Sag C-1/17

Petronas Lubricants Italy SpA

mod

Livio Guida

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte d’appello di Torino)

»Præjudiciel forelæggelse – samarbejde om civilretlige spørgsmål – forordning (EF) nr. 44/2001 – kompetence i sager om individuelle arbejdsaftaler – artikel 20, stk. 2 – arbejdsgiveren sagsøgt ved retterne i den medlemsstat, på hvis område han har bopæl – arbejdsgiverens modkrav – afgørelse af, hvilken ret der er kompetent«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 21. juni 2018

1. Samarbejde om civilretlige spørgsmål–retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område–forordning nr. 44/2001–kompetence i sager om individuelle arbejdsaftaler–retten til at fremsætte modkrav–modkrav, der støttes på et tilgodehavende, som arbejdsgiveren har erhvervet efter anlæggelsen af sagen om hovedkravet–omfattet

   (Rådets forordning nr. 44/2001, art. 20, stk. 2)

2. Samarbejde om civilretlige spørgsmål–retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område–forordning nr. 44/2001–kompetence i sager om individuelle arbejdsaftaler–retten til at fremsætte modkrav–betingelse–fælles oprindelse, kontraktuelt eller faktuelt, for modkrav og hovedkrav

   (Rådets forordning nr. 44/2001, art. 20, stk. 2)

1.  Artikel 20, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den i en situation som den i hovedsagen omhandlede giver arbejdsgiveren ret til – ved den ret, hvor en arbejdstager forskriftsmæssigt har anlagt sag om hovedkravet – at fremsætte et modkrav, der støttes på en aftale om overdragelse af et tilgodehavende indgået mellem arbejdsgiveren og tilgodehavendets oprindelige indehaver på et senere tidspunkt end tidspunktet for anlæggelsen af sagen om dette hovedkrav.

   Hvad angår modkrav er reglen i artikel 6, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 blevet indsat i forordningens artikel 20, stk. 2 (dom af 22.5.2008, Glaxosmithkline og Laboratoires Glaxosmithkline, C-462/06, EU:C:2008:299, præmis 22). Når dette er sagt, fremgår det af selve ordlyden af artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 44/2001, at arbejdstagerens anvendelse af kompetenceregler, der er gunstigere for denne parts interesser, ikke berører retten til at fremsætte modkrav ved den ret, der behandler hovedkravet. Det følger heraf, at så længe arbejdstagerens valg af rette værneting til behandlingen af dennes krav respekteres, er formålet om fortrinsbehandling af denne arbejdstager opnået, og der er ikke grundlag for at begrænse muligheden for at behandle dette krav sammen med et modkrav som omhandlet i artikel 20, stk. 2, i forordning nr. 44/2001.

   Eftersom den ret, der behandler arbejdstagerens hovedkrav, ikke på forhånd var kendt af arbejdsgiveren, kan det forhold, at denne arbejdsgiver først har erhvervet de tilgodehavender, hvorpå modkravet støttes, efter at sagen blev indbragt for denne ret, endelig ikke have betydning.

   (jf. præmis 26-28, 33 og 34 samt domskonkl.)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 29 og 30)