Sag C-217/17 P

Mast-Jägermeister SE

mod

Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

»Appel – EF-design – ansøgning om registrering af design, der gengiver bægre – forordning (EF) nr. 6/2002 – artikel 36, stk. 1, litra c) – grafisk gengivelse – artikel 45 og 46 – fastsættelse af en ansøgningsdato – betingelser – forordning (EF) nr. 2245/2002 – artikel 4, stk. 1, litra e), og artikel 10, stk. 1 og 2«

Sammendrag – Domstolens dom (Niende Afdeling) af 5. juli 2018

1. EU-ret–fortolkning–metoder–fortolkning, henset til sammenhæng og formål

2. EF-design–ansøgning om registrering–betingelser–reproducerbar afbildning af designet–begreb

   (Rådets forordning nr. 6/2002, art. 36, stk. 1 og 5, og art. 46, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2245/2002, art. 4, stk. 1, litra e), og art. 12, stk. 2)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 48)

2.  Hvad angår ordlyden af artikel 36, stk. 1, litra c), i forordning nr. 6/2002 om EF-design fastsætter denne, at ansøgningen om registrering af et EF-design skal indeholde en »reproducerbar afbildning af designet«. Denne ordlyd synes at lægge vægt på afbildningens tekniske kvalitet. Imidlertid omfatter begrebet afbildning i sig selv en opfattelse af, at designet skal kunne identificeres klart.

   Det skal endvidere konstateres, at artikel 4, stk. 1, litra e), i forordning nr. 2245/2002 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 6/2002, der ikke tilføjer yderligere materielle krav ud over det i artikel 36, stk. 1, litra c), i forordning nr. 6/2002, bl.a. præciserer, at afbildningen skal være af en kvalitet, som gør det muligt tydeligt at skelne alle detaljer i den genstand, for hvilken der ansøges om beskyttelse.

   En analyse af ordlyden af denne artikel 36, stk. 1, litra c), fører derfor til en antagelse af, at afbildningen af det design, der søges registreret, skal gøre det muligt at identificere dette design klart.

   Ordlydsfortolkningen af artikel 36, stk. 1, litra c), i forordning nr. 6/2002 bekræftes af en teleologisk fortolkning af denne bestemmelse, som skal medvirke til, at ordningen for registrering af design er velfungerende. Kravet om den grafiske gengivelse har bl.a. til formål at definere selve designet for at fastlægge den nøjagtige genstand for den beskyttelse, det registrerede design giver indehaveren.

   Det bemærkes i denne forbindelse, at registreringen af et design i et offentligt register har til formål at gøre dette tilgængeligt for de relevante myndigheder og offentligheden, især for de erhvervsdrivende. For det første skal de relevante myndigheder klart og præcist kende udformningen af de tegn, som udgør et design, så de kan opfylde deres forpligtelser angående den foreløbige undersøgelse af registreringsansøgninger samt vedrørende offentliggørelse og førelse af et præcist og formålstjenligt designregister.

   For det andet skal de erhvervsdrivende tilstrækkelig klart og præcist kunne gøre sig bekendt med aktuelle og potentielle konkurrenters registrering af design og disses ansøgninger herom, således at de kan få relevante oplysninger om tredjemands rettigheder.

   Det følger heraf, at den ordning med EF-design, der følger af forordning nr. 6/2002, bekræfter den fortolkning, som ordlyden af denne forordnings artikel 36, stk. 1, litra c), indebærer, idet det kræves, at afbildningen af det design, der søges registreret, gør det muligt klart at identificere dette design.

   Denne konklusion bekræftes endvidere af den omstændighed, at opnåelsen af en ansøgningsdato, som i overensstemmelse med artikel 38 i forordning nr. 6/2002 er den dato, på hvilken ansøgeren indgiver dokumenter indeholdende de i artikel 36, stk. 1, anførte oplysninger til Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO), gør det muligt for indehaveren af det pågældende design at gøre en prioritetsret gældende som omhandlet i artikel 41 i forordning nr. 6/2002. Den omstændighed, at ansøgningsdatoen indebærer en prioritetsret, begrunder i sig selv, at der stilles krav om, at gengivelsen af det design, der søges registreret, skal være tydelig. En uklar registreringsansøgning skaber således risiko for, at et design, hvor genstanden for beskyttelsen ikke er klart identificeret, opnår en uforholdsmæssig stor prioritetsbeskyttelse.

   Endelig bekræftes den fortolkning, hvorefter artikel 36, stk. 1, litra c), i forordning nr. 6/2002 kræver, at afbildningen af designet i ansøgningen om registrering skal gøre det muligt klart at identificere genstanden for den ansøgte beskyttelse, ligeledes af en analyse af den sammenhæng, hvori denne bestemmelse indgår.

   For så vidt som artikel 36, stk. 5, i forordning nr. 6/2002 fastsætter, at registreringsansøgningen skal opfylde de betingelser, der er fastsat i forordning nr. 2245/2002, skal der i denne forbindelse henvises til andre af den sidstnævnte forordnings bestemmelser vedrørende ansøgningen om registrering.

   Det bemærkes således, at artikel 12, stk. 2, i forordning nr. 2245/2002 bestemmer, at en berigtigelse af ansøgningen om registrering ikke må ændre det pågældende designs fremtrædelsespræg. Dette indebærer nødvendigvis, at registreringsansøgningen forud for opnåelsen af en ansøgningsdato skal indeholde en sådan afbildning, der gør det muligt at identificere genstanden for den ansøgte beskyttelse. Det er nemlig ikke muligt at fortolke forordning nr. 6/2002 således, at den tillader, at en registreringsansøgning kan anses for at være gyldigt indgivet, selv om den ikke gør det muligt klart at identificere det design, der søges registreret, og at denne mangel ikke længere kan afhjælpes.

   Det følger heraf, at ordlydsanalysen og den teleologiske analyse af artikel 36, stk. 1, litra c), i forordning nr. 6/2002 samt analysen af den sammenhæng, hvori denne bestemmelse indgår, fører til antagelsen af, at denne bestemmelse skal fortolkes således, at den indebærer et krav om, at afbildningen af et design, der søges registreret, gør det muligt klart at identificere det design, der er genstand for den beskyttelse, der tilsigtes med ansøgningen.

   Det følger af artikel 46, stk. 2, i forordning nr. 6/2002, at en ansøgning, der indeholder mangler vedrørende de krav, der er omhandlet i denne forordnings artikel 36, stk. 1, ikke behandles som en ansøgning om registrering af et EF-design, såfremt disse mangler ikke er blevet afhjulpet inden for den fastsatte frist, og der fastsættes derfor ikke en ansøgningsdato.

   (jf. præmis 49-61)