Sag C-115/17

Administration des douanes et droits indirects og Établissement national des produits de l’agriculture et de la mer (FranceAgriMer)

mod

Hubert Clergeau m.fl.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig))

»Præjudiciel forelæggelse – forordning (EØF) nr. 1964/82 – urigtige meddelelser eller vildledende handlinger med henblik på at opnå særlige eksportrestitutioner for visse former for udbenet oksekød – ændring af forordning nr. 1964/82, hvorved muligheden for at få tildelt særlige eksportrestitutioner blev udvidet – princippet om tilbagevirkende kraft af en mildere straffelovgivning – artikel 49, stk. 1, tredje punktum, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 7. august 2018

1. EU-ret–principper–princippet om anvendelse med tilbagevirkende kraft af den mildeste straf–betingelser for anvendelse

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 49, stk. 1)

2. EU-ret–principper–princippet om anvendelse med tilbagevirkende kraft af den mildeste straf–vedtagelse af en sanktion med hensyn til en person, der har givet urigtige meddelelser eller foretaget vildledende handlinger med henblik på at opnå eksportrestitutioner for visse former for udbenet oksekød–efterfølgende ændring af betingelserne for opnåelse af restitutioner, således at restitutionerne kan tildeles for de varer, som er omfattet af den oprindelige ansøgning–tilsidesættelse–foreligger ikke

   (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 49, stk. 1; Kommissionens forordning nr. 1964/82, art. 1, og nr. 2469/97, anden betragtning)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 26 og 33)

2.  Princippet om tilbagevirkende kraft af en mildere straffelovgivning, som er fastsat i artikel 49, stk. 1, tredje punktum, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at en person dømmes for uberettiget at have opnået de særlige eksportrestitutioner, som var fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1964/82 af 20. juli 1982 om fastsættelse af betingelserne for ydelse af særlige eksportrestitutioner for visse former for udbenet oksekød, ved at have foretaget vildledende handlinger eller givet urigtige meddelelser vedrørende arten af de varer, for hvilke der blev ansøgt om restitutioner, selv om de varer, som den pågældende eksporterede, ved en ændring af forordningen, efter at de strafbare forhold indtraf, blev berettigede til disse restitutioner.

   Det skal imidlertid for det første bemærkes, at den franske lovgiver, som det fremgår af de for Domstolen forelagte sagsakter, ikke har foretaget nogen ændringer af den kriminalisering, som er fastsat i toldkodeksens artikel 426, stk. 4, siden den i hovedsagen omhandlede overtrædelse blev begået. Urigtige meddelelser eller vildledende handlinger, som medfører, at der opnås fordele i forbindelse med eksport som f.eks. de særlige eksportrestitutioner, der var fastsat i forordning nr. 1964/82, forbliver således strafbare på samme måde, som de var det, da de i hovedsagen omhandlede forhold indtraf. Hvad for det andet angår den ændring, som blev indført ved de EU-retlige bestemmelser, der er nævnt i nærværende doms præmis 31, skal det bemærkes, at indførelsen af en særlig eksportrestitution til udskåret, udbenet kød af forfjerdinger af voksne handyr, således som det fremgår af anden betragtning til forordning nr. 2469/97, tilsigtede at tilpasse de nævnte bestemmelser til de skiftende forhold på markedet for kød, og navnlig til den nye situation på verdensmarkedet, der opstod som følge af gennemførelsen af de aftaler, der blev indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguayrunden. EU-lovgivers valg om at ændre de kriterier for opnåelse af restitutioner, som var fastsat i artikel 1 i forordning nr. 1964/82, er derfor baseret på en rent økonomisk og teknisk bedømmelse af situationen på verdensmarkedet for kød.

   (jf. præmis 34, 36, 37 og 41 samt domskonkl.)