Forenede sager T-133/16 – T-136/16

Caisse régionale de crédit agricole mutuel Alpes Provence m.fl.

mod

Den Europæiske Centralbank

»Økonomisk og monetær politik – tilsyn med kreditinstitutter – artikel 4, stk. 1, litra e), og artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1024/2013 – person, der varetager den faktiske ledelse af et kreditinstituts virksomhed – artikel 13, stk. 1, i direktiv 2013/36/EU og artikel L. 511-13, stk. 2, i den franske lov om monetære og finansielle anliggender – princippet om, at formanden for et kreditinstituts ledelsesorgan i dets tilsynsfunktion ikke samtidig må være samme kreditinstituts administrerende direktør – artikel 88, stk. 1, litra e), i direktiv 2013/36 og artikel L. 511-58 i den franske lov om monetære og finansielle anliggender«

Sammendrag – Rettens dom (Anden Udvidede Afdeling) af 24. april 2018

1. Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – tilsyn med Unionens finanssektor – den fælles tilsynsmekanisme – tilsyn med kreditinstitutter – kumulering af opgaver hos formanden for ledelsesorganet og den administrerende direktør i et kreditinstitut – Den Europæiske Centralbanks afslag på godkendelse – domstolsprøvelse – omfang

   (Rådets forordning nr. 1024/2013, art. 4, stk. 3; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36, art. 13, stk. 1)

2. EU-ret – fortolkning – metoder – ordlyds-, systematisk, historisk og teleologisk fortolkning

3. Økonomisk og monetær politik – økonomisk politik – tilsyn med Unionens finanssektor – den fælles tilsynsmekanisme – tilsyn med kreditinstitutter – krav om, at mindst to personer faktisk bestemmer hovedlinjerne for kreditinstituttets virksomhed – begreb

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36, art. 13, stk. 1)

4. National ret – fortolkning – hensyntagen til den fortolkning, som er anlagt af den pågældende medlemsstats retter – hensyntagen til en dom fra en national ret afsagt efter den for Unionens retsinstans anfægtede afgørelse – lovlig

1.  Hvad angår en afgørelse om udpegelse af bestyrelsesformanden for et kreditinstitut som reel leder for nævnte institut er Den Europæiske Centralbank forpligtet i henhold til artikel 4, stk. 3, i Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter til at anvende ikke blot artikel 13, stk. 1, i direktiv 2013/36 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, men også den nationale gennemførelsesbestemmelse.

   Det fremgår således af artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1024/2013, at med henblik på at udføre de opgaver, som ECB overdrages ved nævnte forordning, og med det formål at sikre høje standarder for tilsyn anvender banken al relevant EU-ret og, såfremt denne EU-ret består af direktiver, den nationale lovgivning til gennemførelse af disse direktiver. Artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1024/2013 indebærer derfor nødvendigvis, at Unionens retsinstanser bedømmer lovligheden af de afgørelser, der giver afslag på, at bestyrelsesformanden også godkendes som administrerende direktør for et kreditinstitut i lyset af såvel artikel 13, stk. 1, i direktiv 2013/36 som den relevante bestemmelse i den omhandlede nationale ret.

   (jf. præmis 47-49)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 54 og 55)

3.  Det fremgår af ordlydsfortolkningen af, fortolkningen af forhistorien til, formålsfortolkningen og fortolkningen ud fra sammenhængen af artikel 13, stk. 1, i direktiv 2013/36 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, at udtrykket »to personer, der varetager den faktiske ledelse af [...] kreditinstitut[tet]s virksomhed« henviser til de medlemmer af ledelsesorganet, der ligeledes er medlemmer af den daglige ledelse af kreditinstituttet.

   Det følger nødvendigvis heraf, at ifølge opbygningen af direktiv 2013/36 kræver formålet om en god ledelse af kreditinstitutterne, at bestyrelsesmedlemmerne i ledelsesorganet udøver et effektivt tilsyn med den daglige ledelse, hvilket indebærer en ligevægt mellem beføjelserne inden for ledelsesorganet. Det må imidlertid fastslås, at effektiviteten af et sådant tilsyn ville blive svækket, såfremt formanden for ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion, der ikke formelt varetager posten som administrerende direktør, samtidig skulle varetage den faktiske ledelse af kreditinstituttets virksomhed.

   (jf. præmis 79 og 83)

4.  Rækkevidden af nationale administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser skal bedømmes under hensyntagen til de nationale domstoles fortolkning af dem. I denne henseende er den omstændighed, at den nationale rets dom er afsagt efter den afgørelse, der anfægtes for Unionens retsinstanser, ikke til hinder for, at der tages hensyn hertil ved fortolkningen af den omhandlede nationale bestemmelse, eftersom sagsøgeren ved Unionens retsinstanser har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil.

   (jf. præmis 84 og 87)