EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017CJ0480

Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 6. december 2018.
Frank Montag mod Finanzamt Köln-Mitte.
Præjudiciel forelæggelse – etableringsfrihed – direkte beskatning – indkomstskat – mulighed for at fradrage bidrag, der er indbetalt til en erhvervsmæssig pensionsordning og en privat pensionsordning – ikke muligt for ikke-hjemmehørende.
Sag C-480/17.

Court reports – general

Sag C-480/17

Frank Montag

mod

Finanzamt Köln-Mitte

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht Köln)

»Præjudiciel forelæggelse – etableringsfrihed – direkte beskatning – indkomstskat – mulighed for at fradrage bidrag, der er indbetalt til en erhvervsmæssig pensionsordning og en privat pensionsordning – ikke muligt for ikke-hjemmehørende«

Sammendrag – Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 6. december 2018

  1. Etableringsfrihed – restriktioner – skattelovgivning – indkomstskat – mulighed for at fradrage bidrag, der er indbetalt til en erhvervsmæssig pensionsordning og en privat pensionsordning – ikke muligt for ikke-hjemmehørende skattepligtig person – mulighed for at sammenligne situationen for en hjemmehørende skattepligtig person og en ikke-hjemmehørende skattepligtig person – kriterier – mulighed for at tage hensyn til den pågældendes personlige og familiemæssige forhold – udgifter, der er direkte forbundet med en virksomhed, som giver anledning til indkomst, der er skattepligtig – begreb – udgifter, der er foranlediget af den omhandlede virksomhed og nødvendige for udøvelsen af denne virksomhed – omfattet – udgifter, der følger af den virksomhed, som giver anledning til indkomst, men ikke er nødvendige for udøvelsen af denne virksomhed – ikke omfattet

    (Art. 49 TEUF)

  2. Etableringsfrihed – restriktioner – skattelovgivning – indkomstskat – ikke-hjemmehørende skattepligtig person, som er begrænset skattepligtig i en medlemsstat – national lovgivning i denne medlemsstat, hvorefter en afgiftspligtig person nægtes ret til fradrag af de obligatoriske bidrag, der er indbetalt til en erhvervsmæssig pensionsordning – direkte forbindelse mellem bidragene og den virksomhed, som giver anledning til den skattepligtige indkomst – ikke tilladt op til det beløb, der svarer til den del af indkomsten, der er skattepligtig i kildemedlemsstaten – national lovgivning i nævnte medlemsstat, hvorefter en afgiftspligtig person nægtes ret til fradrag af de frivillige bidrag, der er indbetalt til en erhvervsmæssig pensionsordning – lovlighed – betingelse for efterfølgende beskatning af de pensionsmidler, som vil blive udbetalt af pensionsordningen – ikke relevant – national lovgivning i nævnte medlemsstat, hvorefter en afgiftspligtig person nægtes ret til fradrag af de frivillige bidrag, der er indbetalt til en privat pensionsordning – lovlighed

    (Art. 49 TEUF)

  1.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 29-33)

  2.  Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en ikke-hjemmehørende skattepligtig person, som er begrænset skattepligtig i denne medlemsstat, ikke kan nedsætte beregningsgrundlaget for indkomstskatten med obligatoriske bidrag, der er indbetalt til en erhvervsmæssig pensionsordning, i et omfang, som forholdsmæssigt svarer til den del af indkomsten, der er skattepligtig i nævnte medlemsstat, såfremt disse udgifter er direkte forbundet med den virksomhed, som giver anledning til indkomsten, mens en hjemmehørende skattepligtig person, der er fuldt indkomstskattepligtig, kan fradrage sådanne bidrag i beregningsgrundlaget for indkomstskatten inden for de begrænsninger, der er fastsat i national ret.

    Artikel 49 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en ikke-hjemmehørende skattepligtig person, som er begrænset skattepligtig i denne medlemsstat, hverken kan nedsætte beregningsgrundlaget for indkomstskatten med supplerende bidrag, der er indbetalt til en erhvervsmæssig pensionsordning, eller med bidrag, der er indbetalt til en privat pensionsordning, mens en hjemmehørende skattepligtig person, der er fuldt indkomstskattepligtig, kan fradrage sådanne bidrag i beregningsgrundlaget for indkomstskatten inden for de begrænsninger, der er fastsat i national ret.

    (jf. præmis 62 og domskonkl.)

Top