Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017CJ0270

    Domstolens dom (Femte Afdeling) af 10. august 2017.
    Openbaar Ministerie mod Tadas Tupikas.
    Præjudiciel forelæggelse – præjudiciel forelæggelse efter hasteproceduren – politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager – europæisk arrestordre – rammeafgørelse 2002/584/RIA – procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne – betingelser for fuldbyrdelse – fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse – artikel 4a, stk. 1, indsat ved rammeafgørelse 2009/299/RIA – arrestordre udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf – begrebet »retssag, der førte til afgørelsen« – den berørte var selv til stede i første instans – appelsag, der omfatter en fornyet prøvelse af sagens realitet – arrestordre, som ikke indeholder nogen oplysninger, der gør det muligt at efterprøve, om den dømte persons ret til forsvar er blevet iagttaget under appelproceduren.
    Sag C-270/17 PPU.

    Court reports – general

    Sag C-270/17 PPU

    Tadas Tupikas

    (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Amsterdam)

    »Præjudiciel forelæggelse – præjudiciel forelæggelse efter hasteproceduren – politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager – europæisk arrestordre – rammeafgørelse 2002/584/RIA – procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne – betingelser for fuldbyrdelse – fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse – artikel 4a, stk. 1, indsat ved rammeafgørelse 2009/299/RIA – arrestordre udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf – begrebet »retssag, der førte til afgørelsen« – den berørte var selv til stede i første instans – appelsag, der omfatter en fornyet prøvelse af sagens realitet – arrestordre, som ikke indeholder nogen oplysninger, der gør det muligt at efterprøve, om den dømte persons ret til forsvar er blevet iagttaget under appelproceduren«

    Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 10. august 2017

    1. Retligt samarbejde i kriminalsager–rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne–fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre–arrestordre udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom, som er afsagt in absentia–begrebet retssag, der førte til afgørelsen–selvstændig og ensartet fortolkning

      (Rådets rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, art. 4a, stk. 1)

    2. Retligt samarbejde i kriminalsager–rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne–fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre–arrestordre udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom, som er afsagt in absentia–mulighed for at fuldbyrde en arrestordre på trods af omstændigheder, der henhører under de fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse–betingelser–ingen tilsidesættelse af den berørte persons ret til forsvar i tilfælde af overgivelse af den pågældende

      (Rådets rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, art. 4a, stk. 1)

    3. Retligt samarbejde i kriminalsager–rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne–fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre–arrestordre udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom, som er afsagt in absentia–begrebet retssag, der førte til afgørelsen–appelprocedure–omfattet–betingelser

      (Rådets rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, art. 4a, stk. 1)

    1.  Jf. afgørelsens tekst.

      (jf. præmis 65-67)

    2.  Jf. afgørelsens tekst.

      (jf. præmis 96 og 97)

    3.  For så vidt som den udstedende medlemsstat har indført en straffeprocedure, der indeholder flere prøvelsesinstanser, og som dermed kan give anledning til successive retsafgørelser, hvoraf mindst én er blevet truffet in absentia, skal begrebet »retssag, der førte til afgørelsen«, som omhandlet i artikel 4a, stk. 1, i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, fortolkes således, at det alene vedrører det trin, som førte til den retsafgørelse, hvorved der blev truffet endelig afgørelse om den berørtes skyld og om idømmelse af en straf til vedkommende, såsom en frihedsberøvende foranstaltning, efter at der er blevet foretaget en faktisk såvel som retlig fornyet prøvelse af sagens realitet.

      En appelsag som den i hovedsagen omhandlede er som udgangspunkt omfattet af dette begreb. Det tilkommer imidlertid den forelæggende ret at sikre sig, at den frembyder de ovenfor anførte karakteristika.

      (jf. præmis 98 og 99 samt domskonkl.)

    Top