Sag T-654/16

Foshan Lihua Ceramic

mod

Europa-Kommissionen

»Dumping – import af keramiske fliser med oprindelse i Kina – artikel 11, stk. 3 og 5, og artikel 17 i forordning (EF) nr. 1225/2009 (nu artikel 11, stk. 3 og 5, og artikel 17 i forordning (EU) 2016/1036) – afslag på en anmodning om delvis genoptagelse af en undersøgelse, der er begrænset til dumpingaspekter, af den endelige antidumpingtold, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 917/2011 – varig ændring i omstændighederne – stikprøver – individuel undersøgelse – manglende samarbejde ved den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af de endelige foranstaltninger«

Sammendrag – Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 11. september 2018

1. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – delvis interimsundersøgelse af en antidumpingtold – formål – vurdering af behovet for at opretholde antidumpingforanstaltningerne – betingelser for at ophæve foranstaltningen – betydelige og varige ændringer af omstændighederne – bevisbyrde – anvendelse på eksporterende producenter, der ikke samarbejdede i forbindelse med den oprindelige undersøgelse

   (Rådets forordning nr. 1225/2009, som ændret ved forordning nr. 37/2014, art. 11, stk. 3, og forordning nr. 917/2011, 92. og 93. betragtning; Kommissionens forordning nr. 258/2011, 66. og 77. betragtning)

2. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – undersøgelsens forløb – anvendelse af de tilgængelige oplysninger i tilfælde af en virksomheds afvisning af at samarbejde – følger – manglende hensyntagen til virksomheder, der ikke samarbejdede i forbindelse med stikprøven – tilsidesættelse af lighedsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling – foreligger ikke

   (Rådets forordning nr. 1225/2009, som ændret ved forordning nr. 37/2014, art. 18, stk. 1)

3. EU-ret – fortolkning – metoder – fortolkning på grundlag af ordlyd, sammenhæng og formål

4. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – delvis interimsundersøgelse af en antidumpingtold – sondring i forhold til den oprindelige undersøgelse – bedømmelsen af, om der er behov for at genoptage undersøgelsen – mulighed for en virksomhed, der ikke har samarbejdet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, for at anmode om en individuel undersøgelse – foreligger ikke

   (Rådets forordning nr. 1225/2009, som ændret ved forordning nr. 37/2014, art. 11, stk. 3 og 5, og artikel 17, stk. 3)

5. Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – delvis interimsundersøgelse af en antidumpingtold – anvendelse af stikprøver i den oprindelige undersøgelse – mulighed for en ny eksporterende producent for at anmode om en individuel antidumpingtoldsats – foreligger ikke

   (Rådets forordning nr. 1225/2009, som ændret ved forordning nr. 37/2014, art. 9, stk. 6, og art. 11, stk. 4)

6. Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – anbringende, der fremsættes for første gang i replikken – afvisning

   (Rettens procesreglement, art. 84)

1.  Det fremgår af ordlyden af artikel 11, stk. 3, andet og tredje afsnit, i forordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, som ændret ved forordning nr. 37/2014, at formålet med en delvis genoptaget undersøgelse af antidumpingforanstaltningerne er at vurdere behovet for at opretholde disse foranstaltninger, og at når anmodningen om en fornyet undersøgelse fra en eksportør udelukkende vedrører dumping, skal institutionerne i første omgang vurdere behovet for at opretholde den eksisterende foranstaltning og herved konstatere tilstedeværelsen af ikke blot betydelige, men også varige ændrede omstændigheder med hensyn til dumpingen. Det følger heraf, at den anmodning om delvis genoptagelse, der er omhandlet i nævnte artikel 11, stk. 3, der er begrænset til dumpingaspekter og indgivet af en eksporterende producent, skal indeholde beviser for, at de forhold, der udgjorde grundlaget for fastlæggelsen af den dumpingmargen, der blev anvendt til fastsættelsen af den antidumpingtold, som fandt anvendelse på den eksporterende producent, som havde indgivet nævnte anmodning, havde gennemgået en betydelig og varig udvikling.

   Hvad i denne henseende angår de eksporterende producenter, der ikke har samarbejdet i forbindelse med den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af forordning nr. 917/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og som er blevet blev pålagt en antidumpingtoldsats, som var fastsat under anvendelse af den højeste dumpingmargen, som blev konstateret for en repræsentativ vare, produceret af en eksporterende producent, der havde samarbejdet, i overensstemmelse med 66. og 77. betragtning til forordning nr. 258/2011 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af keramiske fliser med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og 92. og 93. betragtning til forordning nr. 917/2011, skal enhver eksporterende producent, der henhører under denne kategori, godtgøre, at de omstændigheder, der lå til grund for denne konstatering, har gennemgået en betydelig og varig udvikling. Eftersom denne konstatering er baseret på oplysninger vedrørende stikprøven, kan en sådan eksporterende producent løfte den bevisbyrde, der påhviler virksomheden i sagen, idet den pågældende producent enten kan godtgøre, at de forhold, der lå til grund for fastlæggelsen af den dumpingmargen, der blev anvendt til fastsættelsen af de antidumpingtoldsatser, som fandt anvendelse på de selskaber, der indgik i stikprøven, havde gennemgået en betydelig og varig udvikling, eller at sådanne ændringer havde påvirket samtlige eksporterende producenter i eksportlandet.

   (jf. præmis 25, 27, 29 og 30)

2.  Lighedsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling kræver, at ensartede situationer ikke behandles forskelligt, og at forskellige situationer ikke behandles ensartet, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet.

   I denne henseende befinder en eksporterende producent, der ikke har samarbejdet i forbindelse med en undersøgelse, der førte til vedtagelsen af antidumpinforanstaltninger, på ingen måde i den samme situation som de eksporterende producenter, der deltog i denne undersøgelse, med hensyn til afgørelserne vedrørende dumpingmargen, idet lovgiver i artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, som ændret ved forordning nr. 37/2014, har fastsat, at antidumpingtoldsatserne blev fastsat for de eksporterende producenter, der ikke samarbejdede, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger med den konsekvens, at disse satser kunne være mindre fordelagtige for de pågældende, end hvis de havde samarbejdet. En sådan eksporterende producent kan heller ikke godtgøre, at der foreligger forskelsbehandling af virksomheden som følge af den angivelige forskelsbehandling af eksporterende producenter, der ikke har samarbejdet, og som ikke indgik i stikprøven, i forhold til producenter, der indgik i denne prøve. Idet den eksporterende producent ikke deltog i den oprindelige undersøgelse, anmodede den pågældende ikke om at blive omfattet af stikprøven. Nævnte producents argument, der ikke vedrører den pågældendes egen situation, kan, uanset om det er velbegrundet, ikke medføre annullation af den anfægtede afgørelse, for så vidt som den vedrører den nævnte producent. Den pågældende har dermed ingen interesse i at rejse dette argument.

   (jf. præmis 34 og 35)

3.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 36)

4.  I forbindelse med anvendelsen af artikel 11, stk. 5, i forordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, som ændret ved forordning nr. 37/2014, tilsigtede visse af de bestemmelser, der regulerer den oprindelige undersøgelse, ikke at finde anvendelse på genoptagelsesproceduren, henset til den generelle opbygning af og formålet med det system, der er fastsat i forordning nr. 1225/2009. En anvendelse af artikel 17, stk. 3, i forordning nr. 1225/2009, der ligeledes fastsætter en individuel undersøgelse i forbindelse med bedømmelsen af en anmodning om en delvis genoptagelse af en undersøgelse, der er indgivet af en eksporterende producent, som ikke har samarbejdet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, tilsidesætter formålet med genoptagelsesproceduren. En sådan tilgang gør det ikke muligt at bedømme, om de forhold, der udgjorde grundlaget for fastlæggelsen af den dumpingmargen, der blev anvendt til fastsættelsen af den antidumpingtold, som fandt anvendelse på nævnte eksporterende producent, har gennemgået en betydelig og varig udvikling. Oplysninger fra analysen af informationer vedrørende stikprøveudvalgte eksporterende producenter sammenlignes således med den omhandlede eksporterende producents egne oplysninger.

   I forbindelse med bedømmelsen af, om der er behov for delvist at genoptage undersøgelsen på grundlag af de to angiveligt ændrede omstændigheder, der er fremført af den eksporterende producent, er anvendelsen af en individuel undersøgelse dermed ikke relevant. Såfremt det forholdt sig anderledes, ville den nævnte eksporterende producent kunne fordreje de forpligtelser i forbindelse med bevisbyrden, der, som følge af sagsøgerens status som virksomhed, som ikke har samarbejdet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, påhviler virksomheden i forbindelse med anvendelsen af artikel 11, stk. 3, i forordning nr. 1225/2009.

   (jf. præmis 39-41)

5.  I det tilfælde, at der er anvendt stikprøver i den oprindelige undersøgelse, der førte til pålæggelsen af en antidumpingtold, fremgår det af artikel 11, stk. 4, fjerde afsnit, i forordning nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, som ændret ved forordning nr. 37/2014, at en ny eksporterende producent ikke kan anmode om genoptagelse af en undersøgelse efter de forudgående afsnit i samme stykke. Det forholder sig således for at undgå, at sådanne eksporterende producenter ikke bringes i en situation, der er mere gunstig end situationen for eksporterende producenter, der har samarbejdet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, men som ikke blev udtaget til stikprøven, og som følge heraf derfor pålægges en antidumpingtoldsats, der er beregnet på grundlag af artikel 9, stk. 6, i forordning nr. 1225/2009. Der er ingen grund til at tro, at EU-lovgiver skulle have ønsket at tillade en eksporterende producent, der ikke har samarbejdet i forbindelse med den oprindelige undersøgelse, efter en genoptaget undersøgelse at blive omfattet af en individuel antidumpingtoldsats, når denne lovgiver har udelukket dette for nye eksporterende producenter.

   (jf. præmis 46)

6.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 47)