Sag C-151/17

Swedish Match AB

mod

Secretary of State for Health

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Administrative Court))

»Præjudiciel forelæggelse – tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2014/40/EU – artikel 1, litra c), og artikel 17 – forbud mod markedsføring af tobaksvarer, der indtages oralt – gyldighed«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 22. november 2018

1. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2014/40 – forbud mod markedsføring af varer, der indtages oralt – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet i forhold til de andre tobaksvarer og relaterede produkter – foreligger ikke

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40, art. 1, litra c), art. 2, nr. 14), og art. 17]

2. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2014/40 – forbud mod markedsføring af tobaksvarer, der indtages oralt – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40, art. 1, litra c), og art. 17]

3. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2014/40 – forbud mod markedsføring af tobaksvarer, der indtages oralt – tilsidesættelse af nærhedsprincippet – foreligger ikke

   [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40, art. 1, litra c), art. 17, og art. 24, stk. 3; Rådets direktiv 92/41]

4. Frie varebevægelser – kvantitative restriktioner – foranstaltninger med tilsvarende virkning – begreb – forbud mod markedsføring af tobaksvarer, der indtages oralt – omfattet – begrundelse – beskyttelse af den offentlige sundhed – lovlighed

   (Art. 34 TEUF og 35 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40, art. 1, litra c), og art. 17)

5. Tilnærmelse af lovgivningerne – fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer – direktiv 2014/40 – forbud mod markedsføring af tobaksvarer, der indtages oralt – tilsidesættelse af retten til menneskelig værdighed, retten til privatlivets fred og retten til sundhedsbeskyttelse – foreligger ikke

   [Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 1, art. 7, art. 35 og art. 52, stk. 1; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40, art. 1, litra c), og art. 17]

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 25-34)

2.  Da der i tilfælde af en ophævelse af forbuddet mod markedsføring af tobaksvarer, der indtages oralt, er usikkerhed om de positive virkninger for sundheden hos de forbrugere, som ønsker at anvende disse produkter som en hjælp til rygestop, og at der derudover er risici for sundheden hos de andre forbrugere, navnlig for unge, som i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet kræver vedtagelse af restriktive foranstaltninger, kan artikel 1, litra c), og artikel 17 i direktiv 2014/40 ikke betragtes som åbenbart uhensigtsmæssig til at sikre et højt folkesundhedsniveau. Omvendt betragtes foranstaltninger, der er mindre indgribende, såsom dem, der er fastsat for andre tobaksvarer i direktiv 2014/40, bl.a. en styrkelse af sundhedsadvarslerne og et forbud mod aromatiseret tobak, heller ikke som egnet til at opnå det forfulgte mål.

   På grund af såvel det store vækstpotentiale for markedet for tobaksvarer, der indtages oralt, hvilket fabrikanterne af disse varer selv har bekræftet, som indførelsen af røgfri miljøer, er de nævnte varer således særlig egnet til at tilskynde personer, der hidtil ikke har forbrugt tobaksvarer – især unge – til at gøre det. I øvrigt udgør tobaksvarer, der indtages oralt, en særlig fare for mindreårige, fordi deres forbrug kun vanskeligt kan opfattes. Det går nemlig sædvanligvis ud på at anbringe produktet mellem tandkødet og overlæben og beholde det der (jf. i denne retning dom af 14.12.2004, Arnold André,C-434/02, EU:C:2004:800, præmis 19). Forbuddet mod markedsføring af tobaksvarer går derfor ikke åbenbart ud over, hvad der er nødvendigt for at nå formålet om at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

   Hvad angår formålet bestående i at fremme den rette funktion af det indre marked for tobak og relaterede produkter skal det bemærkes, at foranstaltningen om forbud mod markedsføring af tobaksvarer, der indtages oralt, som fastsat i disse bestemmelser, ligeledes er egnet til at fremme den rette funktion af det indre marked for tobak og relaterede produkter. Domstolen udtalte således i præmis 37 i dom af 14. december 2004, Swedish Match (C-210/03, EU:C:2004:802), at der på tidspunktet for vedtagelsen af direktiv 92/41 var forskelle i medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, som havde til formål at forhindre et øget forbrug af sundhedsskadelige varer, der var nye på medlemsstaternes markeder, og som ansås for at være særligt attraktive for unge mennesker. Artikel 1, litra c), og artikel 17 i direktiv 2014/40 medfører derfor ikke ulemper, som er åbenbart uforholdsmæssige i forhold til de mål, der forfølges.

   (jf. præmis 49-53, 55, 56 og 61)

3.  I forhold til argumentet om, at artikel 24, stk. 3, direktiv 2014/40 påviser, at direktivets mål i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, skal det bemærkes, at den enkelte medlemsstat ifølge denne bestemmelse kan forbyde en bestemt kategori af tobaksvarer eller relaterede produkter på grund af de særlige forhold i den pågældende medlemsstat, hvis bestemmelserne er berettiget på grund af behovet for at beskytte folkesundheden, idet Kommissionen dog har kompetence til at godkende eller forkaste disse nationale bestemmelser efter, under hensyntagen til det høje sundhedsbeskyttelsesniveau, der sikres med det nævnte direktiv, at have efterprøvet, hvorvidt de er begrundede, nødvendige og står i rimeligt forhold til målet, og om de er et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

   Det skal i denne forbindelse bemærkes, at traktatens ophavsmænd har villet tillægge EU-lovgiver et skøn – på grundlag af den generelle sammenhæng og de særlige omstændigheder vedrørende det område, der skal harmoniseres – med hensyn til den mest hensigtsmæssige metode for indbyrdes tilnærmelse med henblik på at opnå det ønskede resultat, især inden for teknisk komplicerede områder. EU-lovgiver kan således under udøvelse af dette skøn nøjes med at foretage en etapevis harmonisering og kræve en gradvis ophævelse af de af medlemsstaterne ensidigt trufne foranstaltninger (dom af 4.5.2016, Philip Morris Brands m.fl.,C-547/14, EU:C:2016:325, præmis 63). Afhængigt af de faktiske omstændigheder kan de i artikel 114, stk. 1, TEUF omhandlede foranstaltninger bestå i at forpligte samtlige medlemsstater til at tillade markedsføring af den eller de pågældende varer, at knytte visse betingelser til en sådan forpligtelse til at tillade markedsføring eller helt at forbyde, midlertidigt eller permanent, markedsføring af den eller de bestemte varer (dom af 4.5.2016, Philip Morris Brands m.fl.,C-547/14, EU:C:2016:325, præmis 64). Idet den har forbudt markedsføringen af tobaksvarer, der indtages oralt, men tillader markedsføring af de andre røgfrie tobaksvarer, skal EU-lovgiver således anses for at have foretaget en etapevis harmonisering af tobaksvarer. Artikel 24, stk. 3, i direktiv 2014/40 vedrører således et aspekt, som ikke er blevet gjort til genstand for de harmoniseringsforanstaltninger, der er fastsat i direktivet (dom af 4.5.2016, Philip Morris Brands m.fl.,C-547/14, EU:C:2016:325, præmis 90). Denne bestemmelse kan derfor ikke i sig selv godtgøre, at direktivets mål i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne.

   (jf. præmis 70-75)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 84)

5.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 87-91)