Sag T-482/16 RENV

(offentliggørelse i uddrag)

Oscar Orlando Arango Jaramillo m.fl.

mod

Den Europæiske Investeringsbank

»Personalesag – ansatte i EIB – søgsmålsfrist – rimelig frist – pensioner – reformen af 2008 – ansættelsesforholdets kontraktmæssige karakter – proportionalitet – begrundelsespligt – retssikkerhed – ansvar – ikke-økonomisk skade«

Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 13. december 2017

Tjenestemandssager – den Europæiske Investeringsbanks ansatte – frister – krav om en rimelig frist – analog anvendelse af vedtægtens artikel 91, stk. 3 – afvisning fra realitetsbehandling – vurdering på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag

(Art. 270 TEUF, tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 3; vedtægten for de ansatte i Den Europæiske Investeringsbank, art. 41)

Ingen EU-retlige bestemmelser indeholder en angivelse af den søgsmålsfrist, der finder anvendelse på tvister mellem Den Europæiske Investeringsbank og dens ansatte. En balance mellem på den ene side retten til effektive retsmidler, som er blandt EU-rettens almindelige principper, og som kræver, at borgerne skal have en tilstrækkelig frist til at vurdere lovligheden af den retsakt, der er bebyrdende for dem, og i givet fald til at udfærdige en stævning, og på den anden side kravet om retssikkerhed, som tilsiger, at retsakter udstedt af Unionens instanser efter udløbet af en vis frist bliver endelige, kræver imidlertid, at disse tvister indbringes for Unionens retsinstanser inden for en rimelig frist.

Den rimelige karakter af en frist skal altid vurderes på grundlag af samtlige omstændigheder i den konkrete sag, herunder navnlig tvistens betydning for den pågældende, sagens kompleksitet samt de involverede parters adfærd. Det følger heraf, at en på forhånd fastsat frist ikke generelt kan anses for at udgøre en rimelig frist.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at selv om den i vedtægtens artikel 91, stk. 3, fastsatte frist på tre måneder kun finder anvendelse på tvister mellem EU-institutionerne og deres tjenestemænd og øvrige ansatte og ikke på rent interne tvister mellem EIB og dennes ansatte, bl.a. tvister, hvorved de ansatte har nedlagt påstand om annullation af bebyrdende retsakter hidrørende fra EIB, så udgør denne artikel et relevant sammenligningsgrundlag, for så vidt som de førstnævnte tvister i sagens natur ligger tæt på de sidstnævnte, og de alle er underlagt domstolskontrol i henhold til artikel 270 TEU.

Når henses til begrebet en rimelig frist kan nævnte frist på tre måneder i tjenestemandsvedtægtens artikel 91, stk. 3, imidlertid ikke anvendes analogt som en præklusiv frist på EIB’s ansatte, når de anlægger et annullationssøgsmål til prøvelse af en bebyrdende retsakt hidrørende fra EIB.

(jf. præmis 61, 62 og 64-66)