Sag C-552/17

Alpenchalets Resorts GmbH

mod

Finanzamt München Abteilung Körperschaften

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof)

»Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem (moms) – direktiv 2006/112/EF – særordning for rejsebureauer – levering af en feriebolig, der er lejet hos andre afgiftspligtige personer – supplerende ydelser – sekundære ydelser og hovedydelser – nedsat momssats – indkvarteringsydelse leveret af et rejsebureau i dets eget navn«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 19. december 2018

1. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – særordning for rejsebureauer – anvendelsesområde – levering af en feriebolig, der er lejet hos andre afgiftspligtige personer, og som, hvor det er relevant, er ledsaget af supplerende ydelser – omfattet

   (Rådets direktiv 2006/112, art. 306-169)

2. Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – medlemsstaternes mulighed for at anvende en reduceret afgiftssats for leveringen af visse varer og tjenesteydelser – anvendelse af en nedsat afgiftssats på levering af ferieophold i henhold til særordningen for rejsebureauer – uanvendelighed

   (Rådets direktiv 2006/112, art. 98, stk. 2, og art. 307)

1.  Artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at et rejsebureaus blotte tilrådighedsstillelse af en feriebolig, der er lejet hos andre afgiftspligtige personer, eller en sådan tilrådighedsstillelse af en feriebolig, der er ledsaget af sekundære ydelser, uanset omfanget af disse sekundære ydelser, hver udgør én enkelt ydelse, der i sig selv er omfattet af særordningen for rejsebureauer.

   (jf. præmis 35 og domskonkl. 1)

2.  Artikel 98, stk. 2, i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at rejsebureauers levering af ydelser, der består i levering af ferieophold, som er omfattet af dette direktivs artikel 307, ikke kan underlægges en nedsat sats eller en af de nedsatte satser, der fremgår af den førstnævnte bestemmelse.

   (jf. præmis 41 og domskonkl. 2)