Sag C-375/17

Stanley International Betting Ltd
og
Stanleybet Malta Ltd

mod

Ministero dell’Economia e delle Finanze
og
Agenzia delle Dogane e dei Monopoli

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato)

»Præjudiciel forelæggelse – artikel 49 TEUF og 56 TEUF – etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser – hasardspil – koncession til afholdelsen af det automatiserede lottospil og andre talspil med faste odds i henhold til eneleverandørmodellen – restriktion – tvingende almene hensyn – proportionalitet«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. december 2018

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremgangsmåder for tildeling af koncessionskontrakter – direktiv 2014/23 – tidsmæssig anvendelse – den ordregivende myndigheds beslutning om valg af, hvilken procedure der skal følges med henblik på indgåelsen, som blev truffet, inden fristen for at gennemføre det nævnte direktiv udløb – direktivet finder ikke anvendelse

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23)

2. Fri udveksling af tjenesteydelser – etableringsfrihed – restriktioner – hasardspil – national lovgivning, der for så vidt angår koncessionen til afholdelsen af det automatiserede lottospil og andre talspil med faste odds fastsætter en model med en enkelt koncessionshaver og for så vidt angår de øvrige spil, tipning og væddemål en model med flere koncessionshavere – lovlighed – betingelse – den nationale rets efterprøvelse

   (Art. 49 TEUF og 56 TEUF)

3. Fri udveksling af tjenesteydelser – etableringsfrihed – restriktioner – hasardspil – national lovgivning, der for så vidt angår koncessionen til afholdelsen af det automatiserede lottospil og andre talspil med faste odds fastsætter en høj udbudssum – lovlighed – betingelse – den nationale rets efterprøvelse

   (Art. 49 TEUF og 56 TEUF)

4. Fri udveksling af tjenesteydelser – etableringsfrihed – restriktioner – hasardspil – fortabelse af koncessionen til afholdelsen af det automatiserede lottospil og andre talspil med faste odds – fortabelse i tilfælde af retsforfølgelse af koncessionshaveren som følge af begåelsen af en lovovertrædelse med forbindelse til genstanden for den virksomhed, der er tildelt i koncession – ordregivende myndigheders beføjelse til under betingelser, som er strengt indrammet ved lov, at erklære fortabelse, når der ikke foreligger en endelig dom – lovlighed

   (Art. 49 TEUF og 56 TEUF)

5. Fri udveksling af tjenesteydelser – etableringsfrihed – restriktioner – hasardspil – bestemmelse, der er indeholdt i et aftaleudkast til en koncession, og som foreskriver fortabelse af koncessionen til afholdelsen af det automatiserede lottospil og andre talspil med faste odds – fortabelse i tilfælde af retsforfølgelse af koncessionshaveren som følge af begåelsen af en lovovertrædelse med forbindelse til genstanden for den virksomhed, der er tildelt i koncession – fortabelse i tilfælde af, at koncessionshaveren tilsidesætter lovgivningen vedrørende bekæmpelse af uregelmæssigt, ulovligt og illegalt spil – lovlighed – betingelse – den nationale rets efterprøvelse

   (Art. 49 TEUF og 56 TEUF)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 34-36)

2.  Artikel 49 TEUF og 56 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der for så vidt angår koncessionen til afholdelsen af det automatiserede lottospil og andre talspil med faste odds fastsætter en model med en enkelt koncessionshaver i modsætning til de øvrige spil, tipning og væddemål, som er omfattet af en model med flere koncessionshavere, forudsat at den nationale domstol fastslår, at den nationale lovgivning på en sammenhængende og systematisk måde reelt opfylder de legitime formål, som den pågældende medlemsstat har påberåbt sig.

   En sådan forskel mellem lovgivningerne i retlig henseende er således ikke som sådan egnet til at påvirke en sådan enekoncessionsordnings egnethed til at virkeliggøre målet om at forhindre incitamenter for borgerne til overdrevent forbrug i tilknytning til spillevirksomhed og at bekæmpe ludomani, med henblik på hvilket den er indført (jf. analogt dom af 28.2.2018, Sporting Odds, C-3/17, EU:C:2018:130, præmis 23 og den deri nævnte retspraksis).

   Et tostrenget system for tilrettelæggelse af markedet for hasardspil kan imidlertid vise sig at være i strid med artikel 56 TEUF, hvis det konstateres, at de kompetente myndigheder fører politikker, som tilsigter at opfordre til deltagelse i andre hasardspil end dem, der er omfattet af enekoncessionsordningen, snarere end at reducere spillemulighederne og begrænse aktiviteterne på dette område på en sammenhængende og systematisk måde, således at formålet bestående i at forhindre incitamenter til overdrevent forbrug i tilknytning til spillevirksomhed og at bekæmpe ludomani, som lå til grund for indførelsen af enekoncessionsordningen, ikke længere effektivt kan forfølges ved hjælp af sidstnævnte (jf. analogt dom af 28.2.2018, Sporting Odds, C-3/17, EU:C:2018:130, præmis 24 og den deri nævnte retspraksis). Et sådant tostrenget system er derimod i overensstemmelse med artikel 56 TEUF, når den forelæggende ret har fastslået, at de bestemmelser, der begrænser den frie udveksling af tjenesteydelser, reelt og på en sammenhængende og systematisk måde forfølger de formål, som den berørte medlemsstat har påberåbt sig (jf. i denne retning dom af 28.2.2018, Sporting Odds, C-3/17, EU:C:2018:130, præmis 33).

   (jf. præmis 50-53 og domskonkl. 1)

3.  Artikel 49 TEUF og 56 TEUF samt princippet om forbud mod forskelsbehandling, gennemsigtighedsprincippet og proportionalitetsprincippet skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning og de med henblik på gennemførelsen heraf vedtagne retsakter som omhandlet i hovedsagen, der for så vidt angår koncessionen til afholdelsen af det automatiserede lottospil og andre talspil med faste odds fastsætter en høj udbudssum, forudsat at denne sum er blevet formuleret klart, præcist og utvetydigt, og at den synes at være objektivt begrundet, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.

   (jf. præmis 64 og domskonkl. 2)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 77-80)

5.  Artikel 49 TEUF og 56 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, der er indeholdt i et til et udbud ledsagende aftaleudkast til en koncession, og som foreskriver fortabelse af koncessionen til afholdelsen af det automatiserede lottospil og andre talspil med faste odds:

   –

   i forbindelse med alle lovovertrædelser, for hvilke en retsforfølgelse er bestemt, og hvor den ordregivende myndighed som følge af lovovertrædelsens art, alvor, udøvelsesmåde og dens forbindelse til genstanden for den virksomhed, der er tildelt i koncession, vurderer, at koncessionshaveren herved ikke besidder den påkrævede pålidelighed, professionalisme og moralske egnethed

   –

   eller hvis koncessionshaveren tilsidesætter lovgivningen vedrørende bekæmpelse af uregelmæssigt, ulovligt og illegalt spil, og navnlig når koncessionshaveren selv eller gennem selskaber, som denne kontrollerer eller er forbundet med, uanset hvor de er hjemmehørende, markedsfører andre spil, som kan sammenlignes med det automatiserede lottospil, uden at have den foreskrevne godkendelse, forudsat at disse bestemmelser er begrundede, viser sig at stå i forhold til det forfulgte mål og er i overensstemmelse med gennemsigtighedsprincippet, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve i lyset af de angivelser, som er indeholdt i nærværende dom. Det skal imidlertid bemærkes, at den forelæggende ret i forbindelse med bedømmelsen af, hvorvidt disse bestemmelser er forholdsmæssige, ligeledes skal tage hensyn til den omstændighed, at en erhvervsdrivendes fortabelse af koncessionskontrakten ikke kan anses for at være forholdsmæssig, såfremt der i den nationale lovgivning hverken er fastsat adgang til en effektiv domstolsprøvelse eller adgang til erstatning for den lidte skade, i det tilfælde hvor denne fortabelse efterfølgende skulle vise sig at være ugrundet (jf. analogt dom af 16.2.2012, Costa og Cifone, C-72/10 og C-77/10, EU:C:2012:80, præmis 81).

   (jf. præmis 83 og 85 samt domskonkl. 3)