Sag C-374/17

Finanzamt B

mod

A-Brauerei

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof)

»Præjudiciel forelæggelse – statsstøtte – artikel 107, stk. 1, TEUF – afgift på erhvervelser af fast ejendom – fritagelse – overdragelser af ejendomsretten til en fast ejendom, der sker som følge af omdannelsesdispositioner, der foretages inden for visse selskabskoncerner – begrebet »statsstøtte« – betingelsen om selektivitet – begrundelse«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 19. december 2018

1. Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – foranstaltning, der tildeler en afgiftsfordel – generel foranstaltning, som finder anvendelse uden forskel på alle erhvervsdrivende – ingen selektiv karakter – bedømmelse af foranstaltningens generelle karakter – afgiftsfritagelse, der sondrer mellem to kategorier af erhvervsdrivende, som befinder sig i en sammenlignelig situation – der foreligger ikke en foranstaltning af generel karakter

   (Art. 107, stk. 1, TEUF)

2. Statsstøtte – begreb – foranstaltningens selektive karakter – undtagelse fra det almindelige afgiftssystem – begrundet med systemets karakter og opbygning – bedømmelseskriterier – afgiftsfritagelse, som tilsigter at undgå en dobbelt afgiftspålæggelse

   (Art. 107, stk. 1, TEUF)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 20-34)

2.  Artikel 107, stk. 1, TEUF skal fortolkes således, at betingelsen, der følger af denne bestemmelse, om den pågældende fordels selektivitet, ikke er opfyldt med hensyn til en afgiftsfordel som den i hovedsagen omhandlede, der består i en fritagelse for afgift på erhvervelse af fast ejendom i tilfælde af en overdragelse af ejendomsretten til fast ejendom, der sker som følge af en omdannelsesdisposition, som udelukkende involverer selskaber fra den samme koncern, der er indbyrdes forbundne ved en kapitalandel på mindst 95% igennem en uafbrudt periode på mindst fem år forud for og fem år efter den nævnte disposition.

   I en sammenhæng med skatte- eller afgiftsforanstaltninger forudsætter en kvalificering af en national skatte- eller afgiftsforanstaltning som »selektiv«, at det først identificeres, hvad der er den almindelige eller »normale« skatte- eller afgiftsordning i den pågældende medlemsstat, og at det derefter godtgøres, at den omhandlede skatte- eller afgiftsforanstaltning udgør en afvigelse fra den almindelige ordning, for så vidt som den indfører en sondring mellem erhvervsdrivende, der i forhold til det formål, der forfølges med den pågældende medlemsstats afgiftssystem, befinder sig i sammenlignelige faktiske og retlige situationer (jf. i denne retning dom af 21.12.2016, Kommissionen mod World Duty Free Group m.fl.,C-20/15 P og C-21/15 P, EU:C:2016:981, præmis 57).

   For det andet skal der mindes om, at det følger af Domstolens faste praksis, at begrebet »statsstøtte« ikke omfatter foranstaltninger, der indfører en sondring mellem virksomheder, der i forhold til det formål, der forfølges med den omhandlede retlige ordning, befinder sig i en sammenlignelig faktisk og retlig situation, og dermed a priori er selektive, når den berørte medlemsstat kan godtgøre, at denne sondring er begrundet, eftersom den følger af karakteren eller den almindelige opbygning af den ordning, som foranstaltningerne er en del af (dom af 21.12.2016, Kommissionen mod World Duty Free Group m.fl.,C-20/15 P og C-21/15 P, EU:C:2016:981, præmis 58 og den deri nævnte retspraksis).

   Domstolen har i sin retspraksis anerkendt, at formål, som var uadskilleligt forbundet med det pågældende almindelige afgiftssystem, kunne begrunde en umiddelbart selektiv afgiftsordning (jf. i denne retning dom af 29.4.2004, GIL Insurance m.fl.,C-308/01, EU:C:2004:252, præmis 74-76, og af 8.9.2011, Paint Graphos m.fl.,C-78/08 – C 80/08, EU:C:2011:550, præmis 64-76).

   I det foreliggende tilfælde kan det formål, der er knyttet til selve funktionen af den i hovedsagen omhandlede almindelige afgiftsordning, som tilsigter at undgå en dobbelt afgiftspålæggelse og dermed en for vidtgående afgiftspålæggelse, således begrunde, at den afgiftsfritagelse, der er fastsat i GrEStG’s § 6a, forbeholdes omdannelsesdispositioner foretaget mellem selskaber, der er indbyrdes forbundne ved en kapitalandel på mindst 95% igennem en uafbrudt periode på mindst fem år forud for og fem år efter den nævnte disposition.

   (jf. præmis 36, 44, 49, 50 og 53 samt domskonkl.)