hvor et køretøj, der har været parkeret i en bygnings private garage i mere end 24 timer, har forårsaget en brand, der er opstået i køretøjets elektriske kredsløb, hvorved denne bygning er blevet beskadiget, henhører under begrebet »[færdsel med] køretøjer« som omhandlet i direktivet om ansvarsforsikring for motorkøretøjer

I dommen i sagen Línea Directa Aseguradora (sag C- 100/18), der blev afsagt den 20. juni 2019, fortolkede Domstolen begrebet »[færdsel med] køretøjer« som omhandlet i direktiv 2009/103 ( 1 ) om ansvarsforsikring for motorkøretøjer, idet den fastslog, at en situation, hvor et køretøj, der har været parkeret i en bygnings private garage i mere end 24 timer, har forårsaget en brand, der er opstået i køretøjets elektriske kredsløb, hvorved denne bygning er blevet beskadiget, henhører under dette begreb.

I august 2013 brød en bil, som havde været parkeret i mere end 24 timer, i brand i en bygnings private garage, hvilket forårsagede skader. Branden opstod i køretøjets elektriske kredsløb. Køretøjets ejer havde tegnet en ansvarsforsikring for motorkøretøjer hos selskabet Línea Directa. Bygningen var forsikret hos selskabet Segurcaixa, som udbetalte 44704,34 EUR til det selskab, som ejede den nævnte bygning, til dækning af de opståede skader.

I marts 2014 anlagde Segurcaixa sag mod Línea Directa med påstand om godtgørelse for den udbetalte erstatning med den begrundelse, at forsikringsbegivenheden udsprang af »færdsel«, som i henhold til spansk ret var dækket af ansvarsforsikringen for motorkøretøjer. Segurcaixa fik ikke medhold i søgsmålet ved første instans. Inden for rammerne af appelproceduren blev Línea Directa pålagt at betale det beløb, som Segurcaixa havde nedlagt påstand om. Línea Directa iværksatte kassationsappel ved Tribunal Supremo (øverste domstol, Spanien) til prøvelse af denne dom. Da denne ret nærede tvivl om, hvilken fortolkning der skulle anlægges af begrebet »[færdsel med] køretøjer« i direktiv 2009/103, besluttede den at forelægge Domstolen flere præjudicielle spørgsmål.

Indledningsvis bemærkede Domstolen, at begrebet »[færdsel med] køretøjer« som omhandlet i nævnte direktiv ( 2 ) udgør et selvstændigt begreb i EU-retten, hvis fortolkning ikke kan overlades til hver enkelt medlemsstats vurdering. Domstolen fremhævede ligeledes formålet om beskyttelse af ofrene for uheld forvoldt af motorkøretøjer, som konstant er blevet forfulgt og styrket af EU-lovgiver.

Henset til sin praksis ( 3 ) bemærkede Domstolen, at begrebet »[færdsel med] køretøjer« ikke er begrænset til situationer med færdsel på veje, men at enhver anvendelse af et køretøj, der er i overensstemmelse med dette køretøjs almindelige brug, navnlig enhver anvendelse af et køretøj som transportmiddel, er omfattet af dette begreb. I denne sammenhæng bemærkede Domstolen dels, at den omstændighed, at det i uheldet implicerede køretøj stod stille på tidspunktet for uheldets indtræden, ikke i sig selv udelukker, at anvendelsen af dette køretøj på det pågældende tidspunkt kan være omfattet af dets brug som transportmiddel. På samme måde er spørgsmålet om, hvorvidt motoren på det pågældende køretøj var tændt på tidspunktet for uheldets indtræden, heller ikke afgørende. Dels findes der ikke nogen bestemmelse i direktiv 2009/103, der begrænser udstrækningen af forsikringsforpligtelsen og af den beskyttelse, som denne forpligtelse giver ofrene for de uheld, som motorkøretøjer forvolder, til tilfælde, hvor sådanne køretøjer anvendes på visse terræner eller veje.

Domstolen udledte følgelig heraf, at begrebet »[færdsel med] køretøjer« som omhandlet i direktiv 2009/103 ikke afhænger af egenskaberne ved det terræn, hvorpå motorkøretøjet anvendes, og navnlig ikke af den omstændighed, at det pågældende køretøj holdt stille og befandt sig på en parkeringsplads på uheldstidspunktet. På denne baggrund fastslog Domstolen, at parkering og perioder, hvor et køretøj holder stille, er naturlige og nødvendige faser, som udgør en integrerende del af køretøjets anvendelse som transportmiddel. Et køretøj anvendes således principielt i overensstemmelse med dets brug som transportmiddel, når det er parkeret i tiden mellem to køreture.

I det foreliggende tilfælde vurderede Domstolen, at parkering af et køretøj i en privat garage udgjorde en anvendelse af køretøjet, der var i overensstemmelse med dets brug som transportmiddel, idet denne konklusion ikke blev berørt af den omstændighed, at nævnte køretøj havde været parkeret i garagen i over 24 timer.

Hvad endelig angår den omstændighed, at det i hovedsagen omhandlede uheld skyldtes en brand forårsaget af et køretøjs elektriske kredsløb, bemærkede Domstolen, at såfremt det køretøj, som har forårsaget dette uheld, henhører under begrebet »køretøj« som omhandlet i direktiv 2009/103 ( 4 ), er det hverken fornødent nøjagtigt at angive, hvilken del af køretøjet der lå til grund for den skadevoldende begivenhed, eller at fastlægge, hvilken funktion denne del har.

( 1 ) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16.9.2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (EUT 2009, L 263, s. 11).

( 2 ) – Artikel 3, stk. 1, i direktiv 2009/103 bestemmer, at hver medlemsstat med forbehold af direktivets artikel 5 træffer passende foranstaltninger til at sikre, at erstatningsansvaret for køretøjer, der er hjemmehørende i det pågældende land, er dækket af en forsikring.

( 3 ) – Jf. bl.a. dom af 20.12.2017, Núñez Torreiro, (C-334/16, EU:C:2017:1007), og af 15.11.2018, BTA Baltic Insurance Company (C-648/17, EU:C:2018:917).

( 4 ) – Artikel 1, nr. 1), i direktiv 2009/103.