Sag C-111/17 PPU

OL

mod

PQ

(anmodning om præjudiciel afgørelse
indgivet af Monomeles Protodikeio Athinon)

»Præjudiciel forelæggelse – samarbejde om civilretlige spørgsmål – kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældremyndighed – internationale barnebortførelser – Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 – forordning (EF) nr. 2201/2003 – artikel 11 – anmodning om tilbagegivelse – begrebet »sædvanlig[t] opholdssted« for et spædbarn – barn, som i overensstemmelse med forældrenes vilje er født i en anden medlemsstat end den, hvor de har deres sædvanlige opholdssted – barnets sammenhængende ophold i de første måneder af sit liv i den medlemsstat, hvor det er født – morens beslutning om ikke at vende tilbage til den medlemsstat, hvor parrets sædvanlige opholdssted befinder sig«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 8. juni 2017

1. Samarbejde om civilretlige spørgsmål–kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar–forordning nr. 2201/2003–begrebet barnets »sædvanlige opholdssted«–bedømmelseskriterier

   (Rådets forordning nr. 2201/2003, 12. betragtning og art. 8, art. 10 og art. 11, stk. 1)

2. Samarbejde om civilretlige spørgsmål–kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar–forordning nr. 2201/2003–anmodning om tilbagegivelse af et barn–tilbagegivelsesprocedure–hurtig karakter–anmodning, der skal støttes på forhold, der hurtigt og let kan efterprøves, og som, så vidt det overhovedet er muligt, er utvetydige

   (Rådets forordning nr. 2201/2003, 17. betragtning og art. 11)

3. Samarbejde om civilretlige spørgsmål–kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar–forordning nr. 2201/2003–anmodning om tilbagegivelse af et barn–tilbagegivelsesprocedure–formål

   (Rådets forordning nr. 2201/2003, art. 11)

4. Samarbejde om civilretlige spørgsmål–kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar–forordning nr. 2201/2003–anmodning om tilbagegivelse af et barn–begrebet barnets »sædvanlige opholdssted«–barn, der i overensstemmelse med forældrenes fælles vilje er født og uden afbrydelse i flere måneder har opholdt sig sammen med sin mor i en anden medlemsstat end den, hvor dets forældre havde deres sædvanlige opholdssted før barnets fødsel–forældrenes oprindelige hensigt med hensyn til morens tilbagevenden sammen med barnet til nævnte medlemsstat–ingen betydning for fastlæggelsen af barnets sædvanlige opholdssted–begrebet ulovlig fjernelse eller tilbageholdelse af et barn–morens afvisning af at vende tilbage til nævnte medlemsstat sammen med barnet–ikke omfattet

   (Rådets forordning nr. 2201/2003, art. 11, stk. 1)

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 39-50)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 57 og 58)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 61 og 63)

4.  Artikel 11, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 skal fortolkes således, at i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor et barn i overensstemmelse med forældrenes fælles vilje er født og uden afbrydelse i flere måneder har opholdt sig sammen med sin mor i en anden medlemsstat end den, hvor dets forældre havde deres sædvanlige opholdssted før barnets fødsel, kan forældrenes oprindelige hensigt med hensyn til morens tilbagevenden sammen med barnet til sidstnævnte medlemsstat ikke give grundlag for at fastslå, at barnet har sit »sædvanlige opholdssted« i denne forordnings forstand i denne medlemsstat.

   Morens afvisning af at vende tilbage til denne medlemsstat sammen med barnet kan i en sådan situation følgelig ikke anses for at være en »ulovlig fjernelse eller tilbageholdelse« af et barn som omhandlet i artikel 11, stk. 1.

   (jf. præmis 70 og domskonkl.)